Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studenter til Klima og Erhverv

KL - Kommunernes Landsforening

København, Storkøbenhavn

Indrykket
06-03-2023

Er du optaget af kommunernes muligheder inden for erhverv, kultur, bolig og byudvikling? Og vil du være med til at styrke kommunernes indsats i den grønne omstilling? Så er det måske dig, vi leder efter.

 

I KLs Center for Klima og Erhverv er vi med til at sætte handling bag ordene om, at klimapolitik er lokalpolitik, og at fremtidens byer og lokalsamfund skal være bæredygtige - selvom virkemidlerne og forudsætningerne kan være forskellige Vi er ca. 45 medarbejdere fordelt på tre teams.

 

Bliv en del af et stærkt hold, der brænder for at sætte klima på dagsordenen

I team Kultur, Plan og Bolig leder vi lige nu efter to studentermedhjælpere, som skal være med til at bidrage til konsulenternes opgaver og interessevaretagelse. I teamet varetager vi kommunernes interesser inden for områderne: erhverv, bolig, mobilitet, fysisk planlægning, turisme, kultur og landdistriktudvikling. Klimadagsordenen fylder meget på hvert enkelt område, ligesom vi også arbejder for at understøtte kommunernes implementering af deres klimahandlingsplaner.

 

Du kommer til at indgå i et studenterteam bestående af ca. 10 studenter fordelt på de forskellige fagområder på tværs af centret. Dine opgaver vil primært være rettet mod at understøtte opgave- og interessevaretagelse inden for teamets fagområder, men du vil også kunne blive involveret i opgaver, der går på tværs af centret.

 

Vi har et rigtig godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi både i studentergruppen, i teams og i centeret arbejder sammen på tværs og er gode til at arrangere sociale arrangementer.

 

Student til boligpolitik og boligsociale områder

Teamet har flere arbejdsopgaver, der fra forskellige vinkler omhandler boligområdet; almene boliger, boligsocialt arbejde og udsatte boligområder, boligpolitik og blandede by- og boligområder i hele landet. Har du særligt kendskab til eller interesser inden for det boligpolitiske felt, er denne stilling en unik mulighed for at arbejde med de kommunale dagsordener på området.

 

Student til erhverv og kultur

Den anden studenterstilling kommer i højere grad til at beskæftige sig med teamets opgaver inden for erhverv og kultur. Udover dette har teamet desuden ansvaret for den politiske betjening af Kommunernes Klimahandlingsudvalg i KL. Har du, eller ønsker du at få direkte erfaring med politisk betjening, er denne studenterstilling derfor oplagt for dig.

 

Mere konkret vil opgaverne omfatte:

  • Forberedelse og afholdelse af møder i medlemsnetværk, webinarer og konferencer

  • Udvalgsbetjening ifm. de politiske udvalg

  • Div. administrative opgaver og medlemspleje

  • Kommunikation via hjemmeside, nyhedsbrev og andre relevante medier

  • Kvalitative og kvantitative analyser (det kan fx være caseinterviews, spørgeskemaundersøgelser vha. SurveyXact og dataanalyse vha. Excel, R eller andre dataanalyseprogrammer afhængig af tekniske evner)

 

Om dig

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse, og vi forestiller os, at du har minimum 1,5 år tilbage af dit studie. Din faglige interesse har større betydning end din studieretning, men sammenhæng mellem studiet og KLs arbejde og nogle af fagområderne er naturligvis en fordel.

 

Teamets arbejdsområder spænder bredt, og derfor er det vigtigt, at du er parat til at gribe forskellige opgaver af både faglig og mere praktisk karakter. Vi forventer desuden, at du:

  • Er ansvarsbevidst og kan holde en deadline

  • Både kan arbejde individuelt og i samarbejde

  • Er opsøgende i forhold til nye arbejdsopgaver

  • Har styr på detaljen og samtidig kan bevare overblikket

  • Formulerer dig godt både mundtligt og skriftligt

  • Har højt engagement og masser af godt humør

 

Løn- og ansættelsesforhold

Arbejdstiden er i gennemsnit 15 timer om ugen, som kan tilpasses dit studie og eksamener. Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

 

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

 

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Julie Leth på jlet@kl.dk eller 3370 3866 eller specialkonsulent Pia Mulvad Reksten på pimr@kl.dk eller 3370 3802.

 

Ansøgning

Lyder stillingen interessant for dig, så send en ansøgning, CV og studiedokumentation senest den 20. marts 2023. Vi forventer at afholde samtaler lige efter deadline i uge 13 med henblik på ansættelse hurtigst muligt.

 

Søg stillingen

Ansøgningsfrist

20-03-2023

 

Tiltrædelsesdato

Start hurtigst muligt

 

Arbejdstid

15 timer om ugen

 

Kategori

Student

 

Hjemmeside

www.kl.dk/Om-KL/

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

KL - Kommunernes Landsforening

Adresse 1
Weidekampsgade 10
2300 København S
Danmark
Adresse 2
Weidekampsgade 10
2300 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
06-03-2023
Udløber
20-03-2023
Kviknummer
LJA-84591367
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

KL - Kommunernes Landsforening

Adresse
Weidekampsgade 10
2300
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
06-03-2023
Ansøgningsfrist
20-03-2023
Kviknummer
LJA-84591367
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Miljø og energi, Politik, kultur og samfund, Strategi og udvikling
Beliggenhed