Brænder du for strategisk forretnings- og organisationsudvikling, analysearbejde og god ledelsesinformation? Er du en god sparringspartner for fsbs direktion og øvrige ledelse? Og har du erfaring med projektledelse? Så er det lige dig, vi har brug for.
fsb - Københavns største almene boligorganisation - søger hurtigst muligt en strategisk udviklingskonsulent.
Dine hovedopgaver bliver blandt andet, at
-
Være ansvarlig for organisationens indberetninger til blandt andet styringsdialogen med Københavns Kommune og BLs opgørelse af den almene sektors opfyldelse af FNs verdensmål,
-
medvirke til at følge op på organisationens performance gennem udarbejdelse af relevant ledelsesinformation, herunder den årlige forvaltningsrevision til både organisationsbestyrelse, direktion og chefgruppe,
-
være direktionens sparringspartner og forlængede arm i strategiske og organisatoriske forhold,
-
tage det nødvendige initiativ, der gør, at fsbs forretningsgange lever i organisationen og bliver anvendt,
-
være projektleder for større strategiske udviklingsprojekter,
-
bistå direktionen med at udarbejde og kvalitetssikre oplæg til beslutning i organisationsbestyrelse og udvalg,
-
være drivkraften bag og medvirke ved analyse og udarbejdelse af strategiske oplæg om boligorganisationens fremtidige virke til organisationsbestyrelse, direktion og chefgruppe,
-
gennemføre analyser til brug i udviklingen af organisationen.
Du bliver en del af kommunikation- og ledelsessekretariatet i fsb - en velfungerende og dynamisk afdeling med 14 engagerede kollegaer, og i dit daglige virke skal du også arbejde på tværs af organisationen og løse opgaver sammen med kollegaer fra andre afdelinger, direktion og den øvrige ledelse. Du skal derfor have gennemslagskraft i forhold til at skabe både kortsigtede og langsigtede resultater.
Dine kvalifikationer
-
du har en stærk analytisk sans og viden om og erfaring med strategisk arbejde,
-
du har flair for data, herunder forståelse for økonomiske sammenhænge,
-
du har erfaring med at lede strategiske organisationsprojekter og særligt at sikre, at de bliver afsluttet og sat i drift,
-
du ved, hvad det vil sige at arbejde i en politisk ledet organisation,
-
du er struktureret i din arbejdsstil - uden at være fastlåst i mønstre,
-
du har gode kommunikationsevner og en flydende pen, som kan omsætte komplicerede tekster og analyser til forståelige oplæg til forskellige målgrupper,
-
du har et meget højt energiniveau med et tilhørende godt humør,
-
du er udadvendt og har let ved at samarbejde med andre og ved, at holdspil er vigtigere end den enkelte,
-
du er nysgerrig og hele tiden på udkig efter ny viden,
-
du har en relevant kandidatgrad, formodentlig cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende - du kan også være cand.polit eller cand.oecon. En ting er sikkert: du er dygtig!
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte udviklings- og kommunikationschef Helle Sinding-Jensen på telefon 6163 7401 eller strategisk udviklingskonsulent Kristine Jacobsen på telefon 29648948 for yderligere oplysninger. Tjek også www.fsb.dk
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning inkl. relevante bilag via nedenstående link søg jobbet eller via www.fsb.dk/job, så den er os i hænde senest onsdag den 14. december 2022.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. og 20 december 2022.