Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studenter til Finansministeriets Center for konkurrence, selskaber og forsyning

Finansministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
25-05-2023

Kunne du tænke dig at bidrage til Finansministeriets analyser og løbende politiske opgaver på det erhvervsøkonomiske område og med en aktiv ejerskabsvaretagelse af statslige selskaber? Er du initiativrig, god med tal og dygtig til at formidle komplekse problemstillinger? Så kunne et job i Finansministeriets Center for konkurrence, selskaber og forsyning være noget for dig.

Om stillingen

Som student i kontoret vil dine primære arbejdsopgaver være at bidrage til samfundsøkonomiske eller strukturpolitiske analyser samt arbejdsopgaver inden for statens ejerskabsvaretagelse af en række statslige selskaber (bl.a. Ørsted, SAS og Danske Spil).

Det kunne fx være at bidrage til analyser på det erhvervsområde med fokus på at understøtte velfungerende markeder, produktivitet og konkurrence, eller opgaver inden for det aktive ejerskab af en række statslige selskaber, hvor det fx kunne være udarbejdelsen af regnskabsnotitser, arbejde med værdiansættelse, benchmarking og kapitalstruktur i selskaberne. Opgaveporteføljen spænder bredt, og du vil i høj grad få mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver, hvilket giver en spændende, afvekslende og udviklende hverdag.

Finansministeriet er en organisation præget af stor faglighed og højt tempo, og som student i kontoret vil du komme helt tæt på de politiske processer og få et særligt kendskab til centraladministrationen og på erhvervs- og selskabsområdet. Du får hurtigt indsigt i og ansvar for egne opgaver og lærer at anvende din faglighed til at vurdere og formidle komplekse problemstillinger, der markant vil styrke dine karrieremuligheder i både den offentlige og private sektor.

Om dig

Som student i Finansministeriet forventer vi, at du:

  • Har en stærk økonomisk eller samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund. Du er fx stud.polit., stud.oecon., stud.scient.pol., stud.merc. mv.
  • Er analytisk stærk og har interesse for samfundsøkonomiske problemstillinger.
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
  • Har gode samarbejdsevner og evnen til at tage selvstændigt ansvar for dine opgaver.
  • Har et godt kendskab til databehandling og -visualisering.

Du skal have lyst til at arbejde med tal, samfundsøkonomi, masser af gå-på-mod i forhold til nye opgaver og interesse for kontorets arbejdsområder. Samtidig lægger vi vægt på godt humør og et godt samarbejde i kontoret.

Om os

Du kommer til at arbejde i Finansministeriets Center for konkurrence, selskaber og forsyning (KSF), der består af to kontorchefer, 15 ACere og fire studenter.

I KSF arbejder vi konkret med strukturpolitik og erhvervsrettet regulering, økonomisk regulering af forsyningsområdet, og med aktivt ejerskab af statslige selskaber. Herudover er vi ansvarlige for løbende udvikling og vedligeholdelses af regnemodellen REFORM samt Samfundsøkonomisk vejledning til konsekvensvurderinger.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, mens vi samtidig forventer, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge fordelt over et år.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Stefan Højvang Christensen (stechr@fm.dk, 2477 2065) eller fuldmægtig Carl Risby Nielsen (carni@fm.dk, 2170 2916).

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen Søg stillingen senest den 11. juni 2023.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 24 og regner med, at du kan begynde den 1. august 2023.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Finansministeriet

Adresse 1
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Danmark
Web
Praktisk information
Oprettet
25-05-2023
Udløber
11-06-2023
Kviknummer
LJA-84808733
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Finansministeriet

Adresse
Christiansborg Slotsplads 1
1218
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
25-05-2023
Ansøgningsfrist
11-06-2023
Kviknummer
LJA-84808733
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Finans, økonomi og regnskab, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed