Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til internationalt kontor

Københavns Professionshøjskole

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
24-05-2022

Er du studerende, og kunne du tænke dig at arbejde med studie- og praktikophold i et internationalt kontor? Så har vi et spændende job som studentermedhjælper til dig.

Om jobbet
Som studentermedhjælper på Institut for Socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionsskole (KP) bliver du en del af vores internationale kontor, hvor du primært vil blive involveret i opgaver, der knytter sig til internationalisering og udvekslingsophold. Desuden vil en mindre del af dine opgaver (ca. 3 timer ugentligt) være rettet mod at bistå det team, der varetager vores nationale praktikker.

På socialrådgiveruddannelsen har vi mange studerende, der enten tager deres 20 ugers praktik i udlandet eller vælger at tage et semesters udveksling på et af vores partneruniversiteter. Som studentermedhjælper i vores internationale kontor er dine opgaver derfor koncentreret omkring praktik- og studieophold, hvor du understøtter vores internationale koordinatorer, som varetager de administrative, faglige og strategiske opgaver, der er relateret til praktik- og studieophold.

 Som studentermedhjælper i vores internationale kontor får du rig mulighed for at udvikle såvel dine administrative som udviklingsorienterede kompetencer. Du vil bl.a. arbejde med at:

  • opdatere og arbejde i vores interne IT-systemer: MoveOn, Itslearning og Praktikportalen
  • udarbejde og registrere ERASMUS-kontrakter for indgående og udgående mobilitet
  • registrere og koordinere indkomne studieophold
  • udarbejde lister over praktikanter, praktiksteder, vejledere m.v.
  • have skriftlig korrespondance (på engelsk) med internationale samarbejdspartnere i samarbejde med vores internationale koordinatorer
  • kommunikere med studerende (på både dansk og engelsk), fortrinsvis via e-mail, men også mundtligt i forbindelse med præsentationer sammen med de internationale koordinatorer
  • lave udviklingsopgaver i form af idé- og strategiudvikling i samarbejde med vores internationale koordinatorer.

Om dig
Vi søger en studentermedhjælper, der kan kommunikere sikkert på både dansk og engelsk på et højt niveau. Herudover lægger vi vægt på grundighed, selvstændighed og sans for detaljer i arbejdet. Der kan forekomme spidsbelastninger hen over semestret, og vi håber derfor, at du har mulighed for at træde ekstra til i disse perioder - altid med plads til dit studie. Vi forestiller os desuden, at du har mindst et halvandet år tilbage af dit studie. Vi hjælper dig godt i gang med opgaverne, og der er mulighed for sparring med øvrige kollegaer.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du bliver ansat som studentermedhjælper med start den 1. september 2022. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen og fastlægges med fleksibilitet i forhold til dit studie. 

Din ansættelse som studentermedhjælper vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og HK/Stat.  

Det er en betingelse, at du er studieaktiv på et videregående studie under hele ansættelsen. Timelønnen afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget.  

Arbejdspladsen er beliggende på Kronprinsesse Sofies Vej 35, 2000, Frederiksberg.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning Fælles om fremragende undervisning på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sanne Vinther Nielsen på tlf.: +45 24296472.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 15-06-2022.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Professionshøjskole

Adresse 1
Kronprinsesse Sofies Vej 35
2000 Frederiksberg
Danmark
Tlf
51632690
Adresse 2
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-05-2022
Udløber
15-06-2022
Kviknummer
LJA-83647132
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Professionshøjskole

Adresse
Kronprinsesse Sofies Vej 35
2000
Frederiksberg
Tlf: 51632690
Praktisk information
Indrykket
24-05-2022
Ansøgningsfrist
15-06-2022
Kviknummer
LJA-83647132
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed