Gem annonce

Studentermedhjælper til HR og rekruttering i Finansministeriets koncern

Økonomistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
15-05-2024

Brænder du for HR? Og vil du lære om rekrutteringsprocessen fra A-Z? Så har vi et godt og udviklende job til dig i hjertet af København hos Finansministeriets Koncern HR.

 

Om stillingen

Vi søger en studentermedhjælper, som vil tage del i de daglige administrative opgaver på rekrutterings- og onboardingområdet, og som kan hjælpe med forskellige HR-opgaver.

 

Du bliver en del af teamet Rekruttering, hvor vi er en fuldtidsmedarbejder og to studentermedhjælpere, som hjælper hinanden med at lykkes i en travl hverdag med bl.a. at sikre korrekte og relevante jobopslag på tværs af koncernen.

 

I hverdagen bliver dit arbejde bl.a. at

  • håndtere rekrutteringsopgaver, herunder publicere og kvalitetssikre jobopslag fra alle Finansministeriets institutioner

  • besvare og håndtere bestillinger og spørgsmål fra fx ledere og leverandører i vores rekrutteringspostkasse

  • administrere statens jobopslagsplatform Statens eRekruttering for Finansministeriets koncern

  • vedligeholde og opdatere sider om rekruttering på vores intranet

  • hjælpe med at administrere vores pre- og onboardingmateriale.

Du vil desuden være med til at videreudvikle og optimere forskellige HR- og rekrutteringsopgaver.

 

Du kommer til at arbejde selvstændigt med alt lige fra publicering af jobopslag, rådgivning af ledere om annoncering til korrektur- og indholdsoptimering samt afsendelse af afslag til kandidater. Du får med andre ord en spændende og udfordrende arbejdsdag, hvor du ikke kommer til at kede dig.

 

Du vil indgå i tæt samarbejde med en anden studentermedhjælperkollega, da I som udgangspunkt vil have 2-3 arbejdsdage om ugen på skift, hvor I vil få ansvaret for rekrutteringspostkassen i samarbejde med jeres fagkoordinator.

 

Om dig

Du er i gang med en videregående uddannelse inden for HR, kommunikation eller anden relevant uddannelse. Du har i udgangspunktet minimum 2 år tilbage af din uddannelse. Det er desuden et plus, hvis du allerede har praktisk erfaring med HR og/eller rekruttering.

 

Vi leder efter dig, som

  • er positiv og servicemindet

  • kan arbejde struktureret, er pligtopfyldende og har øje for detaljer

  • har det fint med faste daglige arbejdsopgaver og ad hoc arbejdsopgaver

  • ønsker at lære nye systemer, processer og værktøjer at kende

  • er god til at kommunikere både i tale og på skrift

  • er hjælpsom og trives i samarbejdet med andre.

Hos os vil du kunne bruge din teoretiske viden på arbejdet og få praktisk erfaring med forskellige arbejdsopgaver i en politisk styret organisation med spændende muligheder og udfordringer, og hvor der er fokus på din faglige og personlige udvikling.

 

Om os

Du bliver en del af Finansministeriets Koncern HR, som organisatorisk hører til i Økonomistyrelsen i hjertet af København. Du vil få snitflader til flere af koncernens ca. 160 ledere og ca. 1650 medarbejdere fordelt på Finansministeriets departement og fire styrelser: Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

 

Finansministeriets Koncern HR betjener Finansministeriets institutioner med bl.a. HR-drift og udvikling. I Koncern HR er vi ca. 30 engagerede medarbejdere, som er organiseret i 5 teams, hvoraf teamet Rekruttering er det ene. Derudover er der HR-partnere, HR jura, HR udvikling og HR administration. Kontoret ledes af konstitueret kontorchef Susanne Clausen og teamleder Rúna Heinesen Shahid.

 

Vi har en travl hverdag præget af mange samarbejdsflader, men vi har altid tid til at hjælpe hinanden. Vi er ambitiøse og arbejder for at levere målrettet og kvalificeret rådgivning samt effektiv og sikker drift af høj kvalitet.

 

Du vil blive introduceret til koncernen og kontoret gennem vores onboardingprogram i Finansministeriet og Koncern HR, hvor du også kan skabe netværk på tværs af koncernen og lære dine kollegaer at kende.

 

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

 

Vores tidligere studentermedhjælper, Rikke, fortæller om at være en del af Koncern HR: Jeg får rådgivning og sparring fra mine kollegaer i kontoret, når jeg har brug for det. Vi griner ofte sammen, og det at vi er to studentermedhjælpere i Rekruttering gør, at vi er i samme situation og hjælper hinanden.

 

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

 

Du vil komme til at arbejde cirka 15-20 timer fordelt over ugen, hvilket du koordinerer i samarbejde med din studentermedhjælperkollega og fagkoordinator. Vi er naturligvis fleksible i forbindelse med eksamener mv.

 

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration, Statens It og Økonomistyrelsen.

 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Susanne Clausen på mail sucla@oes.dk eller på telefon 5124 7111.

 

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen Søg stillingen senest torsdag den 30. maj 2024.

 

Vi forventer at holde samtaler løbende. Ansættelse forventes at blive pr. 1. august 2024.

 

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

 

Ansøgningsfrist

30-05-2024

 

Arbejdssted

København

 

Hjemmeside

www.oes.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Økonomistyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
15-05-2024
Udløber
30-05-2024
Kviknummer
LJA-85485289
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Økonomistyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
15-05-2024
Ansøgningsfrist
30-05-2024
Kviknummer
LJA-85485289
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce