Gem annonce
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

København
10-08-2018

Student til formidling på engelsk

Kontakt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Njalsgade 72A
2300
København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
10-08-2018
Udløber:
26-08-2018
Kviknummer:
LJA-64302860
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration,
Kommunikation og medier
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Fra:
Til:

Vil du arbejde med formidling på engelsk? Er du struktureret og har du mod på at kaste dig ud i mange forskellige opgaver? Så er du måske den nye student til vores ledelsessekretariat.  

 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked  

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.  

 

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt hvad vi beskæftiger os med kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på en gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.  

 

Du kan læse mere om os på www.star.dk     

 

Få opgaver af international karakter 

Du bliver en del af ledelsessekretariatet, der betjener direktionen og varetager en koordinerende funktion i forhold til hele styrelsen. Kontoret er ansvarligt for styrelsens strategi- og organisationsudvikling, samt for kommunikation, aktindsigt, borgerhenvendelser, hjemmeside og presse.  

 

I kontoret varetager vi desuden de internationale relationer på styrelsens område. Dette indebærer koordinering vedrørende internationale kontakter og sager, herunder bestillinger fra departementet. Vi har herudover ansvaret for sekretariatsbetjeningen af Beskæftigelsesrådet.  

 

Du vil bl.a. skulle arbejde med:  

 

  • formidling på engelsk på styrelsens hjemmeside og intranet  

  • udarbejdelse af præsentationsmateriale på engelsk  

  • koordinering og besvarelser af internationale henvendelser  

  • en række mindre opgaver i relation til forberedelse af materiale til møder i Beskæftigelsesrådet  

  • en række opdaterings- og redigeringsopgaver på styrelsens intranet.  

 

Bliv vores nye kollega  

Vi forestiller os, at du:  

 

  • er studerende på en engelsksproget uddannelse fx stud.merc.pol., stud.scient.pol., stud.ling.merc., stud.mag i engelsk., stud.merc.kom. eller lignende  

  • har stærke skriftlige og mundtlige kompetencer på både dansk og engelsk  

  • har interesse for redigeringer af hjemmesider 

  • har interesse for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik  

  • har et godt kendskab til og mod på at arbejde med formidlings- og koordineringsopgaver  

  • arbejder struktureret og ikke er bange for selvstændigt at kaste dig ud i nye opgaver.  

 

Vi finder løsninger sammen  

Som en del af Beskæftigelsesministeriet, er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne lave. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.  

 

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra højre og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.   

 

Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingen er en studenterstilling med gennemsnitlig 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter i september eller snarest muligt derefter

 

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.  

 

Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Njalsgade 72 A, 2300 København S.  

 

Spørgsmål og ansøgning  

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Lars Lindholm på tlf.nr. 7221 7620.  

 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Emina Cilas i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5235.  

 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.  

 

Send din ansøgning elektronisk via linket nedenfor. Vi skal have din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest søndag den 26. august 2018.  

Skriv gerne at du har set jobbet hos Djøfs Jobunivers...

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Lignende job
Kulturministeriet, Departementet
København, Storkøbenhavn
Frist:
03-09-2018
UNICEF Danmark
København, Storkøbenhavn
Frist:
11-09-2018