Gem annonce

Studentermedhjælper (stud.jur. eller stud.soc. i jura) til sekretariatet for børn- og ungeudvalget i Københavns Kommune

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
22-05-2020

Studerer du jura (stud .jur. eller cand.soc.jur.) og har du interesse for socialområdet?

Vores nuværende student bliver færdiguddannet og har fået en fast fuldtidsstilling, og vi søger derfor en ny student, der kan indgå i sekretariatsbetjeningen af kommunens børn- og ungeudvalg. Stillingen er forankret i Staben i Borgercenter Børn og Unge i Københavns Kommunes Socialforvaltning, som understøtter den faglige udvikling af kommunens samlede område for udsatte børn og unge.

 

Hvem er vi

Børn- og ungeudvalget træffer afgørelser om tvangsmæssige foranstaltninger som fx anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke. Udvalget består af politikere, børnesagkyndige og en dommer. Udvalget betjenes i Københavns Kommune af sekretariatet for børn- og ungeudvalget, som er placeret i vores afdeling Kvalitet & Læring i Socialforvaltningens Borgercenter Børn og Unge.

 

Sekretariatet er placeret i Borgercenter Børn og Unges centrale stab, der består af fire afdelinger. Vores afdeling består af en stabschef og 15 medarbejdere med forskellige baggrunde som jurister, generalister, socialfaglige konsulenter og to administrative medarbejdere. Vi arbejder også med opgaver inden for ungdomskriminalitet, radikalisering, psykiatri, sundhed, overgang til voksenlivet og generelle juridiske problemstillinger inden for det specialiserede børn- og ungeområde.

 

Dine arbejdsopgaver

I sekretariatet har vi ansvaret for at være med til at sikre en høj kvalitet i sagsgangen, når sager forelægges børn- og ungeudvalget hver tirsdag og torsdag. Som student vil du indgå i det team af medarbejdere, der sekretariatsbetjener udvalget.

 

Dine opgaver vil bestå i

  • at deltage i børn- og ungeudvalgets møder en gang ugentligt (du skal som udgangspunkt kunne deltage i møder om torsdagen, men der kan også i nogle uger være møder om tirsdagen)

  • at bistå med gennemgang af sagerne for at sikre, at det relevante sagsmateriale er vedlagt før møderne

  • at udarbejde referat af møderne og udvalgets afgørelser efter møderne

  • i spidsbelastninger og ved ferie og sygdom at bistå de administrative medarbejdere med at udsende mødemateriale til sagens parter, advokater og udvalget

 

Derudover kan du blive inddraget i afdelingens øvrige opgaver og bistå med opgaver som udredning af juridiske problemstillinger, mindre analyser, udarbejdelse af skriftlige vejledninger, oplæg, notater mv.

 

Vi tilbyder dig et spændende studenterjob med stor selvstændighed. Du vil få et dybt indblik i, hvordan et børn- og ungeudvalg arbejder og i hele den administration, der er forbundet med at få en sag forelagt udvalget.

 

Du vil også få solid viden om tvangsbestemmelserne i serviceloven og lov om voksenansvar, og hvordan de behandles i et børn- og ungeudvalg. Du vil indgå i et tæt arbejdsfællesskab og faglig sparring med kollegaer, der alle er stærkt engagerede i at sikre den bedst mulige indsats for vores udsatte børn og unge.

 

Din profil

Vi søger en studentermedhjælper, der gerne har interesse for socialområdet og udsatte børn og unge. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra området, men ikke et krav.

 

Vi forventer, at du er på sidste år på bachelor eller på starten af kandidatuddannelsen.

 

Børn- og ungeudvalget træffer afgørende beslutninger i børns og unges liv, og det er derfor vigtigt, at du er robust og kan møde de børn, unge og familier, der skal have deres sag behandlet i udvalget, med empati og respekt.

 

Vi forventer derudover, at du er systematisk og struktureret i dit arbejde, har gode samarbejdsevner og en venlig og imødekommende tilgang til vores samarbejdspartnere.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen finder sted i henhold til gældende aftaler om studerendes løn- og ansættelsesvilkår ved kontorarbejde.

 

Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen med mulighed for aftalt fleksibilitet i eksamensperioder.

 

Tiltrædelse snarest muligt. Arbejdspladsens adresser er Griffenfeldsgade, 2200 København N og Københavns Kommunes rådhus.

 

Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig uploade CV, eksamensbeviser og evt. udtalelser.

 

Vil du vide mere

Du kan læse mere om Socialforvaltningen og Borgercenter Børn og Unge på https://www.kk.dk/bbu og om udvalget på https://www.kk.dk/b%C3%B8rn-og-unge-udvalget.

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefjurist Christina Bergsted Andersen på 2112 7410.

 

Søg via nedenstående link senest mandag den 15. juni 2020

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Adresse
Griffenfeldsgade 44
2200 København N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-05-2020
Udløber
15-06-2020
Kviknummer
LJA-80316437
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Adresse
Griffenfeldsgade 44
2200
København N
Danmark
Praktisk information
Indrykket
22-05-2020
Ansøgningsfrist
15-06-2020
Kviknummer
LJA-80316437
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Beliggenhed
Gem annonce