Københavns Kommune er ambitiøs på digitaliseringsdagsordenen, for når vi digitaliserer rigtigt, giver det bedre og mere effektive arbejdsgange så medarbejderne kan fokusere på kerneopgaven, nemlig at yde en god service til københavnerne. Men øget digitalisering betyder også, at kompleksiteten stiger. Det stiller krav til en governance, der kan bringe os sikkert fra ide til implementering og vedligehold på it-området vi er kommet langt, vil du med på den videre rejse?
Om stillingen
Koncern IT søger en studerende ca. 15-20 timer om ugen til at indgå i governanceteamet i serviceområdet Strategi og Forvaltningsrelationer. Governanceteamet er ansvarlig for udviklingen af rammerne for it-styring i Københavns Kommune, og du skal bidrage til udviklingen af Power BI-værktøjer til at understøtte dette. Du skal dermed bidrage til at understøtte hele kommunen med ledelsesinformation ift. driften og porteføljestyringen af it-systemer og it-projekter. Du indgår i en igangværende professionaliseringsindsats på tværs af kommunens forvaltninger ift. hvordan vi vedligeholder og drifter it-systemporteføljen. Samtidig bidrager du med værktøjsunderstøttelsen af projektporteføljestyringen i Koncern IT og Økonomiforvaltningen. Derudover arbejder governanceteamet med forretningsgange, processer og værktøjer ift. it-anskaffelser, rammearkitekturen for kommunens it-miljø og udvikling af kurser og andre kompetencegivende aktiviteter inden for digitale kompetencer.
Dine opgaver
Dine opgaver består primært i at udvikle og designe rapporter med ledelsesinformation om systemporteføljen i Power BI. Dette sker i et tæt samarbejde med governanceteamet og de ansvarlige medarbejdere i forvaltningernes digitaliseringskontorer. Det er vigtigt, at du har for øje, hvordan rapporterne skaber det bedste fundament for at kunne understøtte ledelsen i forvaltningerne med at leve op til deres ansvar og kunne løse deres opgaver ift. systemejerskabet. I samarbejde med governanceteamet får du derfor følgende opgaver:
-
Udvikle og etablere ledelsesrapporter i Power BI ift. it-systemporteføljens tilstand.
-
Bidrage til udviklingen af værktøjer til understøttelse af forvaltningernes opgaver i relation til styringen af it-systemporteføljen og de enkelte it-systemers vedligehold og drift.
-
Bistå serviceområdets Portfolio Management Office (PMO) med vedligehold og udvikling af Power BI-rapporter ift. Koncern ITs projektportefølje.
-
Bistå governanceteamet og resten af serviceområdet i diverse mindre opgaver fx ifm. afholdelse af kurser, møder, workshops og lignende.
Om dig
Vi forventer, at du:
-
er i gang med en relevant videregående uddannelse det kan fx være inden for it, teknologi og naturvidenskab, forretnings- og procesforståelse eller erhvervsøkonomi, statskundskab eller lignende
-
enten har kendskab til eller lyst til at lære at arbejde med Power BI, herunder også strukturering og visuel formidling af komplekse data
-
kan orientere dig i en stor kompleks faglig og politisk organisation
-
er udadvendt og kan kommunikere let forståeligt i dagligdagens berøring med organisationens chefer og mange typer medarbejdere
-
arbejder struktureret, er servicemindet og kan bevare overblikket og humøret også i pressede situationer
Strategi og Forvaltningsrelationer
Du bliver en del af serviceområdet Strategi og Forvaltningsrelationer, som har otte overordnede ansvarsområder: forvaltningssamarbejde, god it-styring, digitale kompetencer, porteføljestyring, rammearkitektur, strategi og ledelsesstøtte, sekretariatsbetjening af kommunens it-projektråd og Økonomiforvaltningens digitaliseringskontor.
Serviceområdet har samlet set til opgave at være relationsskabende i forhold til forvaltningerne og andre samarbejdspartnere samt at drive den tværgående professionalisering af rammerne for it-styring i kommunen. Endelig understøtter serviceområdet Koncern ITs ledelse med analyser og udarbejdelse af beslutningsoplæg.
Vi er et ambitiøst team, der kontinuerligt sætter dagsordenen for den videre professionalisering i kommunen og vi lykkes med vores målsætninger.
Vi tilbyder
Koncern IT tilbyder et spændende job med store faglige udfordringer og med rig mulighed for at påvirke opgaveløsningen. Du får mulighed for stor personlig og faglig udvikling i en inspirerende og ambitiøs organisation. Hos os får du et alsidigt, fleksibelt og udfordrende job med en meget bred kontaktflade og stejl læringskurve. Serviceområdet har et stærkt sammenhold og en uformel omgangstone. Der er fra ledelsen fokus på en rummelig arbejdsplads, hvor trivsel er i højsædet.
Hvis du har ambitioner om en karriere inden for it, er dette et oplagt job.
Ud over det faglige, så er vi også et serviceområde, der værdsætter det sociale. Gennem tiderne har vi excelleret i alt fra madlavningskurser, nytårskure og bowlingarrangementer. Uden for eget serviceområde hygger vi os sammen med gode kollegaer til fælles fredagsbar og fester eller mødes i nogle af klubberne på Fuglebakken.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 15-20 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt. Aflønning sker efter overenskomstvilkår og kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Du kan få nærmere information om stillingen hos kontorchef Karen Rahbek på 2330 7757 eller koordinator Hans Henrik Halvbjørn på 3066 9225.
Søg via linket senest onsdag den 29. juni 2022