Vi søger en studentermedhjælper i Digitaliseringsstyrelsen cirka 15 timer om ugen, som har lyst til at hjælpe os med en bred vifte af web- og kommunikationsopgaver. Du vil blive en del af DIGST studenternetværk, som mødes på tværs af styrelsens kontorer og fagligheder. Kontoret er centralt placeret tæt på Kongens Nytorv.
Om stillingen
Du kommer til at arbejde i kommunikationsteamet, hvor vi er 12 web-, presse- og kommunikationsfolk, som løser mange forskellige opgaver på tværs af styrelsen. Kommunikationsteamet er en del af Direktions- og kommunikationssekretariatet.
Mange forskellige opgaver lander i teamet og på dit bord. Du skal forvente at bruge cirka halvdelen af din tid på at hjælpe os med forskellige webopgaver som for eksempel, at:
-
redigere vores hjemmeside og intranet
-
udsende nyhedsbreve
-
trække statistik på hjemmesiderne
-
teste for webtilgængelighed.
Den resterende tid har vi brug for din hjælp til research, ideudvikling og tekstproduktion til blandt andet intranettet og SoMe. Du skal også have lyst til at kigge på data og hjælpe med journalisering og andre praktiske opgaver i teamet.
Om dig
Vi ser gerne, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for it, web og/eller kommunikation.
Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af nedenstående punkter:
-
Er struktureret og kan håndtere en del forskelligartede opgaver.
-
Kender til webredigering.
-
Har mod på skriveopgaver til for eksempel SoMe.
-
Har sans for det visuelle og måske endda kan redigere billeder i Canva, Drawio og evt. Photoshop.
Om os
Direktions- og kommunikationssekretariatet er et livligt kontor med god stemning, imødekommende kolleger og mange forskelligartede opgaver. Her vil du få et godt afsæt til at lære en masse, arbejde selvstændigt og få en del ansvar. Men du vil også blive en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, vender dagens opgaver, hygger, spiser frokost sammen, har fællesmorgenmad om fredagen og ind i mellem fredagsbar og fest.
Hos os betyder tilstedeværelse med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
I Digitaliseringsstyrelsen er vi ca. 400 medarbejdere, som hver dag går forrest i arbejdet for et mere digitalt offentligt Danmark med borgere og virksomheders behov i centrum. Vi sætter barren højt og har fokus på din trivsel og kompetence- og karriereudvikling. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om vores arbejde på www.digst.dk.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten. Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer om ugen,
Ansættelsesområdet er Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner, pt. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets departement, Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik. Digitaliseringsstyrelsen har kontor på Landgreven 4, 1301 København tæt på metro- og s-togstation midt i København.
Flere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef Maria Antonsen på mail: marant@digst.dk eller telefon 51444819. Send Maria en SMS eller læg en besked, så ringer hun dig op.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen Søg stillingen senest tirsdag den 30. juli 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 32 og håber på at kunne byde vores nye kollega velkommen den 1. september 2024.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Ansøgningsfrist
30-07-2024
Hjemmeside
www.digst.dk/