Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælp til sekretariatsunderstøttelse søges til Dekansekretariatet - Samfundsvidenskab

Syddansk Universitet

Odense, Fyn

Indrykket
01-07-2024

Har du lyst til at arbejde på Dekansekretariatet - Samfundsvidenskab et ledelsesunderstøttende sekretariat, hvor studentermedhjælperne er en naturlig del af medarbejderteamet? 

Et job i Dekansekretariatet er måske din første ansættelse i en administrativ stilling et første karrierestep for dig. Vi har god erfaring med at sende vores studentermedhjælpere videre til attraktive jobs i både det private og det offentlige.

Hvad er opgaverne?

Stillingsindholdet er alsidigt, men primære opgaver vil være langtidsplanlægning (af ledelses- og udvalgsmøder) og forplejningsbestilling samt mindre webopdateringer i Sitecore. 

Det er vigtigt, at du hurtigt tilegner dig organisationsforståelse og kan navigere i paletten af udvalg og den overordnede personkreds på lederniveau for at få de til tider små mosaikbrikker i planlægningen til at passe sammen.

Derudover vil du kunne opleve at blive bedt om at være behjælpelig med diverse opgørelser, journalisering, koordineringsopgaver samt yde praktisk hjælp ved afvikling af arrangementer m.m. Du vil også skulle tage del i studentermedhjælpernes almindelige forefaldende arbejde som f.eks. indkøb, afhentning af / flytning af it-udstyr eller oprydning. Alt efter kompetencer kan du i løbet af din ansættelse også opleve at blive inddraget i andre opgaver.  

Dig og dine kompetencer?

Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og selvstændig i opgaveløsning efter oplæring vi er sikker på, at du også medbringer et godt humør. I din skriftlige kontakt med medarbejdere og eksterne parter repræsenterer du sekretariatet, hvorfor opmærksomhed på sproget i den daglige kommunikation er vigtigt for os. Et almindeligt kendskab til Office-pakken forventes - men måske det er dig, der kan lære os nogle smarte funktioner? Du vil blive oplært i diverse specialprogrammer/applikationer mhp. løsning af opgaver.

 

Hvem er vi?

Dekansekretariatet består af 8 fuldtidsmedarbejdere og 2 studentermedhjælpere. Du kommer til at dele kontor med to af sekretariatets medarbejdere. Vi er også dine direkte kollegaer/sparringspartnere i forhold til dine primære opgaver. Vi sidder tæt, hvorfor en god social kemi også spiller ind. 

 

Hvornår og i hvilket omfang?

Ansættelse vil ske senest pr. 15. september 2024 - i første omgang for 1 år men med mulighed for forlængelse. 

Der vil være tale om fleksible arbejdstider, som kan tilpasses dit studie, men udgangspunktet er indtil videre 4-5 timer om ugen i gennemsnit, som skal fordeles jævnt over 2 dage i ugens løb. Der kan være brug for, at du kan afsætte mere tid i forbindelse med konkrete opgaver.

Ansøgningsfrist: 15. august 2024

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Mette Fuglsig, tlf.: 6550 2201, e-mail mef@sam.sdu.dk, der kan dog ikke forventes svar i uge 28 30. 

Du bedes i din ansøgning fortælle lidt om dig selv og din eventuelle tidligere erhvervserfaring. 

Samtaler planlægges til afholdelse fredag den 23. august 2024.


 

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.


 

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer i så fald skal CPR-nummer overstreges.


 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.


 

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. 


 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.


 

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Syddansk Universitet

Adresse 1
Campusvej 55
5230 Odense M
Danmark
Tlf
65504072
Adresse 2
5230 Odense M
Danmark
Kontaktperson
Mette Fuglsig
Praktisk information
Oprettet
01-07-2024
Udløber
15-08-2024
Kviknummer
LJA-85572479
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Syddansk Universitet

Adresse
Campusvej 55
5230
Odense M
Tlf: 65504072
Praktisk information
Indrykket
01-07-2024
Ansøgningsfrist
15-08-2024
Kviknummer
LJA-85572479
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed