Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper (stud. jur.) til Serviceområde Sikkerhed i Koncern IT

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
23-05-2022

Serviceområde Sikkerhed er en del af Koncern IT i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, hvor vi arbejder med et højt prioriteret område, da stærk it-sikkerhed og beskyttelse af personoplysninger er afgørende for, at vi kan give 45.000 medarbejdere, 600.000 københavnere og hovedstadens erhvervsliv de bedste, smarteste og mest bæredygtige løsninger.

Der er ca. 30 medarbejdere i serviceområdet, som arbejder med alt inden for cybersikkerhed, it-sikkerhed, informationssikkerhed og databeskyttelse. Derudover har Serviceområde Sikkerhed en koordinerende rolle på tværs af kommunens syv forvaltninger samt et tæt samarbejde med Københavns Kommunes databeskyttelsesrådgiver (DPO), hvilket sikrer et stærkt og solidt fokus på databeskyttelse i kommunen.

Interessenthåndtering er en stor del af dagligdagen, og det stiller store krav til medarbejdernes faglighed og evner til at sætte modtageren i centrum.

I Koncern IT er der højt til loftet, og der lægges stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi bruger hinanden til faglig sparring og hjælper hinanden med at komme i mål med opgaverne. Vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er stor mulighed for at have indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde.

Om stillingen

Du bliver en del af et specialiseret team på 10 medarbejdere, der alle aktivt arbejder med it-sikkerhed og databeskyttelsesretlige opgaver.

Som vores nye kollega skal du bistå vores GDPR-koordinator med at rådgive Økonomiforvaltningens medarbejdere om databeskyttelsesretlige problemstillinger, ligesom du vil få indblik i DPO-funktionens arbejde. Du vil ligeledes få mulighed for at lære at føre tilsyn med databehandlere og blive en del af dette arbejde. Derudover vil du skulle bistå med øvrige GDPR-relaterede driftsopgaver i kontoret.

Dine primære opgaver vil således være, at

  • Bistå forvaltningens GDPR-koordinator med juridisk rådgivning af Økonomiforvaltningens medarbejdere om alle typer af spørgsmål inden for databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
  • Indgå i arbejdet med tilsyn med databehandlere
  • Bistå med rådgivning i forbindelse med indgåelse af databehandleraftaler og vurdering af disse
  • Vedligeholde Økonomiforvaltningens fortegnelse over behandlinger af personoplysninger
  • Indgå i varetagelsen af registreredes rettigheder, herunder håndtering af indsigtsanmodninger
  • Bidrage til udformning og vedligehold af Københavns Kommunes retningslinjer og vejledninger for informationssikkerhed og databeskyttelse

Din profil

Du er jurastuderende og har stor interesse for arbejde med databeskyttelse. Du er formentlig studerende på kandidatdelen og har haft faget persondataret eller har måske planer om at tage det. Det vigtigste er dog, at du har interesse for databeskyttelse og stor lyst til at arbejde med området.

Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, har gåpåmod og er dygtig til at formulere dig i skrift og tale. Endvidere er det positivt, hvis du er god til at samarbejde og god til at formidle faglig viden.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra andre studiejobs fra anden offentlig myndighed eller erfaring med arbejdet med databeskyttelse. Det er dog bestemt ikke et krav, og det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med databeskyttelse, og at du synes, det er spændende at arbejde i en politisk ledet organisation.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan tilbyde et superspændende og fagligt relevant studiejob inden for databeskyttelsesområdet.

Du kommer til at beskæftige dig med kerneområderne inden for GDPR og får en unik mulighed for at blive en del af et fantastisk team, der både arbejder med GDPR og it-sikkerhed områder som hænger uløseligt sammen i praksis.

Du får mulighed for at sætte dit helt eget præg på udførelse af opgaverne, men samtidig med bistand i form af god sparring og oplæring af et dygtigt team i opgaveløsningen. Med andre ord giver jobbet rig mulighed for faglig og personlig udvikling og et godt indblik i den kommunale verden på databeskyttelsesområdet.

Du bliver ansat i Koncern IT, som er en enhed centralt placeret i København tæt på Fuglebakken Station på Borups Allé i København NV.

Løn- og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes ud fra dine erfaringer og kvalifikationer efter gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg.

Vi ønsker at fastansætte dig 15 timer om ugen. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere information

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Julie Egholm på 2461 4843 eller GDPR-koordinator Anders Tange Jensen på 2463 7180.

Søg via linket senest onsdag den 8. juni 2022   

De første samtaler bliver afholdt i uge 24.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

Adresse 1
Borups Allé 177
2400 København NV
Danmark
Web
Adresse 2
Borups alle 177
2400 København NV
Danmark
Praktisk information
Oprettet
23-05-2022
Udløber
08-06-2022
Kviknummer
LJA-83642853
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen

Adresse
Borups alle 177
2400
København NV
Danmark
Praktisk information
Indrykket
23-05-2022
Ansøgningsfrist
08-06-2022
Kviknummer
LJA-83642853
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Konsulent og rådgivning, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed