Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Det Kongelige Teater, Operaadministrationen

Det Kongelige Teater og Kapel

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-01-2022
Er du i gang med din videregående uddannelse, og har du lyst til et spændende studiejob med fokus på administration? Kan du lide at arbejde struktureret, har du blik for detaljer, og vil du trives med at yde god service til dine kollegaer? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger til Operaadministrationen på Det Kongelige Teater.

Stillingen er med fast arbejdssted i Operaen på Holmen i København, hvor du vil blive en del af et hold travle kollegaer med fokus på at skabe vidunderlige forestillinger for vores publikum og en god, velfungerende og effektiv arbejdsplads for hinanden.

Det Kongelige Teaters operaadministration servicerer og understøtter operaens daglige ledelse og produktion af forestillinger. Vi består af mange forskellige fagligheder og nationaliteter, der alle bidrager til at forberede, udvikle og afvikle forestillinger, samt sikre operaens drift omkring dette arbejde.

Du vil arbejde tæt sammen med vores chefsekretær og indgå i arbejdet på operachefens- og administrationschefens forkontor, hvor opgaverne er mange og ikke to dage er ens.

Du vil generelt indgå i forkontorets årshjuls-opgaver og -processer og være med til:

  • Opdatering, vedligeholdelse og overvågning af vores systemer, herunder intranet, journal- og dokumenthåndteringssystem, ferie- og sygdomsregistrering, samt deltage i GDPR-processer (sikring af data, udarbejdelse af information, instruktion og kommunikation ved behov).
  • Koordinering, booking og håndtering af møder, lokaler, forplejning, materialer, rejser, hoteller, billetter til gæster, AV-udstyr mv.
  • Gå til hånde i operaadministrationen med diverse ad hoc-opgaver.


Vi forestiller os, at du:

Er i gang med at læse en videregående uddannelse og har lyst til at understøtte dine voksende kompetencer med et studiejob indenfor administration og organisation.

Du er velformuleret og flydende på både dansk og engelsk i skrift og tale, samt har god IT-forståelse og kendskab til Office-pakken.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en sammenlignelig offentlig kulturinstitution, men det er ikke et krav.

Som person er du serviceminded, selvkørende og kan se værdien i detaljen og i processen omkring hele opgaven. Du kan se dig selv bidrage til - og bevare roen i et helt unikt, internationalt opera- og teatermiljø, hvor ikke to dage er ens, hvor vi har dejlig travlt, og hvor vi har let til latter.

Har mulighed for at arbejde 10-15 timer om ugen i dagtimerne og med få undtagelser evt. i aftentimerne.

For mere information om stillingen, kontakt Chefsekretær Annett Fogh på anfo@kglteater.dk.

Ansøgning
Send os en motiveret ansøgning og dit CV ved at klikke på "SØG JOB".

Deadline 30. januar 2022.

Samtaler afholdes i uge 6. Forventet start hurtigst muligt.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning vil ske efter gældende overenskomst for kontormedarbejdere i staten (HK).

Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk.

Det Kongelige Teater er hele Danmarks teater og landets ældste og største. Vi leverer oplevelser til publikum inden for ballet, opera, skuespil og musik. Vi er ca. 700 ansatte, som alle arbejder for at skabe det absolut bedste inden for scenekunsten.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Det Kongelige Teater og Kapel

Adresse 1
August Bournonvilles Passage 2
1055 København K
Danmark
Tlf
26703191
Fax
33696519
Adresse 2
1055 København K
Danmark
Kontaktperson
Tlf: 
25517797
Praktisk information
Oprettet
11-01-2022
Udløber
30-01-2022
Kviknummer
LJA-83210749
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Det Kongelige Teater og Kapel

Adresse
August Bournonvilles Passage 2
1055
København K
Tlf: 26703191
Praktisk information
Indrykket
11-01-2022
Ansøgningsfrist
30-01-2022
Kviknummer
LJA-83210749
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed