Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper med interesse for ledelsesunderstøttelse og organisatoriske processer

Region Midtjylland

Aarhus, Østjylland

Indrykket
25-11-2022

Er du i gang med overbygningen, eller er du næsten færdig med din bachelor på en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse. Leder du efter en mulighed for at kombinere din interesse og viden fra din uddannelse med praktisk erfaring i en moderne offentlig myndighed. Så er det her måske studiejobbet for dig!

Ledelsessekretariat i Psykiatristaben, som består af 21 medarbejdere med HK- og AC-baggrund, søger en dygtig og handlekraftig studentermedhjælper til at bistå os i vores opgaveløsning i en hverdag, der er præget af store og små opgaver, temposkift og godt humør. 

 

Dine primære arbejdsopgaver:

Arbejdet vil bestå i at hjælpe Ledelsessekretariatets øvrige medarbejdere med: 

  • Betjening af Psykiatriens øverste ledelse og afdelingsledelser
  • Behandling af henvendelser fra bl.a. politikere, borgere, journalister og andre myndigheder
    • Håndtering af klager fra Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningen
    • Behandling af henvendelser fra bl.a. patienter, pårørende og andre myndigheder
  • Daglige administrative ad hoc-opgaver
  • Planlægning af tværgående processer og projekter i Psykiatrien
    • Planlægning af projekter, workshops og seminarer i Psykiatrien
  • Sekretariatsbetjening
    • Sekretariatsbetjening af møder på tværs af Psykiatriens afdelinger samt møder med andre myndigheder (mødeindkaldelse, mødeforberedelse, tage referat mv.)
    • Hjælp til forberedelse af oplæg til Psykiatriens hospitalsledelse og afdelingsledelse
    • Udarbejdelse af oversigter (fx oversigter over afgørelser, arbejdsgange, standardtekster mm.)
    • Opdatering og udvikling af indholdet på Psykiatriens intranet (fx data, ændringer i arbejdsgange mv.)

Dine arbejdsopgaver vil blive tilrettelagt i samarbejde med dig ud fra organisationens behov og dine kompetencer.

 

Vi forventer:

  • At du er ved at færdiggøre din bachelor eller er på overbygningen af en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse
  • At du motiveres af at være en del af embedsværket i en stor offentlig myndighed
  • At du er loyal, ansvarlig og engageret
  • At du kan arbejde selvstændigt og teambaseret og ser løbende feedback og samarbejde som en forudsætning for udvikling
  • At du har situationsfornemmelse og er lærevillig

 

Vi tilbyder:

  • En meget alsidig og omskiftelig opgaveportefølje
  • Muligheden for at komme nær driften i Psykiatrien
  • Muligheden for at blive en del af Psykiatrien en organisation i stor udvikling
  • Et spændende studiejob med mulighed for faglig udvikling
  • Et indblik i en offentlige administration 'bag kulisserne'
  • Gode og engagerede kolleger, der er med på at give dig ansvar og støtte i opgaverne
  • En grundig introduktion og oplæring
  • Et godt arbejdsmiljø og en fleksibel arbejdsplads med en åben og uformel omgangstone

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Der er tale om en stilling på ca. 15 timer om ugen gerne fordelt på to hele arbejdsdage og naturligvis med fleksibilitet i eksamensperioder.

Dit fysiske fremmøde vil hovedsageligt blive på Aarhus Universitetshospital Psykiatrien i Skejby, men du er formelt ansat i Psykiatristaben i Viborg. Tiltrædelse sker den 1. januar 2023 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for NY løn.

 

Yderligere oplysninger:

Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte AC-fuldmægtig Annette Bøgh på telefon 25 60 60 72 eller sekretariatschef Maria Benner på telefon 24 66 79 49.

Send din ansøgning med relevante bilag senest søndag den 18. december 2022.

Samtaler forventes at finde sted onsdag d. 21 december 2022.

 

Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 2900 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 250.000 ambulante besøg. Psykiatristaben er psykiatriens administration og består af Ledelsessekretariat, HR, Økonomi og Planlægning, Kommunikation, Kvalitet og Udvikling samt Sundheds-IT og Digitalisering. Psykiatristaben har kontorer i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup. Vi lægger vægt på at give nyansatte en god introduktion - uanset om man nyuddannet eller har mange års erfaring.

 

 

 

 

 

 


 

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Region Midtjylland

Adresse 1
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, Palle Juul-Jensens Boulevard 175
8200 Aarhus N
Danmark
Tlf
30681758
Adresse 2
8200 Aarhus N
Danmark
Praktisk information
Oprettet
25-11-2022
Udløber
18-12-2022
Kviknummer
LJA-84283509
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Region Midtjylland

Adresse
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien, Palle Juul-Jensens Boulevard 175
8200
Aarhus N
Tlf: 30681758
Praktisk information
Indrykket
25-11-2022
Ansøgningsfrist
18-12-2022
Kviknummer
LJA-84283509
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed