Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper med mod på porteføljestyring

Danske Regioner

København, Storkøbenhavn

Indrykket
29-07-2024

Har du lyst til at få ansvar for egne opgaver og indblik i fællesregional porteføljestyring af digitale løsninger i regionerne? Vil du være med til at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen gennem øget brug af it og digitalisering? Kunne du tænke dig at blive klogere på projektmetoder, projektledelse, projektporteføljestyring og PMO5? Så kom, og bliv vores nye studentermedhjælper hos Regionernes Sundheds-it i Danske Regioner.

Du kommer til at bidrage til en vigtig opgave, der handler om at hjælpe regionerne med at implementere konkrete digitale sundhedsløsninger. Målet er et mere digitalt sammenhængende sundhedsvæsen og mere sundhed for pengene. Det sker gennem Regionernes Sundheds-it (RSI), hvor de fem regioner samarbejder om fælles it- og digitaliseringsprojekter.

Dine opgaver

Du bliver en del af RSI-sekretariatet, hvor vi er 5 medarbejdere. Vi sørger for grundig oplæring af dig, og du får mulighed for selvstændige arbejdsprocesser og kan altid trække på sparring fra teamet.

Som student i RSI kommer du til at:

  • udarbejde det månedlige overblik over regionernes fælles projektportefølje
  • understøtte den løbende styring af bl.a. økonomi i de fællesregionale projekter
  • gå i dialog og gennemføre statusopfølgning med projektledere og andre regionale kontaktpersoner
  • bidrage til sekretariatsbetjening ved fx at holde møder, sende mails til it-direktører samt udarbejde dagsordener og referater
  • få ansvar for at udvikle og vedligeholde RSIs hjemmeside: regioner.dk/rsi
  • bidrage til at arrangere team- og projektlederdage.

Ud over de faste ansvarsområder kommer du også til at løse forskellige ad hoc-opgaver af mere praktisk karakter.

Om dig

Vi er på udkig efter dig, som læser på en relevant videregående uddannelse. Vi regner med, at du har studeret i 1-3 år. Det er en fordel, hvis du har interesse for digitalisering, projektledelse og porteføljestyring, men ikke et krav.

Vi ser gerne, at du:

  • har analytisk sans og er skarp til formidling både skriftligt og mundtligt
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • er god til at skabe overblik og tilrettelægge arbejdsprocesser ift. deadlines
  • har grundigt kendskab til Office-pakken og ikke er bange for at udforske nye it-værktøjer
  • er opsøgende i forhold til at håndtere interessenter og løbende afklare løsningen af dine opgaver.

Vi tilbyder

Som studentermedhjælper i Danske Regioner får du:

  • et indgående kendskab til sundhedsvæsenet og får styrket dine samarbejds- og formidlingsevner
  • hurtigt et ansvar og kan prøve kræfter med alt fra digitalisering til interessenthåndtering og porteføljestyring
  • et omfattende indblik i, hvordan regionerne samarbejder om konkrete initiativer indenfor it og digitalisering
  • chancen for at sætte dit fingeraftryk på digitale løsninger, som understøtter klinikernes arbejde på hospitalerne
  • muligheden for at bidrage til at gøre det lettere for borgeren at være i kontakt med sundhedsvæsenet.

RSI er en del af Center for Sundhedsinnovation, hvor du får 15 fagligt engagerede kolleger, herunder også en student, som du kommer til at løse opgaver sammen med. Vi har dagligt 5 minutters work-out på fællesarealet og havde Barbie-tema til personaleforeningens seneste arrangement.Din gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til at tilrettelægge arbejdet ud fra din undervisning og eksamen. Omvendt forventer vi også, at du har styr på at overholde deadlines på teamets sager.

Du bliver også en del af et aktivt studenternetværk i Danske Regioner, som jævnligt mødes over en frokost.

Danske Regioner er en arbejdsplads, hvor faglighed og saglighed ligger til grund for alt, hvad vi gør. Hos os har du arbejdsopgaver med mening og mulighed for at bidrage til løsninger på de regionale velfærdsområder. Kommer du med dit engagement, så leverer vi fleksible arbejdsforhold, et stærkt fællesskab af dygtige kolleger og ansvar for egne opgaver. Læs mere om Danske Regioner som arbejdsplads.

Sådan søger du

Har du lyst til at blive en del af RSI, send din ansøgning senest 18. august.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Rasmus Rose på 4097 7471 eller rrs@regioner.dk

Vi holder samtaler i uge 34 og 35 og ønsker, at du kan starte hurtigst muligt.

I Danske Regioner ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle uanset køn, alder, religion og etnisk oprindelse til at søge.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Danske Regioner

Adresse 1
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Danmark
Adresse 2
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-07-2024
Udløber
18-08-2024
Kviknummer
LJA-85616356
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Danske Regioner

Adresse
Dampfærgevej 22
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
29-07-2024
Ansøgningsfrist
18-08-2024
Kviknummer
LJA-85616356
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Beliggenhed