Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til informationssikkerhed og GDPR i Koncern IT

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-07-2021

Mange spændende og vigtige opgaver i krydsfeltet mellem GDPR, informationssikkerhed og it kan blive dine, hvis du er vores nye studentermedhjælper i Koncern IT i Københavns Kommune.

 

I Serviceområde Sikkerhed arbejder vi med et højt prioriteret område, hvor vi ved, at en stærk it-sikkerhed og beskyttelse af borgernes personoplysninger er afgørende for, at Koncern IT kan give 45.000 medarbejdere, 600.000 københavnere og erhvervslivet de bedste, smarteste og mest bæredygtige it-løsninger.

 

Vi er ca. 32 medarbejdere i serviceområdet, hvor vi arbejder med alt indenfor it-sikkerhed, informationssikkerhed og databeskyttelse. Vi faciliterer bl.a. et GDPR-forum på tværs af kommunens syv forvaltninger, der sikrer et stærkt samarbejde og fokus på databeskyttelse i kommunen.

 

Derudover bidrager vi til, at kommunen hele tiden arbejder risikobaseret i forhold til informationssikkerhed og databeskyttelse. Vi håndterer mange forskellige interessenter i vores dagligdag, og det stiller store krav til vores faglighed og vores evner til at sætte modtageren i centrum.

 

Afhængigt af dine kompetencer og interesser skal du bl.a.

  • facilitere kommunens tværgående GDPR-forum, herunder udarbejde dagsordner og referater.

  • bistå, når vi risikovurderer kommunens it-systemer og formidler resultaterne af arbejdet både til direktion, politikere og kolleger, så vi sikrer fremadrettet læring.

  • udarbejde vejledninger og deltage i complianceaktiviteter på databeskyttelsesområdet både i Økonomiforvaltningen og på tværs af kommunens forvaltninger.

 

Vi tilbyder en spændende stilling med vigtige opgaver, hvor vi arbejder for et sikkert digitalt København. Du får mulighed for at få erfaringer i det vigtige krydsfelt mellem jura, it og compliance.

 

I Serviceområde Sikkerhed vil du få dygtige kolleger med mange forskellige faglige baggrunde, som sikrer, at vi sammen løser vores opgaver.

 

Vi vægter trivsel og udvikling højt.

 

Vi har en åben og uformel omgangstone, og vi glæder os til, vi kan afløse vores virtuelle arrangementer som f.eks. fredagsbarer med de fysiske af slagsen.

 

Koncern IT bor på Borups Allé i København NV lige ved Fuglebakken S-togsstation.

 

Du er formentlig stud.jur., stud.scient.pol., stud.it. eller lign. Det afgørende er dog, at du brænder for at lære nyt om områderne og hurtigt kan sætte dig ind i det.

 

Derudover forestiller vi os, at du

  • er kvalitetsbevidst og har stærke compliancegener.

  • er dygtig til skriftlig formidling også til modtagere, der ikke har den samme faglighed som dig.

  • arbejder selvstændigt og motiveres af udfordringer.

  • er god til at samarbejde og kan skabe og pleje relationer også ud over dine nærmeste kolleger.

  • gerne har erfaring med GDPR og informationssikkerhed f.eks. gennem tidligere jobs eller relevante fag på din uddannelse.

 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen.

 

Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2021.

 

Kontakt

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Christina Rune på 2329 6983 eller fagkoordinator Michael Hansson på 2926 7893.

 

Søg via nedenstående link senest mandag den 16. august 2021

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 33 og 34.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

Adresse 1
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Web
Adresse 2
Borups alle 177
2400 København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-07-2021
Udløber
16-08-2021
Kviknummer
LJA-82414089
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

Adresse
Borups alle 177
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-07-2021
Ansøgningsfrist
16-08-2021
Kviknummer
LJA-82414089
Jobtype
Studenterjob
Kategori
IT, web og teknologi, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed