Hovedstadens Beredskab

Hovedstadens Beredskab,

København
14-06-2018

Studentermedhjælper til brandmuseum

Kontakt

Hovedstadens Beredskab

Bag Rådhuset 3
1550
København V
Danmark
Tlf: 29125490
Praktisk information
Oprettet:
14-06-2018
Udløber:
28-06-2018
Kviknummer:
LJA-62348663
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vil du være med at fortælle vores historie på nye og spændende måder og gøre vores flotte nye museum til en succes?

Vi søger en dygtig studentermedhjælp til vores nye brandmuseum i København, som vi er i fuld gang med at indrette i nye og fine lokaler på Vesterbro Brandstation. Du vil blive involveret i udviklingen af den helt nye udstilling, som skal være klar til åbningen af museet i efteråret, og du vil også få ansvar for udstillingen i dele af åbningstiden året ud. Stillingen er tidsbegrænset med mulighed for forlængelse.

Brandvæsenet i København har en stolt og til tider dramatisk historie gennem de mere end 300 år, vi har passet på byen og borgerne. Med det nye museum er det vores ambition at formidle historien om beredskabets udvikling frem til i dag på nye og spændende måder ved brug af blandt andet nye digitale teknologier - samt lære især vores yngre besøgende om brandsikkerhed og klæde dem på til klare en ulykke gennem sjove lege og aktiviteter.

Er du i gang med en uddannelse inden for historie, medier, kultur el. lign. og har interesse for at formidle vores historie til en bred målgruppe, så kan det være dig, vi søger. Det vil være en mulighed at kombinere stillingen med studiet og ved siden af museumsarbejdet eksempelvis skrive bacheloropgave eller speciale med udgangspunkt i samlingen, formidlingen, museets arkiver mv.

Arbejdsområde og opgaver
Sammen med vores to projektkoordinatorer og frivillige fra vores museumsforening skal du være med til at udvikle den nye udstilling og sikre, at museet kommer godt fra start, når vi åbner til efteråret. Museet kommer til at holde åbent en halv dag i weekender og ekstra åbent i skolernes ferie, hvor du skal være indstillet på at arbejde. Opgaverne spænder vidt og afhængig af dine kompetencer er der rig mulighed for at være med til at præge museet.

  • Udvikling og indretning af udstillingen, formidlingskoncepter, udstillingselementer mv.
  • Skrive tekster til udstillingen, informationsmaterialer mv.
  • Finde, gennemse og udvælge historisk billed- og filmmateriale
  • Udvikle indhold til museets app, optage og redigere video mv.
  • Research og kvalificering af historiske begivenheder, fakta, datoer mv.
  • Stå for museet i åbningstiden, herunder rundvisning og servicering af museumsgæster

Vi forventer

  • At du er i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse inden for historie, medier, kultur, etnologi el. lign.
  • At du har interesse for historisk formidling og lyst til at bidrage med dine idéer
  • At du kan arbejde selvstændigt, planlægge dine opgaver og selv tager initiativ
  • At du skriver flydende dansk og kan skrive levende tekster
  • At du har sans for at formidle i ord og billeder til forskellige aldersgrupper og målgrupper
  • At du er udadvendt, serviceminded og god til at tale med mennesker
  • At du forstår dig på IT, såvel research og dokumentation som kreativt arbejde med billeder, video, sociale medier mv.

Vi tilbyder
Et spændende job hvor vi sætter faglighed og fællesskab i højsædet. Vi er en både social og dynamisk arbejdsplads med engagerede kolleger samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn, pension og andre ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. 

Stillingen er tidsbegrænset, til udgangen af december 2018. Ansættelse pr. 1. august eller snarest efter.

Din arbejdstid vil gennemsnitligt være på 15 timer om ugen.

Din arbejdsplads vil dels blive på brandmuseet på Vesterbro Brandstation, Enghavevej 170, og dels Hovedbrandstationen, Bag Rådhuset 3, Kbh. V, og du vil være tilknyttet vores Kommunikationsteam.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationskonsulent Frank Trier Mikkelsen på tlf. 29 12 54 90.

Ansøgning
Stillingen søges online via Hovedstadens Beredskabs rekrutteringssystem via dette link. Du bedes vedlægge ansøgning, CV og relevante uddannelsespapirer.

Ansøgningsfrist er den 28. juni 2018, og vi forventer at afholde samtaler i uge 28.

Om Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab er Danmarks største beredskab med næsten 1.000 medarbejdere og et samlet budget på ca. 500 mio. kr. Beredskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer.

Vi dækker 8 kommuner og ca. 1 mio. borgere, og vores ambition er at være på forkant med udviklingen af fremtidens beredskab og være en stærk medspiller i forhold til kommunernes visioner om at skabe tryghed og robusthed til gavn for borgerne.

Hovedstadens Beredskab ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Lignende job
Huntswood
Liverpool, Merseyside
Frist:
15-09-2018
Axon Moore
Leeds, North West Kent, Kent
Frist:
15-09-2018