Gem annonce

Studentermedhjælper med interesse for politik

Søfartsstyrelsen

Vestsjælland

Indrykket
11-02-2021

Trives du med en bred vifte af forskellige arbejdsopgaver, en travl og spændende hverdag med muligheder og højt til loftet, og har du lyst til at arbejde i en politisk styret organisation med mange internationale aktiviteter? Så er du måske den studentermedhjælper, som Søfartsstyrelsens kontor for Maritim Erhvervs- og Vækstpolitik står og mangler.

 

Om stillingen

Vi tilbyder en spændende og varieret stilling i kontoret for Maritim Erhvervs- og Vækstpolitik. Søfartsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og vi har derfor en vigtig opgave med at betjene erhvervsministeren på sager inden for skibsfartspolitik, klimadagsordenen, mv. Derudover arbejder kontoret med en lang række af Søfartsstyrelsens internationale opgaver, herunder den internationale klimaindsats, EU, handelspolitik, Østersø-samarbejdet, arbejdet i FNs Søfartsorganisation, samt bilaterale samarbejder med en lang række lande verden over.

 

Som studentermedhjælper vil du få til opgave at bistå kontoret med mange typer opgaver fx:

  • Diverse administrative og praktiske opgaver i kontoret, fx stå for mødeindkaldelser, bestilling af forplejning m.v.

  • Bistå i forhold til håndtering af budget og regnskab for internationale projekter.

  • Bidrage til forberedelse og afvikling af konferencer og events.

  • Ansvarlig for vedligeholdelse af hjemmeside, nyhedsbreve samt andre kommunikationsaktiviteter i tæt samarbejde med kontorets øvrige medarbejdere.

  • Bidrage til direktions- og ministerbetjening, herunder mødemateriale.

 

Vi har stort fokus på faglig udvikling, og du vil indgå i et stærkt sammenhold med engagerede kolleger, der er vant til at sparre med hinanden. Stillingen er placeret i Søfartsstyrelsens enhed for Maritim Erhvervs- og Vækstpolitik med arbejdsplads i Korsør.

 

Vi søger en ny studentermedhjælper der:

  • er udadvendt, initiativrig, serviceminded og god til at samarbejde, kan arbejde selvstændigt

  • har lyst til at sætte sig ind i nye opgaver og fagområder

  • er i gang med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau

  • er god til at formulere sig både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk

 

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til et eller flere af de områder, som kontoret beskæftiger sig med.

 

Om ansættelsen

Du ansættes som studentermedhjælper efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Den ugentlige arbejdstid vil være 15 timer.

 

For at komme i betragtning til stillingen skal du være aktiv studerende og kunne dokumentere, at du er indskrevet på en videregående uddannelse.

 

Har du lyst til at søge?

Så klik på Søg stilling knappen nederst i annoncen eller søg via vores hjemmeside. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest den 26. februar kl. 12.00.

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 9.

 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til kontorchef Sine Olsson Heltberg på tlf. 91 37 60 45. For mere information om løn og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-rekrutteringspartner Pernille Sloth på tlf. 91 33 70 95.

 

Du kan også læse mere om os på Søfartsstyrelsens hjemmeside www.sfs.dk.

 

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Søfartsstyrelsen

Adresse
Caspar Brands Plads 9
42220 Korsør
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-02-2021
Udløber
26-02-2021
Kviknummer
LJA-81707480
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Søfartsstyrelsen

Adresse
Caspar Brands Plads 9
42220
Korsør
Danmark
Praktisk information
Indrykket
11-02-2021
Ansøgningsfrist
26-02-2021
Kviknummer
LJA-81707480
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce