Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper med interesse for offentlig ret til Jura og Sekretariat

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
07-11-2022

Vi kan tilbyde en spændende organisation med rig mulighed for at omsætte teoretisk viden til praksis.

 

Du vil indgå i vores lille projekt på det mellemkommunale område, som består af en jurist, en socialrådgiver og dig som studerende. Som en del af det lille team er der altid mulighed for at deltage aktivt i konkrete sager. Teamet indgår i den juridiske enhed i staben bestående af både erfarne og nyuddannede jurister og en anden stud.jur.

 

Dine opgaver som studentermedhjælper vil være konkret behandling af de mere komplicerede tvistsager, herunder kontakt til øvrige kommuner og Ankestyrelsen, rådgivning og vejledning af sagsbehandlere på de forskellige enheder samt generel understøttelse af teamet, f.eks. indsamling af informationer m.v., selvfølgelig altid i tæt samarbejde med dine kollegaer.

 

Du vil naturligvis få en introduktion til vores organisation, vores systemer og vores arbejdsgange. Juristen vil fungere som aktiv sparringspartner og sørge for en god introduktion og gennemgang af det juridiske område, så du på sigt kan blive i stand til selv at udføre de mellemkommunale opgaver.

 

Vi har ingen forventning om, at du har erfaring fra det mellemkommunale område, blot om at du er nysgerrig på området og ønsker at bidrage til at gøre en forskel for borgerne i vores samfund.

 

Arbejdsplads med studenternetværk

Vi arbejder i Borgercenter Voksne - Stab i Socialforvaltningen, som består af ca. 120 højt specialiserede medarbejdere, der understøtter 3.500 medarbejdere. Vi ser det som afgørende, at vi som Danmarks største socialforvaltning er på forkant med udviklingen, og at vi altid står på et solidt juridisk fundament.

 

Som student hos os vil du opnå erfaring med at arbejde koordinerende og på tværs af organisationen og indgå i samarbejde med andre kommuner i Danmark.

 

I stillingen opnår du et solidt kendskab til velfunderet argumentation, struktur og metodisk tilgang, som efterfølgende kan anvendes bredt indenfor offentlig forvaltning.

 

Som student har du mulighed for at tage del i vores studenternetværk. Staben i Borgercenter Voksne har for nyligt etableret et studenternetværk på tværs af de tre stabsområder, som befinder sig i Borgercenter Voksne. Studenternetværket består af 12 studenter med forskellige uddannelsesbaggrunde. Studenternetværket bidrager med ny læring inden for de forskellige områder, sociale arrangementer og sparring omkring det at være student i en stor organisation.

 

Din profil

En oplagt kandidat vil være en jurastuderende (cand.jur., cand.soc. i jura, cand.merc.jur. o.l.) eller socialrådgiverstuderende, men vi søger alle studerende, som kan have en interesse i at tilegne sig eller styrke den juridiske metode.

 

Du er udadvendt eller indadvendt, hjælpsom og ikke bleg for at indgå i en faglig diskussion.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en tidsbegrænset stilling, der ophører ved udgangen af 2024.

 

Ansættelsen er i øvrigt i henhold til gældende aftaler om studerendes løn- og ansættelsesvilkår ved kontorarbejde.

 

Arbejdstiden er på 15 timer om ugen og kan inden for almindelig arbejdstid planlægges fleksibelt i forhold til dit studie.

 

Tiltrædelse den 1. februar 2023 eller derefter.

 

Arbejdsstedet er på Islands Brygge 37, 2300 København S.

 

Yderligere information

Har du spørgsmål vedr. stillingen, så kontakt gerne vores nuværende student Michala Hedlund Andersen på 2137 4539, jurist Sissel Jørgensen på 2384 2760 eller jurist Thor Olesen på 2036 3995.

 

Læs mere om Borgercenter Voksne på www.kk.dk/BCV.

 

Søg via linket senest torsdag den 1. december 2022

 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 9. december.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Adresse 1
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Islands Brygge 37
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-11-2022
Udløber
01-12-2022
Kviknummer
LJA-84212709
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Adresse
Islands Brygge 37
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Indrykket
07-11-2022
Ansøgningsfrist
01-12-2022
Kviknummer
LJA-84212709
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Projektledelse og styring
Beliggenhed