Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper stud.jur. 10-15 timer pr. uge

Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien ApS

København, Storkøbenhavn

Indrykket
16-09-2021

Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien (ENLI), der er beliggende i København, søger en faglig dygtig og selvstændig stud.jur. ENLI blev etableret i april 2011 og er i dag et solidt funderet selvjustitsnævn, som fører tilsyn med lægemiddelbranchen. De værdier, som kendetegner ENLI som selvjustitsnævn, er åbenhed, uafhængig sagsbehandling, høj faglighed og integritet. ENLI har i sin virksomhed stor fokus på dialog, forebyggende aktiviteter, systematisk kontrol og korrekt sagsbehandling.

 

Om jobbet

Som juridisk studentermedhjælper indgår du i ENLIs sekretariat, som bistår ENLIs Granskningsmandspanel. Granskningsmandspanelet består pt. af to jurister i sekretariatet (heraf den ene som sekretariatschef) og tre eksterne lægefaglige granskningsmænd. Granskningsmandspanelets opgaver består i at kontrollere og sanktionere lægemiddelvirksomheders overholdelse af de etiske regelsæt samt at foretage forhåndsvurderinger og godkendelser af lægemiddelvirksomheders aktiviteter og reklamer målrettet sundhedspersoner.

 

Som stud.jur. bliver din primære opgave at foretage forberedelse af sager for Granskningsmandspanelets læger og jurister, herunder at foretage søgning i vidensdatabasen og udarbejde udkast til sagsbehandlingsskridt.

 

Derudover vil du kunne forvente opgaver i form af at kommunikere afgørelser, praksis og nyheder til de tilsluttede virksomheder. Det kan bl.a. bestå i besvarelse af generelle spørgsmål, og at bistå med udarbejdelse af vejledninger og ajourføre gældende regelsæt.

 

Du vil skulle holde dig ajour med udviklingen af ny lovgivning samt brancheregler og praksis i både Danmark og Europa.

 

Om dig

Du er stud.jur. på sidste år af bacheloren eller på kandidaten, og har evt. allerede erfaring med sagsbehandling. Du er løsningsorienteret og har en pragmatisk tilgang, hvor du respekterer parternes interesser, og den etiske balance samt tager hensyn til det praktisk anvendelige. Du er i den forbindelse dygtig til at finde gode løsninger på de mangfoldige opgaver. Du har en struktureret arbejdsform, kan bevare det store overblik, og du formår at prioritere egne opgaver uden at miste fokus på detaljerne og deadlines.

 

Du er tillidsskabende, og sætter pris på og bidrager til et godt og humoristisk arbejdsmiljø, og du formulerer dig godt på dansk og engelsk i såvel skrift som tale. Du er endvidere fortrolig med brugen af IT.

 

Indsigt og indflydelse

Du får et spændende job, hvor du får en bred viden og indsigt i lægemiddelindustriens samarbejde med sundhedspersoner, herunder særligt de branchespecifikke og lovgivningsmæssige regler. Stillingen målretter sig studerende, som efterspørger en stilling med høj faglighed og et godt tværfagligt samarbejde.

 

Din arbejdstid vil være ca. 10-15 timer om ugen, afhængig af dine ønsker og med respekt for din studieplan.

 

Ansøgning

Din ansøgning bilagt CV bedes sendt pr. mail til sekretariatschef Rikke Bækgaard Thomassen på rbt@enli.dk eller med post til: Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien, Att. Sekretariatschef Rikke Bækgaard Thomassen, Lersø Parkalle 101, 2100 København Ø. Ansøgningen bedes være os i hænde senest den 8. oktober 2021.

 

Du er velkommen til at kontakte juridisk granskningsmand Pia Phillipsen eller sekretariatschef Rikke Bækgaard Thomassen hos ENLI på telefon 39 20 25 75 for yderligere oplysninger om stillingen.

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt. Opslaget vil blive taget ned, når den rigtige kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning snarest.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien ApS

Adresse 1
Lersø Parkallé 101
2100 København Ø
Danmark
Tlf
39 20 25 75
Praktisk information
Oprettet
16-09-2021
Udløber
08-10-2021
Kviknummer
LJA-82670670
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien ApS

Adresse
Lersø Parkallé 101
2100
København Ø
Danmark
Tlf: 39 20 25 75
Praktisk information
Indrykket
16-09-2021
Ansøgningsfrist
08-10-2021
Kviknummer
LJA-82670670
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale
Beliggenhed