Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til iværksætterpolitik i Dansk Erhverv

Dansk Erhverv

København, Storkøbenhavn

Indrykket
19-05-2022

Interesserer du dig for, hvordan vi gør Danmark til verdens bedste land at starte og drive virksomhed i? Har du politisk tæft og en skarp pen? Dansk Erhverv søger en ambitiøs studentermedhjælper, der brænder for at styrke dansk iværksætteri og det danske samfund.

Dansk Erhverv søger en engageret studentermedhjælper til iværksætterpolitik, der i tæt samarbejde med Dansk Erhvervs chef for iværksætterpolitik, Jasmina Pless, skal sikre gode politiske vilkår for organisationens iværksættermedlemmer. Dansk Erhvervs iværksætterdagsorden består både af at kæmpe for bedre rammevilkår for iværksættere ved at stå stærkt på den iværksætterpolitiske dagsorden og samtidig sikre relevante aktiviteter for vores iværksættermedlemmer, som kan skabe værdi for virksomhedernes forretning.

Stillingen er placeret i afdelingen for Politik og Analyse, som består af ca. 30 skarpe personer, der ønsker at skabe et Danmark, som er verdens bedste land at drive virksomhed i. Her kommer du helt tæt på maskinrummet, hvor erhvervspolitikken udvikles, og du vil samtidig stifte bekendtskab med nogle af de store spillere i dansk erhvervsliv og en lang række af Danmarks interessante startups.

Som studentermedhjælper vil du skulle bidrage til afdelingens politikudvikling, public affairs-indsatser og kommunikations- og pressearbejde.                                                                                         

Dine opgaver vil blandt andet bestå af, at:

  • Bidrage til at udvikle politiske udspil
  • Skrive udkast til høringssvar
  • Skrive debatindlæg, politiske taler, nyhedsbreve og påvirke debatten på de sociale medier
  • Sætte dig ind i diverse lovgivning og regulering
  • Research- og analyseopgaver
  • Projektledelse af events for iværksættere

Det er en fordel, hvis du har

  • Gode skriftlige evner og erfaring med at skrive indlæg, taler, analyser og lign.
  • Interesse for den danske iværksætterscene og forståelse for dansk erhvervsliv
  • Interesse for dansk politik og samfundsøkonomi
  • Styr på Excel og kan gebærde dig på Danmarks Statistik

Du er formentlig i gang med en samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse.

Stillingen er på ca. 15 timer om ugen og vi vil være fleksible ifm. studiet. Dit daglige arbejde vil foregå på Dansk Erhvervs hovedsæde i den historiske Børsbygning i centrum af København.

Vi tilbyder

I Dansk Erhverv har vi fokus på vores medlemmer i alt, hvad vi gør. Vi arbejder for at skabe konkrete resultater og de bedste rammevilkår for vores medlemmer. Vores mål er, at Danmark bliver verdens bedste land at drive virksomhed i. Kulturen i Dansk Erhverv er kendetegnet ved, at vi er handlekraftige, netværksorienterede og vi spiller hinanden gode.

Vi tilbyder et job i en nytænkende og moderne erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, hvis mission er at skabe konkurrencekraft for vores medlemmer. Du får resultatorienterede, engagerede og hjælpsomme kolleger, der agerer professionelt og fagligt i top, og du kan forvente en arbejdsplads med højt humør.

Ansøgningen

I Dansk Erhverv mener vi, at mangfoldighed gør os stærkere og medvirker til at skabe udvikling og fornyelse. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religiøs overbevisning, seksuel orientering og etnisk oprindelse mv.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos chef for iværksætterpolitik, Jasmina Pless, på jpl@danskerhverv.dk eller studentermedhjælper for iværksætterpolitik, Anna Vejlby Hansen, på anvh@danskerhverv.dk.

Ansøgning bilagt cv og eksamenspapirer sendes online via linket Ansøg til højre hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Seneste ansøgning dog d. 19. juni 2022.

Stillingstype:

Studentermedhjælper

Arbejdssted:

København K

Hjemmeside:

www.danskerhverv.dk

Kontaktperson

Jasmina Pless

Chef for iværksætterpolitik

E-mail jpl@danskerhverv.dk

Anna Vejlby Hansen

Studentermedhjælper

E-mail anvh@danskerhverv.dk

Ansøgningsfrist

19-06-2022

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Dansk Erhverv

Adresse 1
Børsen
1217 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-05-2022
Udløber
19-06-2022
Kviknummer
LJA-83629372
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Dansk Erhverv

Adresse
Børsen
1217
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
19-05-2022
Ansøgningsfrist
19-06-2022
Kviknummer
LJA-83629372
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Beliggenhed