Gem annonce

Struktureret student til Økonomistyrelsen

Økonomistyrelsen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
28-06-2024

Vil du hjælpe staten med at sikre mere effektive og professionelle indkøb? Er du struktureret og god til at holde styr på detaljerne? Så er det måske dig, vi leder efter som ny student i Økonomistyrelsen.

Om stillingen

Du bliver en del af Statens Indkøb, som arbejder for at sikre effektive og grønne indkøb gennem brugbare løsninger til resten af staten. Samtidig er vi med til at understøtte regeringens politiske ambitioner på indkøbsområdet.

Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt miljø og kommer til at arbejde sammen med kollegaer, der beskæftiger sig med strategiske, kommercielle, juridiske, økonomiske og politiske aspekter.

Du vil blive involveret i flere af kontorets mange projekter. Et af de strategiske projekter handler om at øge digitaliseringen af statens indkøb, herunder implementere krav om e-handel. Du vil særligt få en rolle i dette projekt, herunder at vi har de rigtige informationer tilgængeligt i et nyt system.

I løbet af en arbejdsdag kan du bl.a. være med til at:

  • sørge for, at opdaterede varekataloger er tilgængelige i vores indkøbssystem
  • hjælpe med analyser, som skal anvise veje til at optimere de statslige indkøb
  • bistå med at følge op på politiske aftaler, eksempelvis de årlige økonomiaftaler med kommunerne og regionerne
  • udarbejde minister- og direktionsbetjening, fx præsentationer eller beslutningsoplæg
  • deltage på kontormøde, hvor du kan høre, hvad der rør sig i Økonomistyrelsen/Finansministeriet eller på tværs af staten.

Når arbejdsdagen er slut, samles vi måske i caféen til fredagsbar eller laver noget andet socialt sammen.

Om dig

Vi forventer, at du er i gang med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse. Derudover forventer vi, at du:

  • er engageret og tager et selvstændigt ansvar
  • har interesse for at arbejde med data og gode færdigheder i Excel eller lignende
  • er struktureret og har blik for detaljen
  • har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til at lære nyt
  • har interessere for at arbejde i en politisk kontekst.

Om os

Din nye arbejdsplads er hos Økonomistyrelsen tæt på Kongens Nytorv og Kongens Have med gode muligheder for offentlig transport.

Vi har tilrettelagt et onboardingforløb for dig, så du hurtigt kommer ind i kontorets opgaver og får dine egne ansvarsområder samt lærer dine nye kollegaer at kende. Vi sørger også for, at du bliver en del af det faglige og sociale fællesskab med de andre studenter.

Arbejdet foregår i et til tider højt tempo og med en høj grad af selvstændighed og et stærkt ønske om at levere ydelser og resultater af høj faglig kvalitet. Vores kontor er kendetegnet ved en stærk holdånd, hvor vi arbejder tæt sammen, og hvor der altid er plads til et godt grin. Hverdagen er præget af en positiv tilgang til kollegaer og nye udfordringer, og vi har fokus på, at vi udvikler os både fagligt og personligt.

Som student i Økonomistyrelsen vil du fuldt ud indgå i opgavevaretagelsen med egne ansvarsområder. Vi lægger vægt på, at du oplever en faglig udvikling og får et godt indblik i, hvordan staten og de interne processer fungerer. Vi tilrettelægger en udviklingsplan sammen med dig, så jobbet kan understøtte dine karriereønsker efter studiet.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår

Den forventede arbejdstid er ca. 15 timer om ugen. Der er mulighed for at tilpasse din arbejdstid efter din undervisning og dine eksamensperioder. Samtidig forventer vi, at du er fleksibel i perioder, hvor Statens Indkøb har behov for at komme i mål med større opgaver.

Tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. oktober 2024.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Mette Krog Jensen på telefon 2530 8101 eller metjen@oes.dk.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen Søg stillingen senest den 11. august 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34-35 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen snarest muligt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Del dette job

Alternativ adresse



Kontakt

Økonomistyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301 København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-06-2024
Udløber
11-08-2024
Kviknummer
LJA-85568607
Jobtype
Studenterjob
Arbejdsområde
Analyse og information, Handel, indkøb og transport, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation

Økonomistyrelsen

Adresse
Landgreven 4
1301
København K
Danmark
Praktisk information
Indrykket
28-06-2024
Ansøgningsfrist
11-08-2024
Kviknummer
LJA-85568607
Jobtype
Studenterjob
Kategori
Analyse og information, Handel, indkøb og transport, Kontor og administration, Politik, kultur og samfund
Beliggenhed
Gem annonce