Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studenter med politisk tæft

Beskæftigelsesministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-07-2024

Interesserer du dig for det danske arbejdsmarked og beskæftigelsespolitik? Kunne du tænke dig at arbejde med politikudvikling og ministerbetjening i et af de helt centrale ministerier på velfærdsområdet? Så har vi lige nu to ledige studenterstillinger i Center for Arbejdsmarkedspolitik.

 

Kom helt ind i maskinrummet

I Center for Arbejdsmarkedspolitik spænder ansvarsområdet bredt, og omfatter en række af de centrale forsørgelses- og forsikringsordninger, som udgør kernen i det danske velfærdssamfund, og som samtidig er forudsætningen for et velfungerende arbejdsmarked. Der er stort fokus på reformarbejde og håndtering af politiske ønsker om ændringer og tilpasninger i såvel beskæftigelses- som i ydelsessystemet. Det handler om at give regeringen og ministeren de bedste forudsætninger for at få flest muligt i arbejde på et bæredygtigt arbejdsmarked, samt sikre et rimeligt forsørgelsesgrundlag for de, som ikke kan forsørge sig selv. Det kræver dygtige og engagerede medarbejdere, der vil være med til at tage ansvar for udvikling, implementering og kommunikation af de politiske beslutninger.

 

Lige nu arbejder vi med nogle af de store spor i regeringsgrundlaget, fx udmøntning af et nyt kontanthjælpssystem, tiltag for de 43.000 unge uden uddannelse eller job og implementering af en ny aftale på sygedagpengeområdet. Derudover har kontoret også ansvaret for det videre arbejde med anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.

 

Vi tilbyder

Hos os har du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt, og at sætte alle dine kompetencer i spil i en spændende og til tider uforudsigelig hverdag. Du vil som student være tilknyttet hele centret i et studenterteam med tre andre studenter. Dine opgaver vil være alsidige og spænde bredt, men fælles for arbejdsopgaverne er, at de bidrager til at sikre ministerbetjening af høj kvalitet.

 

Dine arbejdsopgaver kan fx være at hjælpe med:

  • Udarbejdelse af svar fra ministeren

  • Håndtering af høringer og opgaver fra Folketinget som f.eks. BEU-spørgsmål.

  • Materialer til brug for møder, beredskaber m.m.

  • Koordination og samarbejde med vores styrelse (STAR) og andre ministerier

  • Udarbejdelse af notater, power point præsentationer, talbehandling m.m.

  • Diverse researchopgaver.

Der vil også være mulighed, at du kan blive tilknyttet større projekter såsom politiske forhandlingsforløb, udarbejdelse af politiske udspil m.m.  

 

Derudover er vi et kontor, som vægter det sociale sammenhold og gode humør højt. Hos os vil du opleve, at der både er plads til store faglige ambitioner og højt tempo i perioder, men vi prioriterer altid at have tid til at grine sammen over en fyraftensøl.

 

Bliv vores nye kollega 

Vi forestiller os at du: 

  • læser på en samfundsvidenskabelig uddannelse eller lignende 

  • har politisk tæft og gerne interesse for beskæftigelsesområdet

  • har stærke skriftlige formidlingskompetencer og et højt fagligt niveau

  • er god til at samarbejde med andre 

  • har gåpåmod og er nysgerrig på nye opgaver.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til beskæftigelsesområdet og gerne erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation som fx et ministerium, en interesseorganisation, en styrelse eller lignende - men det er ikke et krav.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie og i eksamensperioder, hvor studiet kræver mere af din tid, er der mulighed for fleksibilitet.

 

Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest 1. oktober 2024.

 

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisations-aftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.

 

Vi holder til på Holmens Kanal 20 i København.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kst. Souschef, Mette Marie Krüger Andreasen, på tlf. 7220 5151 eller fuldmægtig, Sofie Birkedahl, på tlf. 6114 3444.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest torsdag den 15. august kl. 12.00.

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 4.

 

Ansøgningsfrist

15-08-2024

 

Stillingstype

Student

 

Arbejdssted

Beskæftigelsesministeriets departement, København

 

Hjemmeside

www.bm.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Beskæftigelsesministeriet

Adresse 1
Holmens Kanal 20
1060 København K
Danmark
Adresse 2
Holmens Kanal 20
1060 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-07-2024
Udløber
15-08-2024
Kviknummer
LJA-85589330
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Beskæftigelsesministeriet

Adresse
Holmens Kanal 20
1060
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
11-07-2024
Ansøgningsfrist
15-08-2024
Kviknummer
LJA-85589330
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed