Gem annonce
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen,

København
13-02-2018

Studentermedhjælper til Copenhagen Solutions Lab

Kontakt

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Njalsgade 13
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
13-02-2018
Udløber:
27-02-2018
Kviknummer:
LJA-56257770
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration,
Politik og samfund
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:

Vil du være med til at udvikle den intelligente og grønne by? Københavns Kommune søger en studentermedhjælper inden for smart city.

 

Opgaven

København vil være en af Europas smarteste byer, og for at opnå det skal vi arbejde tæt sammen med private virksomheder, universiteter og alle kommunens forvaltninger. For at understøtte dette mål søger vi så hurtigt som muligt en stærk studenterprofil, som frem til udgangen af 2018 vil arbejde med at få data og teknologi til at gå hånd i hånd med byudvikling.

 

Vi tilbyder en unik mulighed for at arbejde med innovative virksomheder fra hele verden og de dygtigste forskere omkring morgendagens teknologier. Og som person får du rig mulighed for at præge Copenhagen Solutions Lab, som er Københavns Kommunes tværgående innovationsenhed for smart city.

 

Det er helt afgørende, at Copenhagen Solutions Lab kan fungere i krydsfeltet mellem at være en innovationsenhed og en del af Teknik- og Miljøforvaltningen, og få det bedste ud af begge dele.

 

Som en integreret del af forvaltningen skal Copenhagen Solutions Lab bygge bro til kommunens faglige enheder og bidrage til at opfylde kommunens ambitiøse målsætninger. Samtidig skal enheden række ud til eksterne partnere og skabe nytænkende samarbejder med universiteter og private virksomheder for at finde nye løsninger.

 

Vi søger en studentermedhjælper, der kan

 

  • agere i rollen som personlig assistent for programlederen ift. mødelogistik og henvendelser

  • være behjælpelig med administrative opgaver, herunder lettere økonomistyring samt arrangere events og workshops

  • producere og opsætte nyheder til hjemmesiden og på sociale medier

  • være ansvarlig for kontorets generelle IT-spørgsmål samt ad hoc-opgaver

 

 

Dine kompetencer

 

  • Du er struktureret i din opgaveløsning og i stand til at overskue mange og forskelligartede opgaver

  • Du er stærk i formidling på både dansk og engelsk og til web

  • Du har en forståelse for projekter og projektsprog

  • Endelig er du selvstændig, hjælpsom og udadvendt

 

 

Specifikke stillingskrav

Du skal være studerende og læse en relevant videregående uddannelse.

 

Hvem er vi?

Copenhagen Solutions Lab koordinerer Københavns arbejde med smart city. Vi arbejder på tværs af kommunens forvaltninger og i partnerskab med erhvervslivet, universiteter og borgere for at udvikle løsninger til fremtidens grønne by. Copenhagen Solutions Lab er en del af enheden Kommunal Udvikling i Center for Bydækkende Strategier under Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Vi tilbyder

De fysiske rammer betyder også noget. Derfor holder vi til dagligt til i BLOX, som er en ny innovations- og væksthub inden for arkitektur, design, byggeri og byudvikling. Her får du rig mulighed for at møde andre organisationer og fagligheder, der arbejder med samme dagsorden.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er hurtigst muligt og løber til udgangen af 2018 med mulighed for forlængelse fortsat du stadig er under uddannelse

 

Arbejdstiden er 15 timer om ugen med fast månedsløn.

 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med akademisk arbejde. Det er en forudsætning, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en relevant uddannelsesinstitution.

 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV i Word- eller PDF-format og dokumentation på igangværende uddannelse.

 

Spørgsmål?

Har du lyst til at vide mere, kan du kontakte programleder for Copenhagen Solutions Lab Marius Sylvestersen på 2193 6520.

 

Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.kk.dk og www.tmf.kk.dk samt www.cphsolutionslab.dk  

 

Søg stillingen via nedenstående link senest tirsdag den 27. februar 2018

 

Om Teknik- og Miljøforvaltningen

Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.200 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4 mia. kr.

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Populære job

Ambitiøs udbudskonsulent til Egedal Kommune

Egedal Kommune
Frist: 
08-03-2018

Leder til Afdeling for Kvalitet og Borgersikkerhed

Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Frist: 
06-03-2018

Enhedschef for Kompetencecenter for Patientoplevelser

Region Hovedstaden - Center for Sundhed
Frist: 
08-03-2018
Lignende job
Beskæftigelsesministeriets departement
København, Storkøbenhavn
Frist:
27-02-2018
HMF Group A/S
Aarhus, Østjylland
Frist:
07-03-2018