Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper med interesse for digitalisering, der ønsker at gøre en forskel for samspillet mellem IT, ledelse og forretning i Banedanmarks IT-stab

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

København, Storkøbenhavn

Indrykket
18-11-2022
Vil du være med til noget stort? Ligesom resten af Banedanmark har vi i IT et højt ambitionsniveau, hvor du som studentermedhjælper fra første arbejdsdag vil få et stort ansvar.

Som studentermedhjælper vil du få erfaring med at arbejde i en stabsfunktion, som understøtter it-området med at levere brugervenlige og sikre it-løsninger til Banedanmark. Du vil medvirke til løsningen af de ad-hoc opgaver, der får dagligdagen til at fungere samt få egne ansvarsområder med støtte fra kollegaer.

IT er et selvstændigt område i Ressourcedivisionen i Banedanmark. Du vil blive ansat i stabsfunktionen for IT, som refererer direkte til områdechefen for IT. Foruden dig og en anden kommende studentermedhjælper har staben 9 medarbejdere. Vi foretager ledelsesbetjening, udarbejdelse og opfølgning på strategier og indsatser samt analyser indenfor it-udvikling. Dine arbejdsopgaver bliver derfor alsidige, og med en bred kontaktflade til kollegaer i IT-området, såvel som kollegaer i de øvrige forretningsenheder. Derudover løser staben også opgaver indenfor Contract Management og økonomistyring.

Hvad skal jeg lave?

Dine arbejdsopgaver kommer bl.a. til at bestå af:

  • Opfølgning og rapportering på it-indsatser, -strategier og -handleplaner
  • Udarbejdelse af vejledninger, uddannelsesmaterialer og PowerPoint-præsentationer
  • Udarbejdelse af notater og analyser
  • Hjælpe med tværgående opgavestyring
  • Løbende ad hoc-opgaver
  • Koordinere arrangementer såsom Karrieredagene og Gå-hjem-møder
Da opgaverne er mangfoldige, forsøger vi bedst muligt at tilpasse dem efter dine kompetencer og interesseområder med støtte fra og i samarbejde med digitaliseringskonsulenterne.

Hvad skal jeg opfylde for at kunne ansøge?

  • Du er indskrevet på en mellemlang eller lang videregående uddannelse
  • Du er struktureret, ansvarsbevidst og har en stærk selvdisciplin
  • Du har interesse for it, data og digitalisering
  • Du er hjælpsom og har et stærkt servicegen
  • Du er god til at finde egne løsninger på problemstillinger
  • Du er hjemmevant i Office-pakken
  • Du har flair for at lære nye it-systemer at kende og beherske dem
  • Du er god til at kommunikere på skrift
Derudover er du nysgerrig, initiativrig og du formår at være positiv og åben i din kommunikation med mange forskellige typer af mennesker.

Der vil ligeledes være mulighed for, at du som studentermedhjælper kan benytte Banedanmark som case i forbindelse med fx et speciale.

Løn

Du kan både være på bachelor- eller kandidatdelen af dit studie, da det er dine kompetencer, lyst og evner, som er afgørende for os. Som bachelorstuderende vil du blive ansat efter HK-overenskomsten, mens du som kandidatstuderende vil blive ansat efter AC-overenskomsten.

Som timelønnet vil ansættelsen være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 130,35 kr. i timen.

Vi forestiller os, at du i gennemsnit kan arbejde omkring 15 timer om ugen alt efter, hvad der passer ind i dine studieplaner. Vi vægter fleksibilitet med plads til dit studie, og vi tager naturligvis højde for dine eksamensperioder.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere, så kontakt enten områdechef Morten Søndervang Sohrt Mobil: 21 63 98 33 eller specialkonsulent Nicolai Mønster Gudomlund Mobil: 29 34 75 52. Søg elektronisk og send din ansøgning og cv samt dokumentation på, at du er indskrevet på en videregående uddannelse. Vi vurderer ansøgningerne og indkalder løbende til samtale.

For at søge stillingen klikker du på linket Søg jobbet her nedenfor og følger instruktionerne.

Ansøgningsfrist: 04-12-2022

Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med over 2.000 medarbejdere. Vores hovedkontor ligger på Carsten Niebuhrs Gade 43 i København, men vi har dygtige og dedikerede medarbejdere i hele Danmark. Vi har ansvaret for den danske jernbane. Det betyder, at det er os, der styrer togtrafikken og informerer om den på skærme og højttalere på stationerne på fjernbanen.

Vi vedligeholder banen og udfører milliardstore jernbaneprojekter, der til sammen er med til at forme fremtidens bæredygtige jernbane.



Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Adresse 1
Carsten Nieburhs Gade 43
1577 København V
Danmark
Tlf
81710784
Adresse 2
1577 København V
Danmark
Kontaktperson
Tlf: 
21639833
Praktisk information
Oprettet
18-11-2022
Udløber
04-12-2022
Kviknummer
LJA-84262454
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Kontor og administration
Ansøg nu
Job i virksomheden

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Del dette job

Virksomhedsinformation

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Adresse
Carsten Nieburhs Gade 43
1577
København V
Danmark
Tlf: 81710784
Praktisk information
Indrykket
18-11-2022
Ansøgningsfrist
04-12-2022
Kviknummer
LJA-84262454
Jobtype
Studenterjob
Kategori
IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Kontor og administration
Beliggenhed