Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Student til Finanstilsynets Juridiske Kontor

Finanstilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
27-05-2024

Finanstilsynet søger en ny dygtig stud.jur. eller stud.HA.jur., der er interesseret i at arbejde med den finansielle lovgivning og spændende juridiske problemstillinger bl.a. indenfor forvaltningsretten.

 

Er du på udkig efter et spændende studiejob i et godt arbejdsmiljø og med gode udviklingsmuligheder? Så er det måske netop dig, vi søger lige nu. 

 

Jobbet

Finanstilsynets Juridiske Kontor er ansvarlig for koordinering og kvalitetssikring af husets tværgående lovgivningsarbejde, herunder også for Færøerne og Grønland. Kontoret er desuden sekretariat for Finanstilsynets bestyrelse og yder juridisk sparring til resten af huset.

 

Som student i Juridisk Kontor får du en enestående mulighed for at lære den finansielle sektor at kende fra tilsynssiden og blive skarp til lovgivningsprocesser.

 

Du får bl.a. mulighed for at prøve kræfter med udarbejdelse af lovbekendtgørelser og bistå kontorets jurister i det lovforberedende arbejde. Du vil derudover blive tilknyttet et eller flere af kontorets teams. Det kan f.eks. være GDPR-teamet, aktindsigtsteamet eller strafferetsteamet, men du kan også få opgaver indenfor andre af de områder, som vi dækker i kontoret.

 

I andet halvår af 2025 skal Danmark have EU-formandskabet. Finanstilsynet er allerede nu ved at gøre klar til den spændende opgave, som stort set alle i Finanstilsynet på den ene eller anden måde vil komme i berøring med. Du vil derfor også kunne forvente opgaver i den forbindelse.

 

Du vil således få et spændende og udfordrende studiejob med alsidige og udfordrende opgaver, der dækker bredt og gør, at dagene sjældent er ens.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du er i slutningen af din bacheloruddannelse på jura eller HA.jur. Kan du sætte kryds ved følgende fire karaktertræk, er du et godt match til stillingen:

 

1. Du er grundig og ansvarsbevidst

Du er struktureret og tager ansvar for dit arbejde. Du leverer arbejde af høj kvalitet og kan prioritere dine arbejdsopgaver.

 

2. Du har lyst til at lære

Du er nysgerrig og har mod på at udvikle dig fagligt indenfor et meget komplekst reguleringsområde.

 

3. Du er fleksibel og omstillingsparat

Du trives med at arbejde i et miljø med højt aktivitetsniveau, hvor opgaverne til tider har korte og skarpe tidsfrister. Det er derfor vigtigt, at opgaverne bliver fulgt til dørs.

 

4. Du er positiv og serviceminded

Du kan lide at hjælpe dine kollegaer og motiveres af at gøre deres hverdag lettere.

 

Vi tilbyder et spændende job med i et godt arbejdsmiljø

 

Du vil indgå i kontoret sammen med en anden erfaren student og få 16 engagerede kollegaer, der er vant til at sparre med hinanden i et fagligt stærkt miljø. Aktivitetsniveauet er ofte højt, men der altid er plads til spørgsmål. Vi vægter samarbejde og den gode stemning i kontoret højt, herunder også sociale tiltag i kontoret såvel som i resten af huset. Du vil desuden få ansættelse på et område med gode karriere- og videreudviklingsmuligheder indenfor Erhvervsministeriets koncern.

 

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat i henhold til overenskomst mellem HK-stat og Finansministeriet. Stillingen er på 10 timer om ugen, og dine timer kan lægges fleksibelt afhængig af dine studieaktiviteter og eksamensperioder. Du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

 

Startdatoen aftaler vi nærmere, men forventet i løbet af august.

 

Sådan ansøger du

Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk eller via "Søg"-knappen senest 11. juni 2024. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser, karakterudskrifter og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Fawad Aslam på telefonnummer 33 55 84 50 eller faas@ftnet.dk.

 

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores rekrutteringspartner Emilie Møller Aastrup på 91 33 70 02.

 

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Ansøgningsfrist

11-06-2024

 

Hjemmeside

www.finanstilsynet.dk

 

Kontakt

Emilie Møller Aastrup

HR-Rekrutteringspartner

E-mail

 

Fawad Aslam

E-mail

33558450

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Finanstilsynet

Adresse 1
Strandgade 25
1401 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
27-05-2024
Udløber
11-06-2024
Kviknummer
LJA-85514875
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Finanstilsynet

Adresse
Strandgade 25
1401
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
27-05-2024
Ansøgningsfrist
11-06-2024
Kviknummer
LJA-85514875
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Finans, økonomi og regnskab, Jura, HR og personale, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed