Gem annonce

Studentermedhjælper til energiprojekter og smart city

Egedal Kommune

Egedal, Nordsjælland

Indrykket
15-03-2019

Interesserer du dig for byudvikling og energiplanlægning? Og har du fingeren på pulsen når det kommer til teknologiudvikling? Så har vi muligvis et spændende job for dig i Egedal Kommune.

Vi leder efter en dedikeret studentermedhjælper med teknisk forståelse, der - ligesom os - brænder for at understøtte langsigtet udvikling gennem konkrete projekter.

Om os
I Egedal Kommune har vi gang i flere spændende projekter, som du kan blive en del af.

Du vil blandt andet skulle understøtte arbejdet med udarbejdelsen af en strategisk energiplan for kommunen. Derudover deltager vi et stort regionalt smart city projekt, hvor vi i samarbejde med 18 øvrige kommuner, arbejder med at blive bedre til at anvende data til den kommunale opgaveløsning.

Du kommer til at indgå i Center for Teknik og Miljøs medarbejderstab, hvor tæt samarbejde i god og uformel omgangstone er kendetegnende. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med service af høj kvalitet til både borgere, politikere, kollegaer m.fl.

Dine arbejdsopgaver
Du skal:

  • Udarbejde kortmateriale til energiplan på baggrund af data indhentet fra fx BBR
  • Projektstøtte til Smart City samarbejde
  • Skrive artikler og afrapporteringer
Derudover vil det til en hvis grad være muligt at tilrettelægge dine opgaver efter dine interesser og kompetencer.
 
Om dig
Vi forestiller os, at du er godt i gang med en relevant videregående uddannelse på universitetsniveau samtidig med, at du har kendskab til almindelige administrative IT-værktøjer (Q-GIS og Office pakken).
 
Som person er du engageret, initiativrig og effektiv med overblik og evne til at prioritere. Humoristisk sans, et klart fokus og et ønske om at indgå i et team, hvor samarbejde prioriteres høj, vægter vi også.
 
Vi tilbyder
Stillingen er placeret i Center for Teknik og Miljø, hvor vi er ca. 30 medarbejdere. 
Center for Teknik og Miljø ligger på Egedal Kommunes nybyggede rådhus, Dronning Dagmars Vej 200 i Ølstykke. Rådhuset ligger lige ved Egedal Station, som har togafgang til og fra København og Frederikssund hver 10. min. i myldertiden (Det tager 30 min. fra man stiger på toget ved Flintholm, til man står ved kaffemaskinen). 
 
Udover flotte og moderne kontorfaciliteter, tilbyder vi god kantineordning, personaleforening og træningsfaciliteter.
 
Ansøgning og tiltrædelse
Der er deadline for ansøgning onsdag den 27. marts 2019. Tiltrædelse snarest muligt.

Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende aftale mellem HK og KL. Arbejdstiden er i gennemsnit 12-15 timer om ugen. Vi er fleksible med hensyn til arbejdstiden og tilpasser den i forhold til din undervisning og eksamener samtidig med, at du har mulighed for at arbejde i skolernes ferie. Du vil få et varieret og udfordrende job med mulighed for, at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med administrationens øvrige medarbejdere.

Yderligere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Sune Schøning på tlf. nr. 7259 7350 eller Sune.schoing@egekom.dk.
 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
3650 Ølstykke
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
15-03-2019
Udløber
27-03-2019
Kviknummer
LJA-71600476
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Egedal Kommune

Adresse
Dronning Dagmars Vej 200
3650
Ølstykke
Tlf +4572596232
Praktisk information
Oprettet
15-03-2019
Udløber
27-03-2019
Kviknummer
LJA-71600476
Jobtype
Studenterjob
Fag
Administration
Beliggenhed
Gem annonce