Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper, der brænder for at arbejde med Danmarks største kommunale budget, søges til Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune

Københavns Kommune

København, Storkøbenhavn

Indrykket
09-10-2020

Er du Team Budgets næste studentermedhjælper? Interesserer du dig for politik og økonomi, og har du flair for tal? Så har du nu mulighed for at prøve kræfter med Københavns Kommunes budget på over 40 mia. kr.

Om Team Budget

Team Budget sidder tæt på Økonomiforvaltningens direktion og den politiske beslutningsproces og koordinerer kommunens samlede budget. Teamet har ansvaret for at tilrettelægge processen for de årlige budgetforhandlinger i tæt samarbejde med de øvrige fagforvaltninger. Desuden koordinerer teamet bl.a. kommunens interessevaretagelse i forhold til Kommunernes Landsforening og har områdeansvaret for socialområdet og beskæftigelses- og integrationsområdet. Team Budget består af 14 engagerede medarbejdere, og vi har en uformel og humørfyldt omgangstone i teamet.

 Om stillingen

Vi søger en dygtig, samfundsinteresseret studerende, som ønsker at indgå i teamets arbejde med koordinering af den overordnede budgetproces og indtægts- og udgiftsrammerne i Københavns Kommune. Du vil komme til at indgå i et velfungerende team med spændende opgaver og dygtige kollegaer.

Opgaver

Du vil komme til at bidrage til løsningen af opgaver i hele teamet. Opgaverne vil derfor have varierende karakter, og du kan fx forvente, at de ligger inden for følgende områder:

  • Bearbejdning og beregninger af økonomidata i Excel

  • Udarbejdelse af bidrag til oplæg, analyser og kommunens budgetpublikationer

  • Opgaver ifm. materiale til kommunens politiske repræsentanter i KL

  • Indsamling og bearbejdning af diverse baggrundsinformationer

  • Redigering af hjemmesider og intranet samt øvrige administrative opgaver

 

Som udgangspunkt vil din arbejdsuge være 15 timer. Omfanget af arbejdet kan variere hen over året i forhold til teamets årshjul, ligesom vi vil tage hensyn til dine studier og eksamensperioder mv.

Om dig

Du er fx i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse, interesserer dig for politik og økonomi og trives i et dynamisk miljø. Du har flair for tal og formidling og er fortrolig med elementære beregninger i Excel. Du er fagligt ambitiøs, tager ansvar for dine opgaver og kan hurtigt sætte dig ind i nye opgaver. Samtidig er du god til at samarbejde og en god kollega både fagligt og socialt.

Stillingen forudsætter, at du har overstået dit første år på studiet eller er på kandidatdelen. Vi tilpasser dine arbejdsopgaver efter dine kompetencer.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du kan få værdifuld erfaring med arbejdet i hjertet af en politisk styret organisation med fokus på økonomi.

Ansættelse er fra 1. december 2020 eller snarest muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesstedet er Københavns Rådhus.

Vil du vide mere

For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Henrik Krogsgaard på 4022 3429.

Team Budget er en del af Center for Økonomi i Økonomiforvaltningen, som du kan læse mere om på: http://www.kk.dk/da/om-kommunen/forvaltninger/oekonomiforvaltningen

Du bedes vedlægge din ansøgning, cv og karakterudskrifter samt eventuelle referencer.

Søg via nedenstående link senest torsdag den 22. oktober 2020

Samtaler forventes afholdt i uge 44.

Om Økonomiforvaltningen

Økonomiforvaltningen er en af Københavns Kommunes syv forvaltninger. Vi arbejder for overborgmesteren, Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget og understøtter derved kommunale beslutningsorganer på højeste niveau. Sideløbende varetager vi de overordnede, koordinerende opgaver vedrørende kommunens økonomi, personale, fysiske planlægning, administration, beredskab, kommunikation og den generelle udvikling af byen. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Københavns Kommune

Adresse 1
Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Web
Adresse 2
Rådhuspladsen 1
1599 København V
Danmark
Praktisk information
Oprettet
09-10-2020
Udløber
22-10-2020
Kviknummer
LJA-81252262
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Københavns Kommune

Adresse
Rådhuspladsen 1
1599
København V
Danmark
Praktisk information
Indrykket
09-10-2020
Ansøgningsfrist
22-10-2020
Kviknummer
LJA-81252262
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed