Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper søges til Policy- og Ministersekretariatet i Fødevareministeriets departement

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
25-11-2022

Interesserer du dig for politik og forvaltning, og er du frisk på at løse praktiske opgaver i et kontor med højt tempo og en alsidig hverdag, så har vi en ledig stilling som studentermedhjælper i Policy- og Ministersekretariatet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hos os får du muligheden for at komme tæt på de øverste beslutningslag i ministeriet samtidig med, at du får et overblik over ministeriets arbejde samt et indblik i livet i centraladministrationen.

 

Om kontoret

Du bliver tilknyttet den del af Policy- og Ministersekretariatet, som betjener minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og departementschefen i bred forstand. Vi er et ungt og socialt kontor, der lægger stor vægt på samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Kontorets primære opgave er at betjene ministeren samt ministeriets direktion. Det dækker bl.a. over at tilrettelægge politiske processer, kalenderhåndtering, styre sagsflowet til og fra ministeren og departementschefen samt at tilrettelægge ministerens arbejde i Folketinget, deltagelse i ministermøder, statsråd og besøg i Danmark og udlandet mv.

 

Dine arbejdsopgaver

Som studentermedhjælper får du varierende opgaver, der bl.a. lyder som følger:

  • håndtering af henvendelser og invitationer til ministeren

  • koordinering af mødemateriale med huset

  • mødeforplejning

  • kalenderhåndtering

  • print og andre lavpraktiske opgaver

  • hente gæster i forbindelse med møder

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • er i gang med en videregående uddannelse (f.eks. statskundskab, politik og administration etc.)

  • har interesse for politik og samfundsforhold generelt

  • er struktureret og har overblik

  • tager ansvar, er omhyggelig og omstillingsparat

  • kan arbejde selvstændigt og udvise initiativ

  • er fleksibel og god til at samarbejde

  • er god til skriftlig og mundtlig kommunikation både på dansk og engelsk

 

Vi tilbyder:

  • et attraktivt og lærerigt studiejob, hvor du kommer helt tæt på den politiske beslutningsproces

  • en spændende og ofte travl hverdag med alsidige opgaver

  • et kontor med dedikerede og hjælpsomme kolleger

 

Løn-og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

 

Ansættelsesområde er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med tilhørende institutioner.

 

Tjenestestedet er Bæredygtigt Fiskeri i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement, Slotsholmsgade 12, 1216 København K.

 

Stillingen er på gennemsnitsligt 15 timer om ugen.

 

Der kan være perioder med høj arbejdsbelastning, hvor vi forventer en vis grad af fleksibilitet fra din side. Tilsvarende er vi også fleksible omkring eksamensperioder og ferier. Du kan aftale ulønnet frihed til eksamen og til eksamensforberedelser.

 

Det er et krav, at du er studieaktiv for at være ansat som studentermedhjælper.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte ministersekretær Mette Samuelsen (tlf. 29 32 39 17 / mesam@fvm.dk) eller Emilie Hoch Thamdrup (tlf. 24 47 45 22 / emhth@fvm.dk).

 

Du kan læse mere om Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på vores hjemmeside www.fvm.dk.

 

Ansøgning

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamenspapirer fra gymnasiet, dokumentation for igangværende uddannelse og beståede eksamener (inkl. karakterer) m.v. senest den 14. december 2022.

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 50 - 51.

 

Tiltrædelse forventes tidligst den 15. januar 2023.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet

Adresse 1
Slotsholmgade 12
1216 København K
Danmark
Adresse 2
Slotsholmgade 12
1216 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-11-2022
Udløber
14-12-2022
Kviknummer
LJA-84283966
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Departementet

Adresse
Slotsholmgade 12
1216
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
25-11-2022
Ansøgningsfrist
14-12-2022
Kviknummer
LJA-84283966
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed