Gem annonce

Studentermedhjælp med analytiske evner til Kommunikation- og Fundraisingafdeling

Børns Vilkår

Storkøbenhavn

Indrykket
06-05-2019

Har du lyst til at arbejde i en NGO og være med til at gøre en forskel for børn og unge i Danmark? Vil du gerne være med til den praktiske forberedelse og afvikling af vores to landsdækkende indsamlingsevents, og kan du arbejde 15 timer om ugen i perioder måske mere? Så har vi brug for din hjælp.

 

Den 10. oktober deltager tusindvis af børn og unge i Bag for en Sag, hvor de bager, sælger bagværket og donerer pengene fra salget til BørneTelefonen. Og d. 22. marts afholder Børns Vilkår landsindsamling, hvor flere tusinde frivillige samler ind i hele landet. Som studentermedhjælp bliver du en vigtig del af Kommunikation- og Fundraisingafdelingen og kommer i stort omfang til at varetage analysearbejdet i forbindelse med afholdelse og evaluering af vores landsdækkende events. 

 

Dine opgaver vil blandt andet være: 

 

  • Ruteoptimering af ruter til næste landsindsamling

  • Indsamling af data til analyser og analysearbejde i excel

  • Håndtering af deltagerlister og koordinering med trykkeri, pakkeri og andre partnere ift. udsendelse af materiale til deltagere i Bag for en Sag og landsindsamlingen

  • Besvarelse af henvendelser på mail og telefon fra deltagere i Bag for en Sag og Landsindsamlingen

  • Håndtering af post og returpost

  • Løsning af ad hoc opgaver

 

 

Vi forventer, at du er: 

 

  • Struktureret og følger opgaver til dørs

  • Er hjemmevant i Excel

  • Har erfaring med analytisk arbejde

  • God til at kommunikere med mennesker, og er imødekommende både i telefonen og på mail

  • Har overstået eventuel studiepraktik og har mulighed for at arbejde som student i en længere periode

  • Kan arbejde faste dage og tidspunkter efter nærmere aftale.

 

 

Hvis du har spørgsmål, kan du ringe til projektleder Elisabeth Ringgaard på 29 17 37 14.

 

Ansøgningsfrist er d. 23. maj, og samtaler er d. 27. maj. Selve ansættelsesdatoen er d. 1. juni 2019 eller hurtigst muligt derefter.

 

Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der arbejder for alle børn i Danmark. Ambitionen er at stoppe svigt af børn i Danmark og sikre børns ret til en god barndom og et godt liv. Vi ser mangfoldighed som en styrke og forskellige baggrunde som en vigtig ressource i vores arbejde, og vi opfordrer alle, der kan se sig selv i stillingen, til at søge. Vi forventer, at der fremadrettet vil være endnu mere mangfoldighed blandt de børn og unge, der henvender sig til BørneTelefonen, og vi ønsker, at vores medarbejdere afspejler den udvikling. Læs mere om Børns Vilkår på www.bornsvilkar.dk.

 

Børns Vilkår

Alt for mange børn i Danmark står alene med deres problemer. Børns Vilkår kæmper for, at intet barn i Danmark svigtes, hverken af barnets nærmeste eller af samfundet. På BørneTelefonen har vi tusindvis af samtaler med børn, som fortæller det, de ikke kan tale med andre om. Det giver os en unik indsigt i børns tanker og problemer; en indsigt, som vi handler på. Vores arbejde styrker børns rettigheder og børns tro på sig selv, og sikrer, at alle børn har mindst én, som lytter og hjælper. Børns Vilkår er der for børnene hver dag. Altid. Siden 1977 har Børns Vilkår sammen med støtter og samarbejdspartnere arbejdet for at stoppe svigt og for børns ret til en tryg barndom. Vi tror på børn. De er det vigtigste, vi har, og de er vores fælles ansvar. Vær med Sammen stopper vi svigt!

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Kontakt
Børns Vilkår
Trekonergade 26 A
2500 Valby
Kontakt
Trekonergade 26 A
2500 Valby
Danmark
Arbejdssted
-----------
Afdeling
---------
Praktisk information
Oprettet
06-05-2019
Udløber
23-05-2019
Kviknummer
LJA-73116396
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Administration, Analyse, Kommunikation og medier
Ansøg nu
Lignende job

Danske Fysioterapeuter

Center for Børneliv

Del dette job

Virksomhedsinformation

Børns Vilkår

Adresse
Trekonergade 26 A
2500
Valby
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-05-2019
Udløber
23-05-2019
Kviknummer
LJA-73116396
Jobtype
Studenterjob
Fag
Administration, Analyse, Kommunikation og medier
Beliggenhed
Gem annonce