Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studentermedhjælp til Intelligent Energi

Green Power Denmark

Indrykket
29-09-2022

Interesserer du dig for energi og klima? Og er du nysgerrig på at lære mere om, hvordan den danske energi- og forsyningssektor fungerer, og hvordan virksomhederne opererer i det teknologiske og politiske miljø, som omkranser energi- og klimaområdet? Så er du måske vores kommende studentermedhjælp i Branchefællesskab for Intelligent Energi (iEnergi).

 

iEnergi er en del af Green Power Denmark og har siden 2012 været platform for medlemmer inden for alle forsyningsarter, universiteter, leverandører, kommuner, rådgivere og finansiering. Vi har cirka 80 medlemmer, og i fællesskab sigter vi mod at udvikle og implementere et intelligent, integreret og fleksibelt energisystem gennem interessevaretagelse, vidensopbygning og netværkssamarbejde.

 

Vores nuværende studentermedhjælper skal til udlandet. Vi søger derfor en studentermedhjælp til at sikre en høj kvalitet i forhold til vores medlemsbetjening, og som skal hjælpe os med at løse en række administrative og kommunikative opgaver af datamæssig og analytisk karakter.

 

Opgaverne er følgende:

  • Udarbejde og udsende nyhedsbreve

  • Opdatere iEnergis hjemmeside

  • Stå for logistikken ved iEnergis større medlemsmøder (ca. 20 om året)

  • Medlemsregistreringer i Green Power Denmarks medlemssystem (Lime CRM)

  • Økonomiregistreringer vedr. medlemmer (registrering i DocuNote ang. Ind- og udmeldelser samt fakturering)

  • Analysere på medlemsevalueringer af mødedeltagelse og monitorere medlemmernes deltagelse i iEnergis aktiviteter / hvad de får for kontingentet

  • Indsamle data og udforme nyheder baseret herpå ad hoc-opgave

  • Udarbejde LinkedIn-nyheder

 

Stillingen vil være ca. 2 dage pr. uge med ca. 12-15 timer ugentligt. I perioder er der behov for en øget indsats. Tidspunktet aftales nærmere, og der tages naturligvis hensyn til undervisningstimer, eksamen og andre behov for fleksibilitet.

 

Vi søger en kollega, som er:

  • Systematisk, grænsende til det perfektionistiske ift. korrekt registrering af medlemsinformation

  • Har gode organisatoriske evner ift. at sikre logistik og ordentlighed omkring medlemsarrangementer

  • Er sprogligt skarp ift. kommunikation i nyhedsbrev, LinkedIn og hjemmeside

  • Kreativ ift. at få idéer til at finde og anvende data og anden information ift. relevante nyheder og analyser

  • Tager ansvar for egne arbejdsopgaver, så opgaver bliver løst effektivt og til tiden

  • Er udadvendt og glad for at indgå i et team

  • Er fleksibel ift. arbejdstid og skift mellem forskellige opgaver

 

Det er ikke afgørende for os, hvilket fag du læser, eller hvor langt du er nået i uddannelsen. Derimod lægger vi vægt på, at du synes, at energibranchen er spændende, og gerne vil vide mere herom, og at du kan håndtere mange informationer og opgaver af varierende karakter.

 

Vi har et godt og uformelt samarbejdsklima, hvor der ofte er travlt, og hvor vi hjælper hinanden. Du skal derfor være en udpræget holdspiller, men samtidig være tryg ved at arbejde alene.

 

Løn- og ansættelsesforhold vil følge Green Power Denmarks standard for studenterstillinger, og du vil blive aflønnet på timebasis.

 

ANSØGNINGSFRIST

Send din ansøgning snarest muligt. Vi holder løbende samtaler og ønsker os, at du kan tiltræde i starten af november 2022 med et overlap på 1 måned med vores nuværende studentermedhjælp.

 

HVIS DU VIL VIDE MERE

- så kontakt Helle Juhler-Verdoner, branchechef Intelligent Energi, på telefon +45 35 30 04 56 eller nuværende studentermedhjælp Sarah Magid på mail smg@greenpowerdenmark.dk.

 

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

 

Ansættelse:

1. november 2022

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Green Power Denmark

Danmark
Praktisk information
Oprettet
29-09-2022
Udløber
29-10-2022
Kviknummer
LJA-84077290
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Miljø og energi
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Green Power Denmark

Praktisk information
Indrykket
29-09-2022
Ansøgningsfrist
29-10-2022
Kviknummer
LJA-84077290
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, IT, web og teknologi, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Miljø og energi
Beliggenhed