Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Student til Forsvarsministeriets Kontor for Forsvars- og Sikkerhedspolitik

Forsvarsministeriet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
14-10-2020

Har du interesse for forsvars- og sikkerhedspolitik? Trives du i et dynamisk arbejdsmiljø, og har du lyst til at arbejde helt tæt på den danske politiske beslutningsproces?

Så bliv studentermedarbejder i Forsvarsministeriets Kontor for Forsvars- og Sikkerhedspolitik.

Om os

Kontoret er en del af Afdeling for Sikkerhedspolitik og Operationer, som er en central og travl afdeling i Forsvarsministeriets departement, der varetager en bred opgaveportefølje.

Kontoret for Forsvars- og Sikkerhedspolitik er ansvarlig for Forsvarsministeriets overordnede forsvars- og sikkerhedspolitik, og håndterer udfærdigelsen og koordinationen af politiske aftaler, herunder forsvarsforliget. Kontoret er endvidere ansvarlig for koordination af policy i relation til NATO, EU og det nordiske samarbejde samt for sikkerhedspolitiske forhold i Arktis. Derudover er kontoret ansvarlig for udviklingen af og tilsynet med Forsvarskommandoen samt udviklingen i de enkelte værn og på specialoperationsområdet.

Endelig er minister- og ledelsesbetjening er en vigtig opgave. Vi har endvidere et tæt samarbejde med Forsvarsministeriets myndigheder samt de øvrige ministerier, herunder særligt Udenrigsministeriet.

Om stillingen

Vi søger en studentermedarbejder til kontoret. Som student vil du i tæt samarbejde med engagerede kollegaer varetage en bred og varierende vifte af opgaver, og du vil få indgående kendskab til danske og internationale sikkerhedspolitiske problemstillinger.

Du skal blandt andet assistere ved udarbejdelse af materiale til ministermøder, planlægning og afholdelse af eksterne møder samt bistå kontorets sagsbehandlere med forefaldende arbejde. Desuden skal du varetage en række praktiske opgaver, som eksempelvis at udarbejde referater samt øvrige administrative opgaver forbundet med kontorets drift.

De konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine kompetencer, interesser og kontorets løbende prioritering af opgaver.

Det er vores ambition, at du skal lære så meget som muligt i vores afdeling, og vi vil derfor gerne være i løbende dialog med dig om dine opgaver.

Vores studenterstillinger ligger i gennemsnit på 20 timer om ugen.

Forventet startdato: 1. december 2020.

Om dig

Vi forventer, at du har lyst til at arbejde med flere forskelligartede opgaver. Det er vigtigt, at du er interesseret i internationale sikkerhedspolitiske problemstillinger og har mod på udfordringer i et arbejdsmiljø, der til tider er hektisk og med korte frister.

Der lægges herudover vægt på, at du:

  • har gode samarbejdsevner, er engageret og udadvendt

  • er selvkørende i opgaveløsningen og tager initiativ

  • kan formulere dig kort og præcist på både dansk og engelsk

  • kan arbejde effektivt i tidspressede situationer

  • har overblik og er god til at organisere også de praktiske opgaver

 

Vi forestiller os, at du er studerende på overbygningen af en relevant samfundsvidenskabelig videregående uddannelse med mindst 1 år tilbage af studiet. En vis fleksibilitet i forhold til arbejdsdage er endvidere ønskelig.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning som studentermedarbejder sker som studentermedhjælper/bachelor på trin 1 i henhold til AC-overenskomsten af 10. november 2015 for akademikere i staten.

Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men vi forventer også, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning.

Din ansættelse som studentermedarbejder er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansøgning og spørgsmål

Din ansøgning med CV og relevante uddannelsespapirer skal være os i hænde senest 26. oktober 2020. Samtaler forventes afholdt snarest derefter.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingernes indhold kan du henvende dig til souschef Anna Kjær på tlf. 40909248.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Ava Leonora Berg på tlf. 32665136

Ansøgere bedes søge stillingen via linket søg denne stilling på denne side.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk


Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Forsvarsministeriet

Adresse 1
Holmens Kanal
1060 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-10-2020
Udløber
26-10-2020
Kviknummer
LJA-81271128
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Forsvarsministeriet

Adresse
Holmens Kanal
1060
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
14-10-2020
Ansøgningsfrist
26-10-2020
Kviknummer
LJA-81271128
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed