Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Student til Lægemiddelkontoret i Sundhedsministeriets departement

Sundhedsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
13-09-2022

Vil du bidrage til at give danskerne flere sunde leveår og videreudvikle vores sundhedsvæsen, bl.a. ved at arbejde for gode rammer for udvikling af lægemidler og medicinsk udstyr og et godt offentlig-privat samarbejde med life science industrien? Har du lyst til at arbejde i et departement tæt på det politiske liv og den sundhedspolitiske dagsorden både på nationalt og EU-plan? Så skal du søge jobbet hos lægemiddelkontoret i Sundhedsministeriet.

 

Om os

I Sundhedsministeriet er vi med til at sætte de strategiske rammer for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen, der fremmer danskernes sundhed og forebygger sygdomme.

 

I Lægemiddelkontoret arbejder vi bredt med mange facetter af sundheds- og lægemiddelpolitikken både nationalt og internationalt. Det er et område med stort politisk fokus, der bidrager til vækst og udvikling i Danmark, men samtidig også indebærer væsentlige offentlige udgifter. Vi arbejder med rammerne for behandling med lægemidler, herunder prioritering af dyr sygehusmedicin og medicintilskud, lægemiddelsikkerhed, medicinsk udstyr, kliniske forsøg, medicinsk cannabis og apotekersektoren. Kontoret er desuden engageret i arbejdet med at styrke offentlig-privat samarbejde på sundhedsområdet. Som led i regeringens Life Science strategi bidrager kontoret til myndighedssamarbejde med en række andre lande på lægemiddelområdet og koordinerer arbejdet med strategien på tværs af sundhedsministeriets koncern.

 

Din hverdag hos os

Du vil skulle arbejde bredt med kontorets fagområder og vil skulle arbejde både selvstændigt og i samarbejde med kontorets andre ansatte og øvrige studenter. Alt efter din erfaring og dine kompetencer vil du bl.a. få mulighed for at:

  • bidrage til besvarelser på spørgsmål fra Folketingets udvalg

  • bidrage til samrådsmateriale

  • besvare henvendelser fra borgere og myndigheder inden for kontorets fagområde

  • skrive notater og sagsfremstillinger til brug for f.eks. politiske forhandlinger

  • bidrage til mødemateriale til sundhedsministerens møder med bl.a. ordførere og interessenter

  • bistå i forbindelse med det lovforberedende arbejde

  • bistå til sagsbehandling ifm. afgørelser i sager, hvor departementet er klageinstans

  • hjælpe med udarbejdelse af juridiske notater.

 

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse (fx cand.scient.pol., cand.jur. eller cand.polit.) og lægger vægt på, at du:

  • har politisk forståelse og et højt fagligt niveau

  • er god til skriftlig og mundtlig kommunikation

  • har gode samarbejdsevner og et godt humør

  • arbejder selvstændigt og udviser initiativ.

  • er løsningsorienteret og evner at prioritere

  • er fleksibel og er villig til at påtage dig mange forskelligartede opgaver.

 

Vi tilbyder

Vi er et travlt departement med højt til loftet, en uformel omgangstone og et aktivt fagligt miljø. Sammen med dygtige og engagerede kollegaer, både i eget kontor og i resten af departementet, får du mulighed for at anvende og udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

 

Som student i lægemiddelkontoret har du mulighed for at videreudvikle dine kompetencer og med garanti lære helt nye og omsætte teori fra studiet til praksis. Du får mulighed for at få et unik indblik i det politiske maskinrum og arbejdsgangene i centraladministrationen. Du vil blive en del af et velfungerende og socialt kontor, hvor vi har det sjovt med hinanden og også kan finde på at ses uden for arbejdstid.

 

Om ansættelsen

Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale med HK/stat for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

 

Der er tale om en stilling på ca. 15 timer om ugen, som vi tilrettelægger fleksibelt i forhold til undervisning og eksamensperioder.

 

Kontakt os gerne

Få mere at vide om stillingen ved at ringe til teamleder Lin Krarup på tlf. 2176 0494 eller Julie Broholm på tlf. 2283 1591.

 

Er du interesseret?

Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39. Du kan læse mere om os på www.sum.dk

 

Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist: 26-09-2022

Ansættelsesdato: 01-11-2022

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Sundhedsministeriet

Adresse 1
Holbergsgade 6
1057 København
Danmark
Adresse 2
Holbergsgade 6
1057 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
13-09-2022
Udløber
26-09-2022
Kviknummer
LJA-84025720
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Sundhedsministeriet

Adresse
Holbergsgade 6
1057
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
13-09-2022
Ansøgningsfrist
26-09-2022
Kviknummer
LJA-84025720
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Jura, HR og personale, Kommunikation og medier, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund, Sundhed
Beliggenhed