Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Innovationsfondens juridiske team

Århus Europa plads

Aarhus, Østjylland

Indrykket
28-11-2024
Er du jurastuderende, og drømmer du om at prøve din viden fra studierne af i praksis? Er du dygtig til forvaltningsret, og kunne du tænke dig at få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde med innovation og funding i en politisk kontekst? Så har vi måske det helt rette studiejob til dig!

I Innovationsfonden arbejder vi hver dag med at skabe de bedst mulige rammer for landets iværksættere, forskere og virksomheder, så de kan bringe Danmark fremad. Vi tilbyder et inspirerende miljø med engagerede og dygtige kolleger, der brænder for at gøre gode idéer til virkelighed.

Vi har travlt, og vi har brug for ekstra hænder til opgaverne. Derfor søger vi en juridisk student til at hjælpe med opgaverne.

Du vil som studentermedhjælper blive tilknyttet det juridiske team, som består af tre erfarne jurister, og som er en del af afdelingen Økonomi, Jura og Styring. I teamet arbejder vi med en lang række forskellige juridiske opgaver og understøtter løbende det administrative og faglige arbejde omkring fondens investeringer, hvor der ofte opstår juridiske spørgsmål. Vi beskæftiger os med alt fra statsstøtteret og databeskyttelse til forvaltningsret og aftaleret. Det juridiske team er desuden involveret i besvarelse af aktindsigter og klagesager. Du vil indgå i det juridiske teams daglige drift og administrative sagsbehandling af konkrete sager.

Dine opgaver vil som udgangspunkt være:

  • varetagelse af egne projekter og sager
  • udarbejdelse af juridisk undervisningsmateriale
  • besvarelse af aktindsigter og håndtering af klagesager, herunder udtalelser til tilsynsmyndigheder og bevillingshavere
  • juridisk bistand til fondens programmer.
Er du vores nye kollega?

Vi forestiller os, at du:

  • er på sidste år af din bachelor eller er i gang med kandidaten på jurastudiet
  • har gode teoretiske kundskaber og interesse for forvaltningsret
  • har gode formidlings- og kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt
  • er frisk på at udføre arbejdsopgaver af både administrativ og juridisk karakter
  • kan arbejde selvstændigt, ansvarsfuldt og struktureret samt kan drive egne opgaver frem
  • er lærenem, positiv og har masser af gå-på-mod.
Om os
Innovationsfonden er placeret med hovedsæde i Aarhus og kontorer i Aalborg og København. Du vil komme til at arbejde i Innovationsfondens kontor i det centrale Aarhus, hvor du vil indgå i en spændende hverdag med mange varierede opgaver. Vi arbejder i en uformel tone og har en flad struktur, hvor studenter af hele fonden anses som en central og ligeværdig del af fællesskabet. Vi prioriterer et stærkt kollegialt miljø med gode faglige og sociale relationer både i og uden for arbejdstiden, og du vil have mulighed for at kunne deltage i diverse sociale arrangementer i vores aktive personaleforening.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 10 timer om ugen. Arbejdstiderne er fleksible, og der tages naturligvis hensyn til eksamensperioder og aflevering af større opgaver. Vi håber, at du kan starte den 15. januar 2025 eller snarest herefter.

Du ansættes i Innovationsfonden efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Legal Officer Cecilie Würtz Krog på telefonnummer 61 90 50 28 eller via mail på cecilie.wurtz.krog@innofond.dk. Husk at angive i emnefeltet, at det drejer sig om stillingen som juridisk studentermedhjælper.

Arbejdssted
Arbejdsstedet er Danmarks Innovationsfond, Europaplads 2, 4., 8000 Aarhus.

Søg stillingen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, cv og studieindskrivningsbekræftelse senest onsdag den 11. december 2024. Ansøgning sker via linket "søg stillingen".

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Århus Europa plads

Adresse 1
Europa Plads , 4 sal 2
8000 Aarhus C
Danmark
Tlf
61905028
Adresse 2
8000 Aarhus C
Danmark
Kontaktperson
Cecilie Würtz Krog
Praktisk information
Oprettet
28-11-2024
Udløber
11-12-2024
Kviknummer
LJA-85821389
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Århus Europa plads

Adresse
Europa Plads , 4 sal 2
8000
Aarhus C
Tlf: 61905028
Praktisk information
Indrykket
28-11-2024
Ansøgningsfrist
11-12-2024
Kviknummer
LJA-85821389
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Beliggenhed