Som studerende i Studieliv bliver du en del af et stærkt team bestående af tre konsulenter, en praktikant og en studielivschef. Derudover er der 15 juniorkonsulenter tilknyttet teamet, som til dagligt har sin gang på landets universiteter.
I teamet sætter vi sammen strategien og eksekverer på studielivs- og hverveindsatser på nogle af Danmarks største universiteter gennem året og særligt i studiestarten. Indsatsområderne i teamet vokser, og vi har brug for en struktureret studerende, der drives af mål og af at være tovholder på nogle af vores mange forskellige opgaver. Kulturen i teamet er målrettet og ambitiøst, men uformel og rar. Vi sætter en dyd i at nå vores mål og skabe gode resultater, men samtidig også at lave sociale aktiviteter og have det sjovt sammen hver dag.
For at hjælpe teamet med at nå vores vækstmål, skal du gerne
-
kunne bidrage til koordinering af de indsatsområder, vi har på studiestederne
-
være god til at udforme og opdatere oversigter samt skabe tydelige processer
-
kunne sætte dig ind i Djøfs forskellige afdelinger og områder samt have lyst til at samarbejde på tværs
-
være frisk på praktiske og administrative opgaver, men også udviklingsopgaver
-
turde at prøve nye ting af samt være nysgerrig og udadvendt.
Vi klapper i hænderne, hvis du kan krydse nogle af følgende af
-
du læser en bachelor eller kandidat på et universitet i Københavnsområdet
-
du har et netværk i studiemiljøerne eller er god til at opsøge og pleje relationer
-
du er god til at samarbejde med både interne og eksterne partnere
-
du motiveres af udfordringer og mål
-
du er udadvendt, omstillingsparat og ideelt set kreativt tænkende
-
du er som person detalje- og serviceorienteret.
Bliv en del af et Djøf i rivende udvikling
Måske har du hørt om Djøf som en arbejdsplads, der har fokus på faglighed, en høj grad af tryghed og medarbejdere, der brænder for deres arbejde?
Men vidste du også, at Djøf er en organisation med stor rummelighed og højt til loftet? Hvor vi har tillid til hinanden og er optagede af, at vi trives og har en god balance mellem arbejde og fritid. Og hvor det driver os, at vores medlemmer kommer til at stå så stærkt, at de altid kan takle de udfordringer og gribe de muligheder, der viser sig på deres vej.
Djøf er en organisation i udvikling, hvor vi hver dag øver os i at være mere modige og eksperimenterende. Og hvor vi gerne vil åbne os mere mod omverdenen for at hente inspiration og viden og teste nye ting af.
Vi vokser og er i gang med en spændende udvikling. Nu mangler vi bare dig.
Som ansat i Studieliv kan vi tilbyde dig
-
at blive en del af en afdeling, der arbejder for at skabe vækst og som prioriterer motivation og arbejdsglæde højt
-
et spændende og udfordrende studiejob, hvor du kan udvikle dine kompetencer og få plads til at udfolde dig kreativt
-
stor selvstændighed og indflydelse på dine arbejdsopgaver
-
blive del af et velfungerende og succesfuldt studielivsteam med høj trivsel og flotte resultater.
-
et inspirerende miljø med rig mulighed for at opbygge samarbejdsrelationer i Djøf og på studiestederne.
Som ansat i Djøf kan du glæde dig til
-
fed lokation med to minutters gang til Nørreport Station og Kongens Have
-
en populær personaleforening og jævnlige sociale og faglige arrangementer
-
op til 6 ekstra fridage om året og fri på andre udvalgte dage i året
-
betalt frokostpause og lækker, vegetarvenlig frokostordning
-
andre attraktive vilkår fx sundhedsforsikring, en populær personaleforening og jævnlige sociale og faglige arrangementer
-
et arbejde i en ambitiøs organisation med ambitiøse mål til gavn for vores medlemmer og samfundet.
Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads
Det med småt
Arbejdstiden er 15 timer om ugen. Timerne vil som udgangspunkt ligge i tidsrummet mellem kl. 9 og 16.30. Vi tilpasser dine arbejdsdage i forhold til dit studie og er fleksible ved eksamener.
Din arbejdsplads vil være i Djøf i Gothersgade 133, 1123 København. Du vil blive månedslønnet, og timelønnen er 160,33 kr.
Lyder det som et match?
Er du endnu ikke helt sikker, kan du kontakte studielivschef Line Juul Christensen på telefon 2896 7880.
Er du allerede overbevist, så send din ansøgning, cv og eksamenspapirer via ansøgningslinket her på siden.
Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest mandag den 29. august 2022 kl. 9.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 36.