Gem annonce

Studentermedhjælper med interesse for samspillet mellem energiret, EU-ret og forvaltningsret

Forsyningstilsynet

Halsnæs, Nordsjælland

Indrykket
14-01-2022
Vi søger en jura-studerende, der gerne vil prøve kræfter med energiret i en offentlig myndighed til Center for transmission, engrosmarked, REMIT og internationale forhold (TERI) i Forsyningstilsynet .

Du vil komme til at arbejde med problemstillinger, hvor jurister er meget eftertragtede nu og i særdeleshed i fremtiden.

Du vil få værdifuld erfaring med energiret og kendskab til mange væsentlige energiretlige juridiske diskussioner med relevans for den grønne omstilling.

Du vil blive oplært i dine arbejdsopgaver af centrets jurister, som du vil få et tæt samarbejde og sparring med.

Du vil få opgaver, der udvikler dig og giver et indblik i en offentlig myndigheds måde at fungere på.

Du vil få indsigt i udviklingen af el- og gas-markederne i EU, og du vil få et blik for EU-rettens betydning i det praktiske liv.

Du kan være med til at præge den grønne omstilling og skabe samfundsmæssig værdi.

Herudover vil du få konkret erfaring med jura i samspil med økonomi og marked i international sammenhæng.

I TERI får du 20 kollegaer, der hovedsageligt er jurister og økonomer. Vi har også 2 studentermedhjælpere med økonomisk baggrund. I centret beskæftiger vi os med det europæiske energisamarbejde på el- og gas-markederne, særligt godkendelse af markedsdesign og markedsovervågning og spørgsmål om adgangen til transmissionsnet på tværs af grænserne. Desuden varetager centret opgaver med forebyggelse og håndhævelse af EU-reglerne om markedsmisbrug (REMIT). Centret beskæftiger sig også med Power-to-Gas (PtX), hydrogen og sektorkobling som redskaber i den grønne omstilling.

Dit nye job Vores kerneområder er energiret, forvaltningsret og EU-ret og samspillet mellem de tre.

Som studentermedhjælper i TERI vil du både arbejde med opgaver indenfor el- og gasområdet, hvor forvaltningsretten den danske og den EU-retlige sætter rammen for arbejdet. Du vil få mulighed til at være med til at udarbejde komplekse afgørelser, der har stor betydning for den grønne omstilling og for energisektorens rammevilkår.

Du vil kunne få opgaver vedrørende:

  • Afgørelser som aktindsigt
  • Bidrage med udarbejdelse af notater og afgørelser inden for centrets arbejdsområde i øvrigt
  • Bidrage med at finde praksis og i øvrigt identificere og kortlægge retsgrundlaget for vores afgørelser
Du kan danne dig et indtryk af Forsyningstilsynets arbejde ved at læse vores afgørelser på www.forsyningstilsynet.dk.

Energisk person med stærke kompetencer Vi leder især efter en stud. jur., der interesserer sig for energiret.
Som stud. jur. skal du være fleksibel, serviceminded og engageret i dit arbejde.
Du må gerne være i den sidste del af din bachelor (og meget gerne med beståede eksamener i forvaltningsret og EU-ret), eller være startet på din kandidatuddannelse.

Vi lægger i kontoret stor vægt på at sikre vores studenter udfordrende og selvstændige opgaver, og vi tilbyder sparring til universitetsopgaver vedrørende relevante energiretlige problemstillinger. Vi vil sikre, at dine timer ikke falder sammen med din undervisning og eksamener.

I Forsyningstilsynet træder du ind i et fagligt stærkt miljø, hvor stort ansvar og komplekse problemstillinger i et godt samarbejdsmiljø vil præge din hverdag.

Du bliver en del af en organisation med en flad struktur og et godt socialt miljø, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd.

Vi bor i nye og flotte omgivelser i Frederiksværk. Der er mulighed for hjemmearbejde, og der er herudover gratis daglig medarbejderbus fra og til København (Nørrebro St.) til og fra din nye arbejdsplads.

Interesseret? Har vi fanget din interesse, så tøv endelig ikke med at søge gennem linket her på siden.

Du bedes venligst vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser med karakterudskrifter for bachelor- og evt. karakterer på kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist: 31. januar 2021, men gerne før, da vi regner med at afholde samtaler løbende, også inden udløb af ansøgningsfristen. Tiltrædelse snarest muligt derefter.

Du bliver ansat i henhold til enhver tid gældende HK overenskomst i staten.

Yderligere oplysninger: Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Jakob Schmidth jasc@forsyningstilsynet.dk , tlf. 4171 4301, eller Thomas vom Braucke, tvbr@forsyningstilsynet.dk, tlf. 4171 5382.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Forsyningstilsynet

Adresse
3300 Frederiksværk
Danmark
Kontaktperson
Tlf: 
+4541714324
Praktisk information
Oprettet
14-01-2022
Udløber
31-01-2022
Kviknummer
LJA-83228286
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Forsyningstilsynet

Adresse
Torvegade 10
3300
Frederiksværk
Tlf: 41715371
Praktisk information
Indrykket
14-01-2022
Ansøgningsfrist
31-01-2022
Kviknummer
LJA-83228286
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration
Beliggenhed
Gem annonce