Interesserer du dig for køn og ligestilling?
Har du lyst til at supplere dine studier med opgaver fra et lille team i en stor organisation?
Så kan du blive en del af Københavns Kommunes ligestillingsteam!
Stillingen
Vi søger en studentermedhjælper, der interesserer sig for køn- og ligestillingsområdet og som vil understøtte Ligestillingsteamet og dets opgaver, der spænder bredt fra tværgående og medarbejderrettede ligestillingsindsatser til borgerrettede tiltag, målrettet københavnerne. Du får mulighed for at arbejde sammen med et højt engageret team i en hverdag, som er spændende, udfordrende og med stor afveksling.
Om jobbet
Som studentermedhjælp får du bl.a. følgende opgaver:
-
Bistå igangværende og tilbagevendende projekter, som fx etablering af en LGBT+ personaleklub og den årlige deltagelse i Copenhagen Pride.
-
Research og desk studies på køns- og ligestillingsområdet, bl.a. best practices og erfaringer vedr. ligestillingsindsatser, herunder barselsindsatser, kønnede mobilitetsvaner, ligestillingsvurdering mv.
-
Formidlingsopgaver, fx opsætning af præsentationer og udarbejdelse af skriftlige oplæg mv.
-
Opbygning og vedligeholdelse af teamets side på intranettet (Drupal CMS).
-
Administrative opgaver såsom mødebooking og overvågning af teamets postkasse.
Om dig
Vi har ikke specifikke krav eller forventninger til din baggrund og erfaring. Vi håber, du har mod på at kaste dig ud i opgaverne og udvikle dig undervejs - sammen med os. Studenterstillingen hos os kunne være relevant for dig, hvis du:
-
er i gang med en videregående akademisk uddannelse med minimum 1,5 år tilbage
-
har lyst til at arbejde praktisk med køn og ligestilling på Danmarks største arbejdsplads
-
har interesse for køn og ligestilling og gerne kendskab til de aktuelle dagsordener på området
-
er god til at formulere dig i skrift og tale og har lyst til at arbejde med opdatering af digitale platforme
-
kan arbejde selvstændigt, men har også lyst til at indgå i et mindre team, hvor vi hjælper og sparrer med hinanden
Hvem er vi?
Ligestillingsteamet består af fire højt engagerede medarbejdere og en teamleder, der koordinerer ligestillingsindsatser på tværs af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Ligestillingsteamet er en del af Københavns Kommunes tværgående HR-kontor, Koncern HR, i Økonomiforvaltningen.
Teamet har til opgave at fremme kønsligestilling blandt københavnerne og blandt de ansatte i Københavns Kommune.
Teamets borgerrettede indsatser handler bl.a. om at udvikle en ny kønsligestillingspolitik, udarbejde en årlig kønsligestillingsredegørelse samt rådgive og vejlede forvaltningerne om systematisk inddragelse af kønsligestillingsperspektivet i de borgerrettede indsatser og politikker, der sættes i gang. Blandt de personalerettede ligestillingsaktiviteter er bl.a. kommunens kønsbalancerede topledertalentprogram, den lovpligtige ligestillingsredegørelse, koordinering af kommunens LGBTI+ politik, kommunens deltagelse i Copenhagen Pride og årlig afrapportering på kommunens ligestillingsmåltal.
Vi er et team med stort engagement og tæt sammenhold, der vægter faglig sparring, og et trygt, tillidsfuldt og godt arbejdsmiljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Som student i Ligestillingsteamet refererer du til teamlederen. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse i starten af januar 2024 eller snarest muligt. Stillingen er på 15 timer ugentligt fordelt på to-tre dage, gerne mandage, onsdage og/eller torsdage. Der vil være mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden i eksamensperioder. Arbejdspladsen er beliggende i Koncernservice, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København.
Mere information
Du kan læse mere om Københavns Kommunes arbejde med mangfoldighed, ligestilling og inklusion her. Er du nysgerrig og vil vide mere? Så tag fat i teamleder Maria Vang Knudsen på 2466 0238 eller ligestillingskonsulent Andrea Ziska på 2147 7595.
Søg via linket senest fredag den 24. november 2023
Vi forventer at afholde samtaler den 4. og 7. december.