Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Studenter med interesse for beskæftigelsesindsatsen for udsatte borgere

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

København, Storkøbenhavn

Indrykket
26-02-2024

Er du interesseret i at støtte beskæftigelsesindsatsen for udsatte målgrupper gennem videndeling og datamonitorering eller i at støtte indsatsen for at få flere personer med handicap i beskæftigelse? Har du flair for at arbejde med tal og data, eller er du god til at koordinere, og har du interesse for politikudvikling? Vi søger to studenter til stillinger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med rig mulighed for faglig udvikling og indblik i arbejdet som embedsmand.

 

Vær med til at skabe gode rammer om beskæftigelsesindsatsens mest udsatte borgere

Vi søger to studenter til vores kontor Arbejdsmarked 1. Vi er et politikkontor, der arbejder med lovgivning, udvikling, implementering og monitorering af beskæftigelsesindsatsen for de udsatte målgrupper. Vi har i kontoret ansvaret for at understøtte beskæftigelsesindsatsen for de udsatte målgrupper.

 

I stillingen som student i handicapteamet vil din primære opgave være at bidrage til planlægning af Handicappolitisk topmøde. Du vil være med i maskinrummet helt fra udvikling af koncept og program til inddragelse af interessenter og afvikling af selve topmødet.

 

I stillingen som student med ansvar for data bliver du en del af et lille team, som står for centerets PowerBI-rapporter. Din primære opgave vil være, at bidrage til at følge udviklingen af centerets centrale målgrupper og udvikle nye rapporter i PowerBI.

 

Som student i Arbejdsmarked 1 vil du være en del af et større center og derfor løbende inddrages i andre teams og komme til at varetage opgaver på centerets øvrige områder.

 

Vi arbejder for en bedre beskæftigelsesindsats for udsatte målgrupper

Vi er et kontor på ca. 30 medarbejdere i Arbejdsmarked 1, der arbejder med mange forskellige opgaver for de forskellige udsatte målgrupper, men samtidig løser vi opgaverne sammen. Som studerende hos os bliver du en del af et kontor, der arbejder med emner, som har stor politisk bevågenhed. Du kan se frem til en spændende og afvekslende hverdag med forskelligartede opgaver, som du gennemfører i samarbejde med dine kolleger. I centeret er der i alt 5 studerende, og selvom de andre arbejder med opgaver inden for andre områder, er der et godt studentermiljø.

 

Bliv vores nye kollega

Vi forventer, at du læser en samfundsvidenskabelig uddannelse eller lignende og har lyst til at arbejde med beskæftigelsespolitik.

 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er analytisk stærk og har interesse for brugen af data i hverdagen eller har særlig indsigt i kvalitativ metode.

  • Kan løse forskelligartede opgaver, som både kan indebære kommunikation, skriveopgaver og regnearksarbejde.

  • Er grundig og kan arbejde selvstændigt og effektivt.

  • Sætter pris på at have kollegaer og selv bidrager naturligt til et godt arbejdsmiljø.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til beskæftigelsesområdet, PowerBI eller handicappolitik, men det er ikke et krav for at lykkedes i stillingen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie og i eksamensperioder, hvor studiet kræver mere af din tid, er der mulighed for fleksibilitet. Vi vil gerne have, at du starter så hurtigst som muligt, og senest den 1. maj 2023.

 

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Louise Blicher Sørensen (PowerBI) på tlf.nr. 72217424 eller Drude Daverkosen (handicap) på tlf.nr. 72217415 eller teamchef Mette Nyrup på tlf.nr. 72217417.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest onsdag den 13. marts 2024.

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 12 2024.

 

Ansøgningsfrist

13-03-2024

 

Stillingstype

Student

 

Arbejdssted

København

 

Hjemmeside

www.star.dk

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Adresse 1
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Danmark
Adresse 2
Vermundsgade 38
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
26-02-2024
Udløber
13-03-2024
Kviknummer
LJA-85351983
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Adresse
Vermundsgade 38
2100
København Ø
Danmark
Praktisk information
Indrykket
26-02-2024
Ansøgningsfrist
13-03-2024
Kviknummer
LJA-85351983
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed