Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Student med flair for grafisk design og sprog til Finanstilsynets kommunikationsteam

Finanstilsynet

København, Storkøbenhavn

Indrykket
14-03-2025

Har du lyst til at være med til at gøre Finanstilsynets kommunikation endnu mere relevant for forbrugere, virksomheder, samfund og kollegaer? Har du et godt grafisk blik, sproglig sans og god struktur, og er du nysgerrig efter at lære en statslig organisation og den finansielle sektor at kende? Så er du måske den kollega vi søger

 

Du bliver en del af et team med fem engagerede kommunikationskollegaer, som er eksperter indenfor bl.a. presse, sociale medier, digital kommunikation, sprog, grafik og strategisk kommunikation. Vi publicerer meget forskelligt materiale på vores hjemmeside, og vi er i gang med at udvikle en ny kommunikationspolitik, så vi kan gøre vores samlede kommunikation endnu skarpere, mere ensartet og mere relevant for vores målgrupper. Den proces kommer du til at hjælpe med, og vi håber du vil være med til at udfordre vores tænkemåde og løsninger.

 

Du kommer bl.a. til at:

  • opdatere indhold på www.finanstilsynet.dk og vores intranet - og komme med ideer til, hvordan vi kan kommunikere endnu bedre

  • udarbejde indhold og grafikker til vores infoskærme - og holde overblikket over, hvad vi publicerer hvornår

  • udarbejde grafisk materiale til LinkedIn, præsentationer mm.

  • hjælpe med at udvikle nye skabeloner i Word og PowerPoint, når vi har vores nye designmanual klar.

I Finanstilsynet er vi forpligtet til at informere forbrugere, investorer, virksomheder og samfund om den finansielle sektor, og her spiller kommunikationsteamet en central rolle. Sammen med vores internationale team og ministerbetjeningen er vi en del af et kontor på 15 medarbejdere, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt. Vi arbejder tæt sammen med ledelsen og har en bred kontaktflade til resten af organisationen.

 

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse indenfor f.eks. kommunikation eller design. Du er formentlig godt i gang med studiet, men har stadig et par år tilbage.

  • Du har et godt grafisk blik og er vant til at arbejde med grafik og animation. Du kender til grafiske programmer som Photoshop, PowerPoint og Adobe Premiere Pro.

  • Du er god til at skrive og kan formulere dig kort og præcist - gerne med en fængende overskrift.

  • Du kan lide at lære nye systemer at kende og har måske også erfaring med content management.

  • Du trives med at møde nye kollegaer og tøver ikke med at kontakte dem, når der opstår spørgsmål.

  • Du arbejder struktureret og selvstændigt.

  • Du er nysgerrig efter at lære den finansielle sektor og en statslig organisation at kende.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?

Arbejdstiden er 15 timer pr. uge, som vi kan tilrettelægge, så vi både imødekommer spidsbelastninger i vores arbejde og i dit studium. Du vil blive ansat efter overenskomst mellem HK-stat og Finansministeriet. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

 

Finanstilsynet er en attraktiv og moderne arbejdsplads, hvor der er et højt aktivitetsniveau men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø. Hos os kommer du tæt på den finansielle sektor, arbejder med aktuelle og nærværende problemstillinger, og du vil opleve, at din indsats gør en forskel. Vi lægger vægt på, at du løbende får mulighed for både faglig og personlig udvikling. Derudover har vi en aktiv personaleforening, diverse sportsklubber, og vi prioriterer i det hele taget at have et godt socialt miljø på tværs af huset.

 

Sådan søger du

Send din ansøgning via www.finanstilsynet.dk senest den 2. april 2025. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er sendt på anden vis. Vi regner med, at du kan starte den 1. maj. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

 

Spørgsmål

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Me Sophie Christensen på 20 42 77 30 eller mech@ftnet.dk. Spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan du stille til vores HR Rekrutteringspartner Emilie Møller Aastrup på 91 33 70 02.

 

Du kan læse mere om at arbejde i Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk/karriere

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Finanstilsynet

Adresse 1
Strandgade
1401 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-03-2025
Udløber
02-04-2025
Kviknummer
LJA-85992628
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Finanstilsynet

Adresse
Strandgade
1401
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
14-03-2025
Ansøgningsfrist
02-04-2025
Kviknummer
LJA-85992628
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Kommunikation og medier, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed