Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2

Ringsted, Midtsjælland

Indrykket
16-02-2024
Som vores nye studentermedhjælper bliver du en del af sektionen Spor & Strøm Systemer og dermed den del af Banedanmark, som har ansvaret for det overordnede ejerskab af jernbanen.

Du bliver en del af en sektion med specialister inden for sporteknologi, der har til opgave at udvikle og styre sporområdet gennem bl.a. systemejerskab, planlægning, udviklingsprojekter og analyser.

Sektionen består af ca. 35 medarbejdere, der sammen udvikler regler og normer, hvilket bruges som grundlag for design, projektering og vedligeholdelsen af sporet og kørestrøm/stærkstrøm i Banedanmarks projekter. Vi udfører også analysearbejde, der danner grundlag for de beslutninger der træffes inden for det spor- og strømtekniske område. Ligeledes arbejder vi med spor- og strømrelaterede udviklingsopgaver og har medansvar for de tekniske løsninger i Banedanmarks spor- og strømprojekter og i vedligeholdelsen.

Som studentermedhjælper er arbejdstiden ca. 10-15 timer ugentligt, afhængig af hvad der passer med dit studie og med mulighed for fleksibilitet i forbindelse med dine eksamensperioder og for at arbejde ekstra i f.eks. sommerferien. Du kommer til at arbejde på vores kontor i Ringsted, lige ved siden af Ringsted station.

Mulighed for selv at sætte rammen for dine opgaver

Du vil med tiden have indflydelse på dine egne opgaver og de vil kunne indeholde alt, lige fra hjælp med dokumentation til udarbejdelse af tekniske analyser relateret til jernbanespor. Opgaverne vil både være selvstændige og i samarbejde med specialisterne i sektionen.

Konkrete opgaver kunne være,at hjælpe med gennemgang af videnskabelig litteratur, oprettelse af datasets og efterfølgende analyse med Python, styring og kontrol af dokumentation, hjælpe med opdatering af MS SharePoint eller opgaver med relation til materialeteknologi (primært stål og beton). Alt sammen vil du løse i samarbejde med og under kyndig vejledning af vores dygtige specialister og medarbejdere i øvrigt.

Statistisk stærk kandidat der kan programmere

Du er under uddannelse og har som minimum gennemført de første to semestre (eller 12 måneder) af dit studie, samt har mindst 12 måneder tilbage af din studietid (bachelor eller kandidat).

Dit studie kunne fx være anvendt matematik, datalogi, matematik og teknologi eller ingeniør med fokus på statistik, programmering og modellering med Python. Det er vigtigt, at du interesserer dig for statistik, modellering og machine learning og elsker at arbejde med store datamængder.

Du leder efter et studiejob, hvor du kan udvikle dig fagligt, og hvor du f.eks. kan bruge virksomheden som case for dine projekter, opgaver på studiet eller på dit bachelor- eller kandidatprojekt.

Du har måske planer om at specialisere dig inden for statistik og datalogi og du interesserer dig for transportinfrastrukturer, jernbaneteknologi eller lignende. Måske har du også en særlig interesse inden for asset management.

Fokus på struktur og detaljer

Du motiveres af at have selvstændigt ansvar, og du vil opleve at dit ansvar vil stige i takt med din erfaring. Struktur og detaljer falder dig helt naturligt, og du sætter dig ind i nye fagområder med engagement og gå-på-mod og tør stille spørgsmål til både det faglige og til processerne. Fælles for din opgaveløsning er, at du arbejder ansvarligt og med respekt for både detaljer og tidsplaner. Du elsker at lære nye ting og at arbejde tæt sammen med Danmarks dygtigste specialister inden for deres områder.

Du behøver ikke at være flydende på dansk, men det er en fordel. Vigtigt er det dog, at du kommunikerer sikkert på engelsk, både i skrift og tale, da du ofte vil skulle i kontakt med, og læse materiale fra udenlandske leverandører og samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 132,84 kr. i timen.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte teamleder Nichlas Warming på telefon +45 2371 4142, teamleder Jesper Ostersen på telefon +4523618791 eller teknisk systemansvarlig Simona Miraglia på telefon +45 2153 1565. Send os dit CV og ansøgning, samt dokumentation på, at du er indskrevet på en videregående uddannelse. Denne dokumentation er et krav for at kunne blive ansat i stillingen. Ansøgningerne vurderes løbende og ansøgningsfristen er d. 18/2 -2024.

For at søge stillingen klikker du på linket Søg stillingen nedenfor og følger instruktionerne.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2

Adresse 1
Godsbanevej 2
4100 Ringsted
Danmark
Tlf
23714142
Adresse 2
4100 Ringsted
Danmark
Kontaktperson
Nichlas Warming
Praktisk information
Oprettet
16-02-2024
Udløber
01-03-2024
Kviknummer
LJA-85333949
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2

Adresse
Godsbanevej 2
4100
Ringsted
Tlf: 23714142
Praktisk information
Indrykket
16-02-2024
Ansøgningsfrist
01-03-2024
Kviknummer
LJA-85333949
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed