Gem annonce

Studentermedhjælper med flair for tal, systematik og organisering søges

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
04-05-2021
Vil du være en del af en organisation, hvor analyse og datadrevet ledelse er en central del af strategien, og hvor du er med til at udvikle og fortolke ledelsesinformation, som bruges aktivt i styringen?

Så skal du måske være vores nye studentermedhjælper i Center for Erhverv. I Center for Erhverv går vi analytisk til værks og understøtter Arbejdsmarkedsafdelingens centre med ledelsesinformation om centrenes indsatser og udviklingen i arbejdsløsheden samt arbejdsmarkedet samtidig med, at vi understøtter udviklingen og nytænkningen i afdelingen. Derfor har vi brug for en studentermedhjælper med solide analytiske færdigheder og som kan bearbejde og omsætte kvantitative og kvalitative metoder til relevante analyser.

Studentens opgaver og rolle
Som studentermedhjælper i Center for Erhverv bliver du en del af et understøttende og netværksbaseret center, der tilvejebringer indsigter, der gør vores kolleger i stand til at arbejde optimalt med Arbejdsmarkedsafdelingens mange forskellige målgrupper. Som en del af centeret får du eksempelvis selvstændigt ansvar for opdatering og vedligeholdelse af diverse resultatrapporter som udarbejdes til afdelingens øvrige centre. Derudover vil der også være opgaver omkring udarbejdelse af enkeltstående analyser af beskæftigelsespolitiske målgrupper og indsatser, vækstpotentialer og virksomheders efterspørgsel efter kompetencer. Endelig er der også opgaver ift. udvikling af dashboards og søgninger i jobcentrets It-system Fasit. Du vil som oftest være med hele vejen i proces fra afdækning og design af opgørelsesmetode, opbygning af datasæt og analyser over test af løsninger til effektmåling af den færdige indsats. Du vil blive tilknyttet faste opgaver, men vil også få mulighed for at arbejde på tværs af vores opgaveområder og få et bredt indblik i de øvrige indsatser.

Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil bestå af både faste og varierende opgaver:
  • Udvikle og drifte centrene i arbejdsmarkedsafdelingens resultatrapporter
  • Udarbejde øvrige opgørelser jobcentrets mål, resultater og indsatser
  • Drifte og udvikle dashboards og søgninger i Fasit
  • Udarbejde analyser af vækstpotentialer
  • Udarbejde analyser af branchers efterspørgsel efter arbejdskraft og kompetencer
  • Diverse ad hoc opgaver
  • Udarbejde oplæg, skriftligt materiale, power points mv.

Kompetencer
Vi forestiller os, at du studerer på en videregående uddannelse og er godt i gang med studiet.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Er nysgerrig af natur og aktivt bidragende i dagligdagen
  • Motiveres af at arbejde med data og forståelse af data
  • Har erfaring med Excel, SQL, Report Builder og evt. Microsoft Power BI
  • Generelt er teknisk dygtig i forhold til anvendelse af IT-værktøjer
  • Er analytisk tænkende og kan formidle komplicerede data
  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt med dine arbejdsopgaver
  • Er initiativrig og kan lide at udtænke nye analytiske perspektiver
  • Har gode kommunikative- og samarbejdsevner
  • Er fleksibel, serviceminded og en teamspiller med et godt humør.

Arbejdstid og løn
Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen. Vi har flekstid på arbejdspladsen, og der vil
derfor være mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. Stillingen aflønnes efter
gældende overenskomst.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe eller skrive til leder for
Center for Erhverv Kasper Tange Jørgensen, på tlf. 2898 3780 eller mail
kajo11@frederiksberg.dk.

Praktisk
Stillingen søges besat snarest muligt. Samtaler afholdes løbende, så
skynd dig at sende din ansøgning før de andre.

Frederiksberg

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Frederiksberg Kommune

Adresse
2000 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
04-05-2021
Udløber
14-05-2021
Kviknummer
LJA-82048405
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Frederiksberg Kommune

Adresse
Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Indrykket
04-05-2021
Ansøgningsfrist
14-05-2021
Kviknummer
LJA-82048405
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed
Gem annonce