Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studenter til Vikingeborgen Trelleborgs Publikuminfomation og Butik

Nationalmuseet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
20-02-2020
Nationalmuseet søger 2 studenter til publikumsinformationen og butikken på Trelleborg.

Publikumsinformationens og butikkens medarbejdere er sammen med museumsværterne en væsentlig del af museets frontpersonale og ansigt udadtil og skal sætte rammerne for den gode gæsteoplevelse.

Stillingerne ønskes besat fra medio marts 2020 til 31. oktober 2020.

Arbejdsopgaver
Arbejdet omfatter primært:
servicering, vejledning og information til publikum om museets udstillinger og aktiviteter
modtagelse af skoleklasser, grupper m.m.
salg af butiksvarer, samt entrébilletter til publikum
telefonpasning
lettere rengøring

Du vil indgå i et team bestående af museumsværter og studentermedarbejdere.

Kvalifikationer
Vi søger servicemindede studerende, som kan medvirke til at give vores gæster en god museumsoplevelse. Det er nødvendigt, at du kan bevare roen og smilet trods de til tider mange gæster. Vi har en del udenlandske gæster og forventer derfor, at du taler engelsk og gerne også tysk.

Herudover forventer vi, at du;
er i gang med en videregående uddannelse inden for historie, arkæologi eller en læreruddannelse
har mod på publikumsbetjening og kan udvise professionel optræden i mødet med og håndteringen
af museets gæster
er serviceorienteret, udadvendt, opsøgende og har ordenssans
har flair for salg af butiksvarer
har erfaring fra butik og kundeservice.

Det er vigtigt, at du kan træde til med kort varsel i tilfælde af akut opstået behov for bemanding. Vi tilbyder en dynamisk og spændende arbejdsplads med gode og dedikerede kolleger.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er vikingeborgen Trelleborg, 6 km vest for Slagelse (der går bus fra Slagelse station, dog ikke i weekends og i skoleferier).

Du vil blive ansat som timelønnet student. Arbejdet vil hovedsagelig være placeret i weekender samt som afløser ved ferie og sygdom. Du skal arbejde 37 timer i uge 29, hvor vi afholder den årlige vikingefestival. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for HK i staten.

Ansættelsesperioden er fra medio marts 2020 til og med 31. oktober 2020.

Vi forventer, at du kan deltage i de årlige uddannelsesdage, der finder sted den 30. marts, 31.marts og 1. april 2020.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for at fremme ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Hvis dette er noget for dig, så send en ansøgning vedlagt dokumentation for beståede eksaminer via vores elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job Den skal være museet i hænde senest mandag den 2. marts 2020.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte museumschef for Trelleborg Anne-Christine Larsen på tlf. 41 20 63 90 eller 41 20 63 93

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 3 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Nationalmuseet

Adresse 1
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K
Danmark
Tlf
41206415
Adresse 2
1220 København K
Danmark
Kontaktperson
Tlf: 
41206390
Praktisk information
Oprettet
20-02-2020
Udløber
02-03-2020
Kviknummer
LJA-79424973
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Nationalmuseet

Adresse
Frederiksholms Kanal 12
1220
København K
Danmark
Tlf: 41206415
Praktisk information
Indrykket
20-02-2020
Ansøgningsfrist
02-03-2020
Kviknummer
LJA-79424973
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration
Beliggenhed