Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til Borgerrepræsentationens Sekretariat

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-05-2022

Drømmer du om at hjælpe københavnerne med at få deres ideer og visioner til at fylde endnu mere i udviklingen af København og i politikernes arbejde i Borgerrepræsentationen?

Så har vi en nyoprettet stilling som studentermedhjælper i Borgerrepræsentationens Sekretariat på Københavns Rådhus.

Hvad indebærer jobbet?

Som studentermedhjælper vil din primære opgave være at bidrage til planlægning og gennemførelse af tre pilotprojekter for københavnerinddragelse i Københavns Kommune. Vi skal afholde Åbent Rådhus, lokale borgersamlinger og nedsætte et borgerting i perioden 2022-24.

Udover at bistå planlægningen, afviklingen og opsamlingen på pilotprojekterne, kan du også komme til at beskæftige dig med kontorets øvrige opgaver inden for københavnerinddragelse, lokaldemokrati og politisk betjening generelt. Du får indgående kendskab til Københavns Kommunes formål, principper og arbejde for københavnerinddragelse samt udvikling af byen.

Din dagligdag hos os vil være præget af kontakt til mange samarbejdspartnere, herunder kommunens øvrige forvaltninger, lokaludvalg, foreninger, rådgivere, eksperter og andre interessenter i borgerinddragelse og byens udvikling. Du skal derfor være en stærk formidler, der kan oversætte kommunens visioner til en bred skare af modtagere og være med til at sætte tydelige rammer for dialog og indflydelse.

Vi lægger vægt på, at du

  • Er i gang med en relevant uddannelse.
  • Har interesse for borgerinddragelse og lokaldemokrati.
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblik også under tidspres.
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
  • Evner at tage initiativ og løse opgaver selvstændigt og i samarbejde.
  • Har interesse for kommunalpolitiske problemstillinger i København.

Vi tilbyder

En hverdag, hvor du sammen med engagerede kolleger på rådhuset, i lokaludvalgssekretariaterne og samarbejdspartnere i de øvrige forvaltninger, kan gøre en forskel for københavnerne og deres muligheder for at bidrage til udviklingen af København.

Du vil få en unik mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem borgerinddragelse, politik og offentlig forvaltning og få stor indsigt i landets største kommune. Du skal være med til at afprøve nye metoder til inddragelse, og kan bidrage til at udvikle kommunens kompetencer i tilrettelæggelse og afholdelse af københavnerinddragelsesaktiviteter.

Du vil indgå i tæt samarbejde med to erfarne kollegaer og en nyansat i sekretariatet på rådhuset. I sekretariatet som helhed, er vi gode til at hjælpe hinanden og har fokus på både høj faglighed og på at skabe plads til sociale initiativer. Vi afholder introforløb for alle nye medarbejdere, som du også vil blive tilbudt.

Vi forventer en vis fleksibilitet, da der kan forekomme arbejde uden for normal arbejdstid, ligesom du må forvente at løse forskelligartede opgaver. Vi tilbyder til gengæld gode muligheder for fleksibel arbejdstilrettelæggelse.

Borgerrepræsentationens Sekretariat

Borgerrepræsentationens Sekretariat er en del af Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Vi betjener politikerne i Borgerrepræsentationen, Økonomiudvalget, gruppeformandskredsen og lokaludvalgene og arbejder med lokale og tværgående københavnerinddragelsesindsatser i kommunen.

I sekretariatet er vi i alt 69 ansatte, hvoraf 33 er placeret på rådhuset, herunder seks studentermedhjælpere, og 36 i de 10 lokaludvalgssekretariater i kommunens bydele.

Vi er et sekretariat med forskelligartede opgaver og en bred faglighed, der spænder fra kontor- til humanistisk, samfundsvidenskabeligt og juridisk uddannet personale. Vi arbejder i en varieret hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor vi har en stor samarbejdsflade på tværs af kommunens syv forvaltninger og lokale aktører.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Arbejdstiden vil være ca. 15 timer om ugen.

Yderligere information

Tiltrædelse ønskes fra den 1. august 2022. Stillingen er tidsbegrænset og udløber den 30. juni 2024, med mulighed for forlængelse.

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Flemming Dubgaard Hansen på 2711 9535 eller chefkonsulent Anja Englev Olsen på 2612 8455.

Søg stillingen via linket senest torsdag den 9. juni 2022.

Vi forventer at holde samtaler i uge 24-25.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

Adresse 1
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Adresse 2
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-05-2022
Udløber
09-06-2022
Kviknummer
LJA-83633760
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu
Job i virksomheden

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

Adresse
Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1
1599
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
20-05-2022
Ansøgningsfrist
09-06-2022
Kviknummer
LJA-83633760
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed