Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælper (deltid) til Kriminalforsorgen Sjælland

Områdekontor Ringsted

Ringsted, Midtsjælland

Indrykket
19-05-2022
Kriminalforsorgen Sjælland, klientsagsbehandlingsenhed søger en juridisk studentermedhjælper (deltid) med særlig interesse for de kerneopgaver, som Kriminalforsorgen varetager, som f.eks. konkret sagsbehandling vedrørende udgang, prøveløsladelse, klagesagsbehandling mv.

Om jobbet:

Dine primære opgaver vil være behandling af sager om aktindsigt og erstatning. Herudover vil du skulle bistå enhedens øvrige medarbejdere med såvel sekretariatsopgaver som juridiske opgaver.

Kvalifikationer:

Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor der vil blive lagt vægt på at du har gode juridiske kompetencer og evne til at samarbejde med forskellige personalegrupper. Du skal endvidere have lyst til og mod på at kommunikere med Kriminalforsorgens klienter (indsatte, hvorfor det vil være en fordel, om du har en venlig, sympatisk og serviceminded tilgang til kommunikation.

Vi kræver ikke at du har forudgående kendskab til straffuldbyrdelsesloven, men det vil naturligvis være en fordel. Kendskab til og interesse for forvaltningsret er en forudsætning for at man kan trives med arbejdet. Desuden er det en fordel, hvis du har erfaring med administrativt arbejde. Du skal endvidere kunne arbejde struktureret og have ordenssans.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, men der vil dog ved ansættelsestidspunkt og timetal kunne blive taget hensyn til evt. eksamensperiode. Stillingen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 20 timer om ugen.

Du ansættes som timelønnet studentermedhjælper i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) Det Statslige Område, samt Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Det er en betingelse for ansættelse, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen

Arbejdsstedet er Områdekontoret i Ringsted, Tinggade 15, Ringsted.

Områdets klientsagsbehandlingsenhed har tilknyttet 9 jurister og 4 administrative medarbejdere.

Områdekontorets opgaver er i udgangspunktet stabsfunktioner, der skal bidrage til og understøtte driften, som hovedsageligt ligger ude i Områdets institutioner.

Kriminalforsorgens opgaver favner bredt, og vores område er genstand for betydelig offentlig og politisk opmærksomhed. Opgaveporteføljen er stor, involverer mange interessenter og kræver løbende tilpasninger og prioriteringer.

Områdekontoret i Ringsted er en del af Kriminalforsorgen Sjælland. Kriminalforsorgen Sjælland omfatter 4 institutioner bestående af lukkede fængsler, 1 kvindefængsel, samt flere arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke) og 1 udslusningsfængsel, samt Områdekontoret i Ringsted.

Kriminalforsorgen Sjælland har ca. 765 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til www.kriminalforsorgen.dk

Du søger stillingen via knappen søg stillingen. Ved at søge elektronisk sikre du, at ansøgningen modtages korrekt og at du dermed kommer i betragtning til den ledige stilling.

Ansøgningsfristen er den 31. maj 2021 kl. 12.00

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Kriminalforsorgen opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte juridisk specialkonsulent Rikke Larsen Ellehauge, tlf. 7255 4548

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-teamkoordinator Anna Møller Berg, tlf. 7255

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Områdekontor Ringsted

Adresse 1
Tinggade 15
4100 Ringsted
Danmark
Praktisk information
Oprettet
19-05-2022
Udløber
31-05-2022
Kviknummer
LJA-83629170
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Områdekontor Ringsted

Adresse
Tinggade 15
4100
Ringsted
Praktisk information
Indrykket
19-05-2022
Ansøgningsfrist
31-05-2022
Kviknummer
LJA-83629170
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed