Er du stærk i kvalitativ metode, og brænder du for at forstå mennesker, deres motivation, forhåbninger og udfordringer og vil du være med til at undersøge og udvikle borgernes og virksomhedernes oplevelse af mødet med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune?
Er du motiveret af at være i felten, nysgerrig på andre mennesker og interesseret i at arbejde tæt sammen med borgere og virksomheder? Kan du omsætte kvalitative fund til konkrete indsigter, tænke kreativt og skabe holdbare og konkrete løsninger sammen med ledere, medarbejdere og borgere, der sikrer sammenhængende og meningsfulde oplevelser, der hjælper ledige københavnere i job og uddannelse? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger.
Om stillingen
Du vil blive en del af en lille servicedesignenhed, der arbejder med at undersøge, designe, teste og implementere nye servicer og løsninger i tæt samarbejde med hele forvaltningen. Formålet med enheden er at udvikle nye måder, til at sikre at borgere og virksomheder oplever en indsats, der både virker og giver mening for dem i deres hverdag.
Projekterne varierer, og du kommer til at møde mange forskellige grupper af borgere. Eksempelvis har vi lavet et projekt med familieforsørgede indvandrermænd- og kvinder, der oplever mange barrierer på vejen ind på det danske arbejdsmarked.
Derudover har vi udviklet løsninger til forvaltningens indsats for soldaterveteraner, der oplever udfordringer med at omstille sig til en ny virkelighed efter hjemkomst.
Enheden er forankret tæt på borgerne, og du vil have din daglige gang på Københavns jobcentre. Det er vigtigt, at du både har erfaring med, og er tryg ved, at anvende kvalitative metoder og evt. også servicedesign i praksis.
Derudover skal du være i stand til at kommunikere værdien af kvalitative metoder, brugerinddragelse og servicedesign til andre faggrupper.
Vi søger en profil, der er handlekraftig, nysgerrig, kreativ, struktureret og som har en velafprøvet kvalitativ metodeværktøjskasse i bagagen.
Arbejdsopgaver
-
Feltarbejde med fx udarbejdelse af spørgeguides, feltdesign samt interviews af både borgere, virksomheder og medarbejdere
-
Bidrage til analyser med udgangspunkt i kvalitative metoder, fx gennem mønstergenkendelse på tværs af feltmateriale og omsætning af disse til konkrete indsigter
-
Understøtte test og implementering af nye løsninger ved brug af bl.a. brugertests af prototyper på fremtidige løsninger
-
Diverse ad hoc-opgaver
Den kandidat, vi søger
-
Studerer på en relevant uddannelse gerne på kandidatniveau
-
Har erfaring med at arbejde med kvalitative metoder/servicedesign/brugercentreret design
-
Er en holdspiller, der trives med at arbejde med forskellige faggrupper
Vi lægger derudover vægt på, at du
-
Er udadvendt, venlig og sætter pris på et godt kollegaskab
-
Er en stærk formidler, både mundtligt, skriftligt og visuelt
-
Er kreativ, nytænkende og løsningsorienteret
-
Er god til at håndtere mange sideløbende opgaver og kan arbejde selvstændigt
-
Er i stand til at arbejde med et blik for detaljer og kan overholde korte deadlines
Stillingen er på 15 timer om ugen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er umiddelbart begrænset til 28. februar 2023.
Tiltrædelse torsdag den 1. september 2022.
Dit primære arbejdssted vil være Jobcenter København - Gammel Køge Landevej 43, 2500 Valby.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte servicedesignchef Lars Elmgreen på 2046 5483 i perioden 1.-15. august.
Søg vil linket senest mandag den 15. august 2022
Samtaler forventes i uge 34.