Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Student med interesse for arbejdsmiljø

Beskæftigelsesministeriets Departement

København, Storkøbenhavn

Indrykket
11-01-2021

Interesserer du dig for beskæftigelses- og arbejdsmiljøpolitik? Og vil du være med til at arbejde med centrale politikområder, der har stor betydning for det danske velfærdssamfund og danskernes arbejdsliv? Så har vi en spændende studenterstilling i Center for Arbejdsliv.

 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

I Beskæftigelsesministeriets departement arbejder vi dagligt og tæt sammen med ministeren om at omsætte politikernes visioner til faktiske løsninger, som borgerne mærker i deres hverdag. Sammen med styrelserne har vi ansvaret for altid at give ministeren det bedst mulige grundlag af relevant og tilgængelig viden at træffe sine beslutninger på. Det er vores kerneopgave at understøtte ministeren og Folketinget ved rettidigt at afsøge, gennemarbejde, analysere og forberede materiale på højt fagligt niveau og indgå i saglig dialog om det. Som departement er det samtidig vores opgave at sætte retning for hele ministerområdet. Og det gør vi via effektiv styring og ledelse.

 

Her kommer du altså helt ind i centrum af den faglige og politiske proces og får fingrene ned i problemstillinger og løsninger, som involverer milliarder af skattekroner med stor betydning for tusindvis af mennesker.

 

Du kan læse mere om os på www.bm.dk

 

Kom tæt på den politiske proces

Du bliver en del af Center for Arbejdsliv, hvor vi varetager politikudvikling og rådgiver beskæftigelsesministeren vedrørende danskernes arbejdsliv. Vi styrer, koordinerer og kvalitetssikrer ministersager om arbejdsret, arbejdsskader, arbejdsmiljø og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

 

Du kommer til at arbejde i det kontor, der bl.a. varetager politikudvikling inden for arbejdsskadeområdet samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Som student vil du bl.a. komme til at arbejde med:

  • forberedelse af sager til forelæggelse for ministeren,

  • besvarelse af henvendelser fra borgere og virksomheder,

  • samarbejde med ministeriets styrelser,

  • analyseopgaver, research og udarbejdelse af baggrundspapirer,

  • bidrage til den daglige sagsstyring i kontoret og

  • forskellige forefaldende administrative opgaver, der opstår på en travl arbejdsplads med en uforudsigelig hverdag.

 

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:

  • er stud.scient.pol., stud.jur., stud.scient.adm. eller tilsvarende,

  • har interesse for politik og lyst til at arbejde i en politisk organisation,

  • er ambitiøs, hurtig til at sætte dig ind i nye områder og arbejdsgange og har et højt fagligt niveau,

  • kan arbejde struktureret, og ikke er bange for selvstændigt at opsøge og kaste dig ud i nye opgaver,

  • har gode samarbejdsevner,

  • har gode formidlingsevner såvel skriftligt som mundtligt og

  • er grundig og fleksibel og kan bevare overblikket i pressede situationer.

 

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er departementet med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

 

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter den 1. marts 2021.

 

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Claus Skovhøj Olsen på tlf.nr. 2120 8427.

 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest den 22. januar kl. 12:00.

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 4.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Beskæftigelsesministeriets Departement

Adresse 1
Holmens Kanal 20
1060 København
Danmark
Adresse 2
Holmens Kanal 20
1060 København
Danmark
Praktisk information
Oprettet
11-01-2021
Udløber
22-01-2021
Kviknummer
LJA-81567264
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Forskning og undervisning, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Beskæftigelsesministeriets Departement

Adresse
Holmens Kanal 20
1060
København
Danmark
Praktisk information
Indrykket
11-01-2021
Ansøgningsfrist
22-01-2021
Kviknummer
LJA-81567264
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Forskning og undervisning, Jura, HR og personale, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed