Gem annonce

Studentermedhjælper der vil skabe nye muligheder i psykiatrien med digitale løsninger

Center for Digital Psykiatri

Odense, Fyn

Indrykket
30-09-2024
Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og for medarbejdere i psykiatrien? Har du mod på at arbejde i krydsfeltet mellem digitale løsninger, psykiatriske afdelinger og politiske dagsordener? I Center for Digital Psykiatri lægger vi sporene mod fremtidens psykiatri, og vi har derfor brug for en engageret studentermedhjælper, der sammen med os vil arbejde ind i indsatsen.

Vi søger en studentermedhjælper, der i samarbejde med vores nuværende studentermedhjælper, vil hjælpe os med vores indsats for videosamtaler i patientforløbene og Virtual Reality til kompetenceudvikling af medarbejdere i psykiatrien i Region Syddanmark.

Til vores videoindsats vil du bl.a. skulle hjælpe vores konsulenter med at trække data på brugen af videosamtaler i psykiatrien og generere diagrammer og grafer, som kan bruges i præsentationer. Du vil også blive en del af et team, hvor du deltager i projektmøder og workshops, både inde i huset og ude i de psykiatriske afdelinger.

Til vores VR indsats målrettet medarbejderes kompetenceudvikling vil du arbejde tæt sammen med en konsulent i teamet. Det indebærer undervisning af og workshops med medarbejdere fra hele psykiatrien. Din primære opgave vil være at bistå konsulenten i alt det praktiske omkring indsatsen og at hjælpe med undervisningen, så medarbejderne får det størst mulige udbytte af den.

Er du nysgerrig på patienters, behandleres og pårørendes behov, og hvordan videosamtaler kan implementeres i behandlingsforløb til gavn for dem alle? Og synes du det lyder spændende, hvordan Virtual Reality kan løfte medarbejderes kompetencer og forberede nyansatte på arbejdet i psykiatrien?

Så er jobbet her noget for dig.

Du vil blive tilknyttet et team på 6 konsulenter, en studentermedhjælper og en teamleder, og du vil blive en del af et inspirerende studentermedhjælpermiljø i centret.

Du skal regne med noget rejseaktivitet, da psykiatrien i Region Syd dækker et stort område.

Om dig
Det er ikke så afgørende, hvad du læser, men du:

  • Er ideelt set i slutningen af en akademisk bachelor eller i starten af din kandidatuddannelse, fx inden for samfundsvidenskab, IT eller folkesundhedsvidenskab.
  • Er optaget af, hvordan digitale løsninger kan skabe værdi og relationer mellem mennesker.
  • Interesserer dig for hvordan man implementerer digitale indsatser.
  • Vil gerne udvikle dit talent og afprøve, om digital psykiatri skal være en del af dit fremtidige arbejdsliv.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig at blive en del af et unikt udviklings- og forskningsmiljø, som drives fremad af glæden ved samarbejde og en levende pionerånd. Hos os møder du både sundheds- og samfundsvidenskabelige kandidater, psykologer, ingeniører, programmører, sygeplejersker, og dygtige administrative kolleger. Du får et tæt samarbejde med centrets konsulenter i teamet og vores nuværende studentermedhjælper, og du vil derfor få rig mulighed for faglig sparring på opgaverne.

Vil du vide mere om jobbet?
Du er meget velkommen til at ringe til Teamleder, Nicole Fronc Dumanski, mobil 24 84 59 73 eller mail: nfd@rsyd.dk

Arbejdssted: Center for Digital Psykiatri, Heden 11, 5000 Odense.

Ansættelse: Sker efter gældende overenskomst. Stillingen er på 12 timer om ugen eller efter aftale og løber indtil din uddannelse er afsluttet. Vi forventer at du kan starte den 1. december 2024 eller efter aftale.

Lyder jobbet som noget for dig, så send os dit CV, eksamenspapirer og en ansøgning,

Ansøgningsfrist: Torsdag den 31. oktober 2024. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 6. november 2024.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Center for Digital Psykiatri

Adresse
5000 Odense C
Danmark
Kontaktperson
Nicole Fronc Dumanski
Praktisk information
Oprettet
30-09-2024
Udløber
31-10-2024
Kviknummer
LJA-85714431
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Center for Digital Psykiatri

Adresse
Heden 11
5000
Odense C
Tlf: 2484 5973
Praktisk information
Indrykket
30-09-2024
Ansøgningsfrist
31-10-2024
Kviknummer
LJA-85714431
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed
Gem annonce