Vil du være med til at arbejde med alt fra miljøet i danske kystvande, vandløb, søer og grundvand til klimatilpasning og akvakultur tæt på de politiske beslutninger i Miljøministeriet? Så er du måske den rigtige til jobbet som studentermedhjælper hos os i Vand og Klimatilpasning. Vi søger lige nu én student med start hurtigst muligt.
Kontoret for Vand og Klimatilpasning er ansvarlig for ministerbetjening og politikudvikling i forhold til at sikre godt vandmiljø i Danmark og inden for områderne akvakultur, spildevand, klimatilpasning samt varetagelse af miljø- og landskabsinteresser i den kommunale planlægning. Vi arbejder tæt sammen med ministeriets øvrige fagkontorer samt styrelser og har i øjeblikket meget fokus på arbejdet med klimatilpasningspolitik, 3. generation af planer for det danske vandmiljø og miljøreguleringen af akvakultur.
Om stillingen
Vi tilbyder et spændende studiejob i et godt arbejdsmiljø tæt på de politiske beslutninger i ministeriet. Du vil blandt andet få et bredt indblik i miljøpolitikken og solid erfaring med de processer, der driver arbejdet i et departement. Vi har tradition for at inddrage vores studentermedhjælpere bredt i vores daglige arbejde, og du vil også få ansvar for mere selvstændige opgaver. Du bliver en del af et kontor, hvor vi prioriterer det gode samarbejde, og vi går op i, at det skal være sjovt, lærerigt og udviklende at gå på arbejde.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
-
Håndtering af borgerhenvendelser.
-
Lettere sagsbehandling af ministersager.
-
Håndtering af aktindsigtsforespørgsler.
-
Hjælp med forberedelse og afholdelse af møder.
-
Lov- og bekendtgørelsesarbejde.
-
Forberedelse af mødematerialer.
-
Informationssøgning.
-
Miljøministeriets interne koordinering med styrelser.
Om dig
Vi forventer, at du enten er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse (stud.scient.pol, stud.scient.adm, stud.jur eller tilsvarende) eller en naturvidenskabelig uddannelse (stud.scient i biologi, geografi eller naturressourcer). Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til relevant lovgivning i forhold til aktindsigt og miljølovgivning. Desuden vil kendskab til sagsbehandlingssystemet F2 være nyttigt, men det er ikke et krav.
Vi forventer, at du:
-
Har en stærk faglig profil og god dømmekraft.
-
Har gode skriftlige formidlingsevner.
-
Arbejder systematisk og bevarer overblikket i store tekstmængder eller komplekse sager.
-
Kan sætte dig ind i tekniske fagtermer.
-
Har interesse for at arbejde i en politisk organisation.
-
Har ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt.
Herudover lægger vi vægt på, at du er god til at samarbejde og fungerer i et arbejdsmiljø med en god og humoristisk tone.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner.
Tjenestestedet er Miljøministeriets departement, Vand og Klimatilpasning, Holmens Kanal 42, København K.
Stillingen er normeret til en ugentlig arbejdstid på 15 timer, som du i samarbejde med kontorcheferne kan fordele, så det passer med dine studier.
Det er et krav, at du er studieaktiv for at være ansat som studentermedhjælper.
Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om jobbet kan indhentes hos teamleder Henry Damsgaard Lanng på tlf. 21 18 14 36.
Du kan læse mere om Miljøministeriet på vores hjemmeside www.mim.dk.
Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, herunder dokumentation for igangværende uddannelse og beståede eksamener (inkl. karakterer) samt oplysninger om tidligere beskæftigelse senest den mandag den 22. august 2022.
Vi forventer at holde samtaler i uge 34.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Arbejdssted
København K
Ansøgningsfrist
22-08-2022