Vi søger en studentermedhjælp, som vil tage aktiv del i at understøtte vores arbejde med data og analyse samt vores overordnede arbejde med IT. Din rolle vil både være at understøtte driften i form af tastearbejde, udarbejdelse af Excel-skemaer mv. samt at være med til at udvikle nye måder at indsamle data på, herunder at være med til at udarbejde statistikskemaer mv.
Om dig:
- Du er i gang med en videregående uddannelse fra eksempelvis CBS, ITU, DTU, Cphbusiness, KU, AAU eller lignende og har mindst et års studietid tilbage.
- Erfaring med Excel er et must
- Du kan kommunikere klart og tydeligt og kan formidle dataindsigter visuelt
- Du er god til at analysearbejde og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer.
- Du trives med, at der både er rutineopgaver såsom tastearbejde og udviklingsopgaver, som kræver, at du arbejder selvstændigt og opsøgende
- Du er proaktiv og giver gerne input til teamets arbejde med data, evaluering og IT
- Har du erfaring med hjemmesider (Wordpress) er det et plus.
Der er rig mulighed for at tilpasse opgaverne til dine interesser og kompetencer.
Vi tilbyder dig
- En varierende hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver og frihed til at sætte dit eget præg på din arbejdsdag.
- Et bredt indblik i og indflydelse på udviklingsprocesserne i organisationen.
- Erfaring med at samarbejde med frivillige samt indsigt og netværk i NGO-branchen.
- Mulighed for at få stor indflydelse på opgaverne og bringe dine idéer i spil, da vi er en lille organisation med masser af udviklingspotentiale.
- Løbende sparring med de projektansvarlige
Praktisk
Det daglige arbejdssted er Frivilligcenter SR-Bistand på Tagensvej 70, 1. sal, 2200 København N.
Vi tilbyder et fleksibelt studiejob, 10 -15 timer ugentligt, hvor din arbejdstid kan tilpasses i forhold til dit studie.
Ansættelsen vil være tidsbegrænset til 31. december 2023, men vi regner med forlængelse.
Vil du søge stillingen?
Send din ansøgning og CV snarest til sda@sr-bistand.dk
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerleder Solveig Dam på sda@sr-bistand.dk eller på telefon 35397197.
Om Frivilligcenter SR-Bistand:
Frivilligcenter SR-Bistands mission er at skabe rammer og muligheder for borgere og foreninger, som har brug for hjælp, eller ønsker at yde en frivillig indsats i lokalområdet på Nørrebro og Nordvest. Vi yder gratis hjælp til foreninger f.eks. til opstart og udvikling, synliggørelse, fundraising og netværksdannelse. Herudover formidler vi frivilligt arbejde til borgere og informerer om mulighederne for at engagere sig i frivillige foreninger i lokalområdet. Frivilligcenter SR-Bistand har herudover en retshjælp, et bisidderprojekt og en gældsrådgivning, hvor vi yder gratis landsdækkende rådgivning til borgere. Du kan læse mere her: www.sr-bistand.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!