Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper til analyse, opfølgning og kommunikation på udviklingsprojekter for energirenovering og -transformation

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
30-01-2025

Interesserer du dig for grøn omstilling og fællesskaber, og vil du være med til at transformere byens boligmasse? Kan du jonglere med både systematisk analyse, formidling og opsøgende arbejde, så er det dig, vi leder efter til et studenterjob i Bygningsfornyelsen.

 

I Bygningsfornyelsen er vi med til at sikre sunde boliger til alle, og vi støtter ejendomsrenoveringer og arbejder for grøn omstilling af byens boligejendomme. Med byfornyelsesindsatsen skaber vi sammen med københavnerne en bæredygtig hovedstad, der er attraktiv at bo og leve i. I Bygningsfornyelsen arbejder vi også for at etablere grønne bylivsgader rundt i byen, og vi har et udviklingssamarbejde med Christiania.

 

Om jobbet

Du bliver en del af enheden Bygningsfornyelse i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor vi administrerer flere forskellige puljer, som kan søges af københavnerne. Puljer som skal sikre, at vi passer godt på den eksisterende by og bidrager til en sammenhængende og mangfoldig by, hvor boligstandarden hæves, energiforbruget sænkes, og arkitekturen bevares. En del af vores indsats er udviklingsprojekter, der arbejder for den grønne omstilling.

 

Stillingen er placeret i vores Energiteam og er knyttet til projekter for at stimulere energirenoveringer og etablering af solcelleanlæg i København.

 

Du vil få en fagligt udviklende og varieret hverdag, hvor du f.eks. skal

  • lave opsamlende evalueringer og analyse

  • forberede afrapporteringer

  • planlægge og afholde forskellige events og bidrage til kommunikationsopgaver

  • løse administrative opgaver, tage referater mv.

 

Du har ansvaret for at sikre fremdrift i dine egne opgaver, og at de kommer godt i mål. Samtidig skal du kunne se værdien i et stærkt fælles ansvar for opgaven og i et tværfagligt samarbejde, hvor det er naturligt at inddrage kolleger eller andre fagpersoner, beboere og aktører i løsningen af dine opgaver. 

 

Om dig

Vi ser gerne, at du

  • interesserer dig for byens grønne omstilling og gerne vil være med til at give borgere og lokale aktører en stemme i udviklingen

  • måske er i gang med en relevant uddannelse eller har arbejdet med grøn omstilling og fællesskaber i andet studenterjob

  • har interesse for både systematisk analyse og kommunikation

  • har kendskab til at arbejde i en kommune eller anden politisk styret organisation

  • arbejder selvstændigt og struktureret, men trives også i tætte samarbejdsrelationer med dine kolleger

 

Vi kan tilbyde dig

En unik mulighed for at arbejde med grøn omstilling i et EU-projekt, borgerinddragelse og samtidig komme helt ind i det bystrategiske maskinrum. Du vil blive en del af et engageret team, som brænder for området og glæder sig til at få gavn af og udvikle dine kompetencer. Du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde, have mulighed for fleksible arbejdstider og have god kollegial sparring og ledelsesmæssig opbakning.

 

Du bliver en del af enheden Bygningsfornyelse i Området for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold (MKB) under Teknik- og Miljøforvaltningen. Vi arbejder i teams, har fokus på det tværfaglige samarbejde og er aktuelt godt 35 ansatte med forskellige uddannelser og kompetencer.

 

Vi sidder på Islands Brygge 37 og har aktivitetsbaseret indretning. Det betyder, at vores kontorer er inddelt i forskellige zoner (aktivzoner og fokuszoner). Det giver en mere fleksibel indretning, hvor man som medarbejder aktivt vælger de omgivelser, der passer bedst til de opgaver, man skal løse.

 

Som medarbejder i MKB vil du høre til i en hjemmezone for enhedens godt 35 medarbejdere, hvor du og dine kolleger deles om skrivebordene i stedet for at have faste skriveborde.

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i Bygningsfornyelse i Afdelingen for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold under Teknik- og Miljøforvaltningen. Stillingen er tidsbegrænset til den 30. juni 2025.

 

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på ca. 15 timer, som vi forestiller os fordelt på to fulde dage. Der vil være aften- og weekendarbejde en gang imellem.

 

Stillingen ønskes besat senest 1. marts 2025 eller hurtigst muligt. 

 

Yderligere information

Har du spørgsmål, så ring eller skriv til teamkoordinator Erik Hagelskjær på 60 86 66 10 eller på mail LC2E@KK.DK.

 

Søg via linket senest søndag den 16. februar 2025

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 9.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Adresse 1
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
30-01-2025
Udløber
16-02-2025
Kviknummer
LJA-85926733
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen

Adresse
Islands Brygge 37
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
30-01-2025
Ansøgningsfrist
16-02-2025
Kviknummer
LJA-85926733
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed