Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til International Enhed

Sundhedsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-03-2021

Har du interesse for at arbejde med international politik? Har du kendskab til internationale organisationer som f.eks. EU, WHO, OECD og FN, og har du lyst til at beskæftige dig med globale problemstillinger som pandemier, antibiotikaresistens og kroniske sygdomme? Så har vi en spændende stilling ledig.

Om International Enhed

I International Enhed håndterer vi internationale sager, forbereder ministeriets deltagelse i internationale møder i EU, WHO, OECD og Nordisk Ministerråd, koordinerer ministeriets bilaterale samarbejdsrelationer og varetager den generelle koordination af departementets internationale opgaver og rejser. Som student arbejder du tæt sammen med enhedens øvrige medarbejdere om løsningen af en række forskellige opgaver på tværs i enheden.

Din hverdag hos os

Du vil få en bred vifte af opgaver inden for det internationale område. Det omfatter besvarelse af internationale høringer, forberedelse af internationale møder samt opgaver i forbindelse med delegationsbesøg.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • koordinering af høringer, bestillinger mv.

  • udarbejdelse af udkast til besvarelser på diverse henvendelser til ministeriet

  • researchopgaver

  • praktiske opgaver i forbindelse med møder og besøg.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse, har interesse for international politik og ønsker at opnå erfaring med at arbejde i et departement. Erfaring med det internationale område er en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, at du:

  • har et højt fagligt niveau

  • er serviceminded og er klar på at hjælpe med stort og småt

  • kan formulere dig kort og præcist på dansk og engelsk

  • arbejder selvstændigt og udviser initiativ

  • har gode samarbejdsevner og et godt humør.

 

Vi tilbyder

Et unikt indblik i det politiske maskinrum og et fagligt udviklende miljø. Du vil få en stor grad af ansvar, forskellige typer opgaver og gode muligheder for at omsætte teori til praksis inden for international sundhedspolitik.

Om ansættelsen

Du bliver ansat den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens kapitel 6 vedr. timelønnede.

Den ugentlige arbejdstid er 15 timer, som tilrettelægges fleksibelt i forhold til undervisning og eksamensperioder.

Kontakt os gerne 

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til chef for internationale forhold Hanne Findsen på tlf. 2527 5637.

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og dokumentation for studieaktivitet. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 15.

Du kan læse mere om os på www.sum.dk

Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsministeriet

Adresse 1
Holbergsgade 6
1057 København
Danmark
Adresse 2
Holbergsgade 6
1057 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-03-2021
Udløber
11-04-2021
Kviknummer
LJA-81877696
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsministeriet

Adresse
Holbergsgade 6
1057
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-03-2021
Ansøgningsfrist
11-04-2021
Kviknummer
LJA-81877696
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Akademisk arbejde, Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed